co2

Business

CO2-udslip kan reduceres med 60% via elektrificering

13. marts 2020 Lars Bennetzen
Elektrificering af transport-, bygnings- og industrisektorerne i Europa kan reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent i perioden 2020 – 2050, ifølge en ny rapport fra analysebureauet BloombergNEF (BNEF). Energiforbruget i de tre sektorer kan gennemgå markante omvæltninger over de næste 30 år og medføre mærkbare reduktioner i CO2-udledningen. Rapporten Sector Coupling in Europe: Powering Decarbonization, som er udarbejdet i samarbejde med Eaton og Statkraft, skitserer et realistisk forløb for elektrificering i de tre sektorer. Elektrificering – også kaldet “sektorkobling” – kan bidrage væsentligt til at opfylde Europas mål for CO2-reduktion ved at udnytte den overgang til en lavemissionsøkonomi, som allerede er på vej i elsektoren. Victor Cuming, chef for globale politiske analyser, BNEF Kræver handling fra politikerne Elektrificering vil kunne foregå ved en kombination af “direkte” og “indirekte” ændringer. ”Direkte” ændringer vil involvere udbredelse af elektriske køretøjer i så meget af transportsektoren som muligt og anvendelse af elektriske varmesystemer som varmepumper i bygninger og visse dele af industrien. ”Indirekte” vil involvere et skift til ”grøn brint” – brint produceret ved elektrolyse ved hjælp af vedvarende elektricitet – som et brændstof til at levere varme til bygninger og industrielle processer, som ellers ville være afhængige af fossile brændstoffer. Men der kræves handling fra politikerne, hvis disse ændringer skal føres ud i livet. Regeringerne bør indføre incitamenter til eller krav om at mindske emissionen fra opvarmning af bygninger, støtte pilotprojekter til elektrificering og fjerne hindringer for produktion af grøn brint. De bør også overveje, hvordan man kan engagere energiforbrugerne og civilsamfundet, …. (læs mere her)
Business

Microsoft vil indfange alt CO2 de nogensinde har udledt

21. januar 2020 Lars Bennetzen
Det er ikke kun i Danmark at der er ambitioner om at gøre noget for miljøet. Men Microsofts planer er alligevel en del mere ambitiøse end Danmarks. De vil nemlig ikke bare sænke udledningen, eller være CO2-neutrale. De ønsker at blive klimanegative inden 2030, og det i sådan en grad, agt de inden 2050 har indfanget alt den CO2 de nogensinde har udledt. Den teknologi der skal bruges til dette, er stadig ret dyr, og faktisk ikke sådan lige at komme til. Derfor har Microsoft planlagt at bruge 1 milliard dollars i løbet af de næste 4 år, til forskning og innovation indenfor reducering, indfangning og fjernelse af CO2 fra atmosfæren. Microsoft startede så fra et rigtig godt udgangspunkt, de har nemlig været CO2-neutrale siden 2012. Omvendt så har de været det ved at købe CO2-kvoter og vedvarende energi. 2012 var også året, hvor Microsoft indførte et internt afregningssystem til deres forretningsenheder, så de skulle betale en afgift for de drivhusgasser de udledte. Men det er så ikke længere nok for it-giganten. Microsoft præsident Brad Smith fortæller til The Verge, at de nu har planer om at få alt deres elektricitet fra vedvarende energi inden 2025. Samtidig vil de også til at opkræve deres forretningsenheder afgifter for alle de drivhusgasser de udleder i hele produktionskæden. Microsoft forventer at udlede 16 millioner tons CO2 i år, hvilket svarer til omkring så meget som 15 kul-baserede kraftværker producerer. I dag kan det koste op mod 600 dollars pr. tons CO2 der skal …. (læs mere her)
Business

AAU-forskere vil energimærke software

17. december 2019 Lars Bennetzen
Energiforbrug og CO2-aftryk skal være en parameter i fremtiden, når eksempelvis virksomheder og myndigheder skal anskaffe nye IT-systemer. Ligesom det i dag kendes fra hårde hvidevarer, kommer der i fremtiden til stå et A++ på et givent IT-system, hvis det står til IT-Brancheforeningen og en række medlemsvirksomheder, som derfor har bedt forskere fra Aalborg Universitet (AAU) om at kortlægge, hvordan software påvirker energiforbruget i IT-systemer. Forskningsprojektet, som netop er skudt i gang, foregår i samarbejde med kolleger fra RUC og DTU. Et stadig større strømforbrug IT sluger i dag omkring ti procent af verdens samlede elektricitetsforbrug. Og skal man tro på engelske The Times koster det lige så meget energi at se en film på Netflix, som det koster at koge vand til 60 kopper te. Spørger man Google, forbruger én googlesøgning den samme mængde energi, som en 60W-pære, der står tændt i 17 sekunder. − Tendensen er tydelig. IT brænder mere og mere energi af, for vi bruger mere og mere, og det bliver mere og mere avanceret. Derfor skal vi i fremtiden være meget mere bevidste om det energiforbrug, software er med til at generere, forklarer AAU-professor MSO Bent Thomsen. Software i sig selv bruger naturligvis ikke energi, men det gør den hardware, softwaren kører på. Hardwaren drives af software, så i den sidste ende er der en sammenhæng mellem software og energiforbrug, og derfor giver det ifølge Bent Thomsen mening at tale om et energimærke til software. Softwaresprog, compileren og datacentrene Bent Thomsen sætter i øvrigt spørgsmålstegn …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Dyrt at træne kunstig intelligens

12. juni 2019 Lars Bennetzen
Forskere på University of Massachusetts der har regnet lidt på tingene, og deres beregninger viser det er dyrt, rent CO2-mæssigt, at træne et AI. Den proces kan faktisk koste op til 626.000 pund af CO2, hvilket svarer til den samme mængde CO2 som fem amerikanske biler udleder i hele deres levetid. Ifølge websitet Technologyreview.com, er det noget som forskerne længe har mistænkt, men nu har de så kunnet eftervise, at det er realiteter. Forskerne har undersøgt de modeller der bruges til at træne de såkaldte Natural-Language processing AI (NLP), et felt inden for kunstig intelligens, der fokuserer på at lære maskiner at håndtere menneskeligt sprog. Der er sket store fremskridt indenfor det felt de sidste par år, men ifølge forskerne har det haft en pris, for det koster enormt meget energi. De undersøgte modellerne ved at træne hver enkelt GPU i en dag for at undersøge strømforbrugte, og det blev så brugt til at beregne det totale energiforbrug i den tid det ville tage at gennemføre hele processen. Herefter blev det tal omregnet til CO2, baseret på hvordan strøm produceres i USA, hvilket er den måde f.eks. Amazons AWS strømforbrug produceres på – AWS er verdens største udbydere af cloud-løsninger. For forskerne understreger det problemet med AI, nemlig de enorme mængder af strøm der skal bruges til såvel træning og drift af AI. Til Technologyreview.com siger de, at den menneskelige hjerne kan udføre de mest komplicerede beregninger næsten uden at bruge energi, og at udfordringen ligger i at finde ud …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Klimaneutrale biler: Syntetiske brændstoffer ændrer CO2 til et råstof

23. august 2017 Lars Bennetzen
Indtil for få år siden var en CO2-neutral forbrændingsmotor noget, man kun kunne drømme om. Nu kan det snart blive en realitet. Hemmeligheden ligger i syntetiske eller CO2-neutrale brændstoffer, hvis produktionsproces binder CO2. Derved bliver denne drivhusgas et råstof, som benzin, diesel og naturgas kan fremstilles af ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energi. Syntetiske brændstoffer kan gøre benzin- og dieseldrevne biler CO2-neutrale og derved yde et markant bidrag til begrænsning af den globale opvarmning, siger koncernchef Volkmar Denner hos Bosch. Eksperter fra Bosch har sat nøjagtige tal på det bidrag, der kan opnås bare i den europæiske bilflåde: Inden 2050 kan brugen af syntetiske brændstoffer som supplement til elektrificering spare op til 2,8 gigatons CO2 eller 2.800.000.000.000 kg CO2 . Det er tre gange Tysklands kuldioxidemission i 2016. Et blik ud over Europas grænser viser, hvor nødvendigt det er at reducere emissionen i trafikken yderligere: Hvis klimamålene fra konferencen i Paris skal nås, skal CO2-emissionen fra trafikken reduceres 50 % over de næste fire årtier, og mindst 85 % i industrilandene. For at nå fremtidens klimamål er der behov for andre intelligente løsninger ud over elektromobilitet, siger Denner. For selvom alle biler en dag kører rent elektrisk, vil flyvemaskiner, skibe og selv lastbiler stadig hovedsagelig køre med brændstof. CO2-neutrale forbrændingsmotorer, der kører på syntetiske brændstoffer, er derfor en meget lovende vej at udforske – også for personbiler. Desuden kan syntetiske brændstoffer designes således, at de praktisk talt forbrænder uden sod. Derved kan omkostningerne til udstødningsgasbehandling reduceres. En anden central …. (læs mere her)