Editors choice

TEST: Pebble X Plus er et fedt sæt skrivebordshøjttalere

Tiden hvor de indbyggede højttalere i en laptop er nok er for længst væk. De kan måske godt bruges til de smålyde der kommer fra en computer til hverdag, men når de skal bruges til at levere god musik, eller det gode lydbillede når der games, så kan de indbyggede højttalere bare ikke levere den fornødne kvalitet, vel? Jeg har lige testet Pebble X Plus fra Creative, et sæt højttalere der forresten virker til både computer og smartphone, og jeg er faktisk ret imponeret. Pebble X Plus er ikke første version af disse skrivebordshøjttalere, men denne version er på flere måder en markant opgradering. For det første er de to højttalere der skal stå på skrivebordet, vokset en hel del – og fået et lidt ændret design. For det andet har Plus-versionen fået en subwoofer der også kan/skal/bør stå på skrivebordet. Kabler over alt Så lad mig lige starte der, nemlig ved designet. Hvor Pebble oprindeligt havde højttalere der var helt runde, så er de nye blevet mere aflange, hvilket faktisk giver højttalerne et ret lækkert udseende. De er stadig designet så de sender lyden skråt op og frem, hvilket gør at de er lette at placere så du kommer til at sidde i lydens sweet spot. Den subwoofer der hører til Plus-versionen har et langt mere ‘traditionelt’ udseende. Den er firkantet og helt sort i designet. Den er designet rimelig neutralt, og kan let placeres på dit skrivebord, uden at den skæmme. Men der en en ting der frustrerer …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Live! Audio A3 – en spændende mixer men med visse udfordringer

Om du er musiker, podcaster eller bare gerne vil have fed lyd til dine videoer, så kan en mixer være den hellige gral du skal have fat i. En ekstern mixer giver dig mange fordele, ikke mindst så kan den sikre at ud kan blande lyd fra flere kilder, du kan justere lydinput og ikke mindst så kan den gode mixer sikre, at den lyder der optages, faktisk har den nødvendige opløsning som giver lytteren en fed oplevelse. Men en mixer kan være et dyrt bekendtskab, derfor var det spændende at få den nye Live! Audio A3 fra Creative til test. I modsætning til en stor professionel mixer, så har Creative holdt den både lille, kompakt og enkel. Selv kalder den da heller ikke for en mixer, men for et usb-audio-interface med højopløst optagelse og afspilning… Altså en mixer… Forskellen på denne og på en stor, og mere professionel, mixer er – udover prisen – at du ikke kan optage direkte på den, at den ikke har indbygget lydeffekter eller justering af input udover volumen og at den ikke kan fungere uden en computer. Første og sidste punkt hænger forresten meget nøje sammen. Designmæssigt set kan jeg rigtig godt lide den. Den er lille og meget diskret, den er robust og står rigtig godt fast på bordet, og betjeningen er enkelt på den. Den har porte til monitor-headset på fronten og inputporte til XLR-mikrofoner, musikinstrumenter og mobiltelefoner/tablets på bagsiden, hvor du forresten også finder et balanceret/ubalanceret output til fx højttalere …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Creative lancerer nye Aurvana headsets

Creative Technology har for nyligt lanceret to nye trådløse in-ear-headsets, Aurvana Ace og Aurvana Ace 2, begge med den nye silikonebaserede MEMS-drivere Ifølge Creative leverer den nye driver-teknologi en ekstra høj lydklarhed og et bredere frekvensområde fra 5Hz til 40KHz. Det brede frekvensspektrum skulle sikre en fordybende og naturtro lydoplevelse både ved musik, film og konferenceopkald. Creative oplyser at de nye headsets kommer med både LE Audio med LC3 Codex, Bluetooth 5.3, Hybrid Active Noise Cancellation (Aktiv støjreduktion, ANC), Mabient Mode og 24 timers samlet spilletid. De nye drivere er solid state MEMS-drivere, der skulle være afgørende for at headsettet kan levere en naturtro og realistisk lydoplevelse. Driverne har et design med små klapper, der er omhyggeligt monteret på silikonechips. Lyd opstår, når korte elektriske signaler aktiverer klapperne, og er et særpræg ved denne teknologi. Derved skaber driverne lydbølger, der – ifølge Creative – ligner dem, brugerne hører omkring dem dagligt. Derved skulle headsettene levere en naturtro lydoplevelse. Ifølge producenten leverer Aurvana Ace-serien en holistisk lydoplevelse, takket være et todelt driversystem, der harmonisk kombinerer kraften i xMEMS-teknologien med tilpassede 10mm dynamiske drivere. De to drivere skulle levere et meget præcist, bredt og naturligt lydspektrum med klare højder, dyb bas og dynamisk diskant. Samtidig lover Creative at det todelte driversystem leverer en rig, detaljeret og forvrængningsfri lydoplevelse. De nye headsets er udstyret med seks indbyggede mikrofoner med Qualccomm cVc støjreduktionsteknologi (Clear Voice Capture), hvilket skulle være med til at give krystalklare samtaler. De fleste funktioner i de to headsets er identiske, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed forbedring af lyden på din computer

Om jeg gamer eller lytter til musik på min computer, så har jeg ret store forventninger til lydkvaliteten. Men ofte så skuffer den indbyggede lyd i min pc mig, tam – uden bund og med alt andet end rumlig. Den skuffelse er ikke mindre på en smartphone, men her kan et headset ofte redde lidt af lydkvaliteten. Men der er stadig udfordringer med lyden, for indbyggede lydkort er sjældent specielt gode, og det gælder dobbelt i en smartphone. Så hvis du virkelig gerne vil have kvalitetslyd, skal du bruge et kvalitetslydkort. En mulighed er Sound Blaster X5 fra Creative som de selv kalder for et eksternt lydkort, men som faktisk er en anelse mere. Det er en digital forstærker der har et dobbelt DAC usb-lydkort, og som lover at forbedre lydkvaliteten fra din computer, smartphone eller konsol markant. Selve installationen af X5 var let, faktisk skal den bare have strøm og så er den klar. Den del klares via en usb-forbindelse, som du enten kan vælge skal gå til en adapter direkte i et stik, eller til din computer. Det sidste er klart en fordel, hvis du alligevel vil bruge det sammen med din computer. Men det er andre muligheder for at forbinde lydkort med enheder. Det kan sluttes til f.eks. din smartphone via bluetooth (eller et jack-stik), det kan sluttes til pladespiller (hvis du har en sådan), dvd/blueray-afspiller, Playstation, av-modtager og måske dit tv via en optisk indgang. Inden jeg går videre skal jeg lige nævne, at det ikke …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Creative Stage SE – en middelmådig soundbar til pc’en

Generelt er jeg rimelig glad for Creatives produkter, de plejer at have en helt hæderlig kvalitet. Men jeg skal være helt ærlig og sige, at den lille soundbar, Creative Stage SE, ikke kan leve op til mine forventninger. Stage Se er en del af en række soundbars fra lydproducenten, og den hører til i den helt billige ende. Det indgår naturligvis i mine bedømmelser, men ændrer desværre ikke på udfaldet af testen her. Helt generelt er jeg ret glad for soundbars, bruger en til mit tv, og har ved flere forskellige lejligheder benyttet en sammen med min computer. For de højttalere der er indbygget i en laptop er sjældent noget man kan holde ud at lytte til i længere tid ad gangen. Med en pris på omkring 600 kroner, henvender Creative Stage SE sig til et publikum der ikke nødvendigvis vil skulle pantsætte vielsesringen, men som stadig gerne vil opgradere lyden på computeren. Creative Stage SE er ikke kun den mindste soundbar fra producenten rent prismæssigt – den er også den mindste rent fysisk. Med en størrelse på 41 x 10 x 7 cm placerer den sig pænt under skærmen, eller på skrivebordet, alt efter hvad du måtte have lyst eller plads til. Der er ikke så mange ledninger til den. Der er naturligvis en strømledning, og så et usb-kabel du kan bruge til at forbinde til din computer. Stage SE har også en bluetooth-forbindelse, som du kan bruge – enten til din computer eller smartphone. Så langt så godt, …. (læs mere her)