Nyheder fra gl. site

Standard for opkobling af intelligente elbiler og bygninger på vej

Standarden springer ud af EEBUS-initiativet, der arbejder på at bane vejen for opkobling, der går ud over producent- og branchegrænser. Elbilen kommer i fremtiden til at spille en vigtig rolle på det digitale energiområde som strømforbruger. Som strømlager har elbilen et stort potentiale til at kunne blive drivkraften bag energiomstillingen og sørge for udjævning af spidsbelastninger i kraft af regenererende produktion af strøm. Biler holder stille det meste af dagen – og dermed er der god tid til fleksibel opladning. De nye strømforbrugere udgør således ikke udelukkende en ekstrabelastning for elnettet, men kan potentielt set også fungere som fleksible lagringsenheder for den ustabile adgang til sol- og vindstrøm. I en bygning kan elbiler afstemme det aktuelle energibehov med husholdningsapparater, varmepumper og andre forbrugere og på den måde forhindre overbelastninger. Men for at det kan lade sig gøre, er det en forudsætning, at alle de store strømproducerende og strømforbrugende enheder er opkoblet, så strømbehovet kan styres på en intelligent måde. Og det er præcis det, som EEBUS-initiativet har sat sig selv som målsætning – at etablere en ubesværet og brancheoverskridende kommunikation i fremtidens energisystem. Foruden Audi arbejder over 70 internationale virksomheder på at udvike det fælles sprog til energistyringen på området ”Internet of Things”. EEBUS-standarden frigivet I forbindelse med det to dage lange ”Plugfest E-Mobility“-event den 28. og 29. januar testede medlemmer af EEBUS deres udviklinger på basis af den åbne kommunikationsstandard på Audis fabrik i Bruxelles. Udviklere og ingeniører kontrollerede i modelforsøg, om solcelleanlæg, ladeinfrastruktur, elbiler og varmesystemer problemfrit kan …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

CES 2019: Elbilen kan tankes op lige så hurtigt som en benzinbil

Teknologien som det nye firma er på vej med, gør brug af både kunstig intelligens og dedikeret elektronik til at klare opgaven, og en af stifterne, luftfartsingeniøren Kostya Khomutov fortæller at deres teknologi skulle virke med standard Li-ion-batterier, hvilket lyder ekstremt spændende. GBatteries hævder at du kan oplade en 60kWh EV batteripakke med en rækkevidde på lige over 190km på kun fem minutter, sammenlignet med de knapt 20km du kan klare på 5 minutter i dag. Alt det kræver er deres patenterede adapter som du skal sætte på opladningsporten. De fleste opladningssystemer i dag er ret primitive og ting som temperaturen kan påvirke opladningshastigheden. Det bliver også håndteret af GBatteries adapter, der justerer opladningsmetoden alt efter de faktorer der kan påvirke den. Teknologien blev vist på CES i år, men hvornår den rammer kommercielle biler er et godt spørgsmål, og det har GBatteries ikke oplyst noget. Men det er en spændende teknologi der, hvis den kan kommercialiseres, kan gøre elbiler endnu mere interessante i fremtiden.