Gadgets

TEST: Jabra Evolve 65t fokuserer på fri bevægelighed og kommunikation

Jabra har udviklet en god skabelon i 65t, som hovedtelefonsproducenten har brugt til at producere 100 % trådløse øretelefoner til sportsudøvere, musikentusiaster on-the-go og nu, erhvervslivet. Design og teknologi går essentielt set igen i alle 65t, Active 65t og Evolve 65t, men med visse modifikationer. Evolve 65t er Skype-for-Business- og UC-certificeret, hvilket betyder, at headsettet skal leve op til en række kvalitetsstandarder. Jabra ønsker nemlig at henvende sig til erhvervsfolk, der kommunikerer med omverdenen på kontoret såvel som på farten. Du kan have headsettet forbundet til computeren som telefonen, så du kan modtage Skype-opkald og telefonopkald, hvilket gør det nemt for dig at være forbundet med omverdenen. Samtidig kan du bevæge dig rundt i afdelingen med telefonen i lommen, hvis du sætte dig og arbejde i mødelokalet eller gå uden for og nyde foråret – dette er en af fordelene ved Evolve 65t kontra et traditionelt kontorheadset med kabel. Støjreduktion i et vist omfang Sidder du i et åbent kontormiljø og ringer rundt til folk, er du afhængig af, at dit headset blokerer baggrundsstøjen, så du kan høre, hvad der bliver sagt, ligesom den anden side af telefonsamtalen skal kunne høre, hvad du siger – uden alverdens larm fra kollegaer, trykken på tastaturer og støjende apparater. Kort sagt, samtalen skal være behagelig for begge parter. Jabra slår et slag for professionel kommunikation med Evolve 65t ifølge deres hjemmeside, ligesom producenten ønsker, at du kan lukke verden ude. Ørepropperne sættes i ørerne, og du blokerer for baggrundsstøjen – mere eller mindre. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Evolve 65t – verdens første 100% trådløse ørepropper udviklet til professionelt brug

Det nye produkt, der nu føjes til markedets førende serie af Evolve headsets til professionelle, markerer endnu en milepæl for Jabra, der med Evolve 65t tilbyder markedets første helt trådløse ørepropper med Skype for Business certificering. De helt trådløse ørepropper bliver stadig mere populære blandt forbrugerne, som sætter stor pris på bekvemmelighed, komfort og lydkvalitet, men indtil nu har der ikke eksisteret et sådan produkt til professionelle. Den situation ændrer Jabra med lanceringen af Evolve 65t, der indeholder alle de værdifulde egenskaber ved Evolve-serien: trådløs frihed, fantastisk lyd, UC-kompatibelt og dobbelt forbindelse til både laptop og smartphone. Undersøgelse viser, at en tredjedel af kontorfolket bruger mindre end 20% af deres tid ved skrivebordet, og den globale arbejdsstyrke er blevet mere mobil mellem 2015 og 2018 – en tendens der fortsætter. Jabra Evolve 65t understøtter dette skift i retning af mere mobilt arbejde, som omfatter mange virksomheder og brancher. Når medarbejderne ikke længere er bundet til deres skrivebord, bliver mobilitet af stadig højere prioritet, da medarbejderne kræver lydforbindelse af høj kvalitet, UC integration og fuld fleksibilitet. Jabra Evolve 65t leverer professionel lyd ved både opkald og musik i et helt trådløst headset, der giver fleksibilitet, hvad enten man befinder sig på arbejdspladsen eller er på farten. Disse allerførste helt trådløse professionelle ørepropper gør det muligt for forretningsfolk at forbinde med kunder eller kollegaer, uanset hvor man befinder sig. ”Med Evolve-serien har vi fokuseret på at gøre det muligt for brugeren at være produktiv på jobbet. Uanset om det primære arbejdssted er …. (læs mere her)