Nyheder fra gl. site

Rygte: Facebook planlægger at udvikle egen AI-chip

Det kan godt være at Facebook er en del i modvind lige i øjeblikket. Men det ændrer ikke på at de lige nu har gang i at udvikle Facebook-relateret hardware. Faktisk så har Facebook i øjeblikket jobopslag hvor de søger personer der har styr på hardwareudvikling. Blandt andet så søger de efter en chef der skal stå i spidsen for deres ASIC udvikling. Det er Bloomberg der har observeret at Facebook er ude og hyre hardwarefolk, og selv om det godt kan betyde et nyt Oculus headset, så spekulerer Bloomberg på om ikke det kan betyde at Facebook faktisk har gang i udviklingen af en chip der er bedre til at håndtere AI. Spekulationerne dukker op efter et tweet fra en ansat hos Facebook, der spørger hans følgere om der er nogen der kunne have interesse i at udvikle chips til AI. De chips som Facebook ønsker at udvikle, ASIC og FPGA vil typisk kunne findes i smarte højttalere, hvor der er brug for et AI, der kan forstå dine talte kommandoer. Eller i en server der har brug for AI så den kan behandle gamle billeder. I øjeblikket har Apple, Qualcomm og Huawei alle cpu’er der har fokus på at gøre AI bedre, og Google og Intel kigger også nærmere efter teknologien. Og Facebook har rigtig mange naturlige områder hvor AI ville kunne bruges med fordel, ikke mindst når det kommer til at vise de rigtige annoncer og finde de grupper du gerne vil følge.
Nyheder fra gl. site

Minority Report hjemme i stuen

Her til december kommer der et nyt interface, i beta-version altså, til Oculus Rift. Navnet er Dash og minder utrolig meget som det interface du så Tom Cruise betjene i den fantastiske SciFi-film Minority Report. Hvis du ikke har set filmen, så var der en masse vinduer der hang i luften rundt om ham, og du kunne flytte dem bare ved at bevæge en hånd eller en finger. Dash giver dig mulighed for at kode inde i dit VR-miljø, men du får forskellige desktop-apps med, så som Facebook, Messenger, Youtube, Spotify og Google Chrome. Faktisk så lover Facebook ar der vil være over 50 apps til Dash når den færdige version er på gaden. Her til december må vi nøjes med en betaversion med Oculus Core 2.0. En af de ting som jeg tror udviklere vil være glade for, er mulighedne for at debugge VR-apps direkte i et VR-miljø, når du afvikler dem i Visual Studio, Unity og Unreal. Der er kommet en opdatering til Oculus Home, hvor du nu kan forvandle startup-skærmen til din private fantasi palads. Alt du skal gøre er at samle møbler, kunst og legetøj fra forskellige SciFi-miljøer, og kombinere dem med trofæer fra dine spil.  Når du så har lavet dit drømme SciFi-palads kan du vælge at spille retro videospil i dit VR-miljø, ved at putte kassetter ind i gammeldags spillekonsoller. Oculus har også planer om at lade dig hænge ud med venner inde i Oculus Home en gang i fremtiden. Der er mange spændende …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Selvstændigt trådløst Oculus på vej

Det nye headset skulle, ifølge Techcruch.com, fungere uden nogen form for forbundet pc eller smartphone. Den nye enhed skulle have kodenavnet ”Pacific”, og vil minde om Rift når det handler om design, men skal være lettere end det nyeste Samsung Gear VR headset, og skulle blive drevet af en Snapdragon mobile processor, og – ifølge Techcrunch.com – skulle have bedre grafiske muligheder end Gear VR, dog uden positionel sporing som du finder på Rift via Oculus sensorer. For Facebook skulle det hele handle om at finde en balance mellem pris og ydelse, og tanken er at dette VR-headset vil blive solgt for omkring 200 dollars, hvilket vil gøre at langt flere vil få råd til at lege med VR. Endnu har Oculus og Facebook ikke et produkt, men en talsperson bekræfter til Techcrunch, at de arbejder på flere forskellge teknologi-investeringer omkring standalone VR-kategorier. Så vi glæder os rigtig meget til at se det nye headset til næste år.
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Lad nu mobilen være juleaften

Få ting giver så mange ’likes’ på de sociale medier som et smukt juletræ og søde børn med nissehuer. Men er det egentlig OK at tage billeder af maden ved julebordet? Eller at filme familien, mens de traver rundt i stuen og forsøger at ramme tonerne til ’Glade jul’? Julebordet er mobilfri zone Ifølge en ny analyse, som Telia har fået lavet, vil syv ud af ti danskere ikke se mobiltelefonen ved julebordet. Til gengæld synes en femtedel, at det er helt i orden at tage billeder af andestegen og risalamanden for at dele billederne med søde julehilsner på fx Facebook eller Instagram. Spørgsmålet deler generationerne. Blandt de 18- til 34-årige synes flere end hver tredje, at det er helt OK at bruge mobilen ved bordet, mens det kun gælder hver tiende over 55 år. Nordjyderne er generelt mest strikse, mens københavnerne ser mest afslappet på mobiltelefoner juleaften. Hvis du overvejer at filme familien, mens de åbner julegaver eller går syngende rundt om juletræet, må du hellere spørge først. Seks ud af ti danskere vil nemlig gerne have sig frabedt, at deres travetur om juletræet lægges på Facebook eller Instagram. Der er et overtal af kvinder blandt modstanderne. ”Mange af os har efterhånden vænnet os til, at alle særlige begivenheder skal dokumenteres med mobilkameraet og deles på sociale medier. Hvis ikke oplevelsen er delt, har den ikke fundet sted, synes at være devisen. Undersøgelsen viser dog, at man bør mærke efter i situationen, inden der klikkes på mobilkameraet. Nogle gange …. (læs mere her)