Gadgets

TEST: Imponerende foldbar smartphone

Jeg har virkelig haft svært ved ikke at forelske mig i den nye foldbare smartphone fra Samsung, Galaxy Fold3 5G. Men det er primært de mange spændende muligheder som den fede skærm giver der gør mobilen interessant – for på mange andre områder er den absolut ikke helt oppe på det niveau jeg gerne så. Så lad mig starte med en disclaimer – jeg har ikke kørt benchmarks på denne mobil, jeg har konstateret om de apps der giver mening at køre på den, bliver afviklet fornuftigt og ikke tager en krig at loade. Min test har koncentreret sig om de muligheder skærmen giver, og så har jeg også lige luret lidt på, hvad kameraet kan. Skærm med masser af muligheder Det er naturligvis på skærmen at det største fokus helt naturligt ligger i denne test, for når det kommer til andre elementer som fx kamera, så er det ikke her den skiller sig ud fra flokken. Men det en helt anden sang vi skal synge når det kommer til skærmen, for den er godt nok fed – og her snakker jeg om den foldbare skærm. Skærmen på forsiden kommer jeg til om lidt. Galaxy Fold3 5G åbner op til en skærm på 7,6″, hvilket er tæt på at være sammen størrelse som mange af de mindre tablets er. Det vil sige at du effektivt set har både en tablet og en smartphone i lommen. Det er svært ikke at blive ret begejstret over det. For ikke alene kan jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Superfed foldbar smartphone

Jeg har altid været vild med klapmobiler. Jeg husker min første Razr-mobil, tynd og elegant, let at have i lommen, let at åbne og lukke – jeg har savnet den lige siden. Den nyeste version af Samsungs foldbare klaptelefon, Flip3, har dog rigtig mange af netop de egenskaber jeg var så vild med, og samtidig har Samsung formået at smide en lang række fede funktioner ned i mobilen, der netop udnytter klapfunktionen. Jeg starter lige med klapfunktionen, som jeg er vild med. Når jeg klapper Flip3 op tager jeg automatisk et opkald, og når jeg klapper den samme, så afslutter jeg opkaldet. Fed funktion. En lille detalje dog – hvor de oprindelige klapmobiler kunne åbnes og lukkes med en hånd, så er det ikke muligt med Flip3. Jeg har store hænder, men det kræver stadig to hænder at åbne og lukke den – lidt surt. Men jeg er stadig vild med, at mobilen er så lille når den er klappet sammen, at den uden problemer kan ligge i lommen, og at den forvandler sig til en fuld størrelse smartphone på 6,7″ når du folder den ud. En flot skærm – og så … Skærmen på Flip3 har faktisk en ret fed AMOLED-skærm med en opløsning på 2.640 x 1.080 på den store skærm. Den lille på forsiden er noget mindre, 1,9″ og med en opløsning på 260 x 512. Den lille skærm er faktisk ret fed, du kan bruge den til forskellige widgets, hvor du kan se tiden, temperaturen, beskeder …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Foldbar smartphone fra Xiaomi

Det er ikke meget vi hører til Xiaomi i Danmark, men det er værd at holde øje med dette kinesiske smartphone-brand. Deres mobiler er typisk udstyret med fed hardware, og nu har de så rykket ind på markedet for foldbare mobiler med deres Mi MIX Fold. Den nye mobil har ikke mindre end fire højttalere, et 5.020 mAh-batteri og 67 watt turbo charging, og med det 8.01″ store display, er den også den største foldbare smartphone til dato. En af de ting som Xiaomi har gjort er at udstyre den nye mobil med et u-formet hængsel-design der skulle gøre at vægten er blevet mindre og stabiliteten højere. Vægten er faktisk reduceret med 27% i forhold til andre foldbare smartphones. Samtidig oplyser Xiaomi at de har testet den med 200.000 fold i den almindelige åbne-lukke-test og op til 1 millioner fold i deres ekstrem-test. Når mobilen ikke er foldet sammen, så er skærmen på 6,52″ i AMOLED med en 90Hz opdateringshastighed. Xiaomi fortæller at den nye mobils skærme leverer billeder i super-opløsning (hvad det så helt præcist er), og det skulle være på grund af deres eget AI der er indbygget i mobilen.. Mere præcist betyder det at billeder kan fordoble deres opløsning fra 720p til 1440p, og videoer kan ændres fra 480p til 1.440p. For at sikre en god lyd, har mobilen fået fire højttalere, hvor lyden leveres af Harman Kardon, aka Sound By Harman Kardon. Når det så kommer til kamerasystemet så har den fået verdens første Liquid Lens-kamera, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så kom anden generation af Samsungs foldbare smartphone

Den koreanske teknikgigant, Samsung, har lige sendt næste generation af deres foldbare smartphone på gaden, Galaxy Z Fold2. Den har fået en frontskærm på hele 7,6″ og den indre hovedskærm er også blevet ret stor, hele 6,2″ måler den nu. Det er på den skærm, som Samsung kalder for Infinity-O hvor du kan læse mail, se videoer og meget mere. På den helt store skærm er frontkameraet integreret, og skærmen har en opdateringshastighed på 120Hz. Hovedskærmen har Samsungs Ultra Thin Glass, hvilket skulle give en meget eksklusiv følelse. Den har fået Samsungs Hideaway Hinge, som gør at telefonen kan stå åben i snart sagt alle vinkler. Der er kommet et par spændende tilstande, Flex Mode og App Continiuty, der udnytter hovedskærmen på en ny måde. Du kan nu fx bruge Capture View Mode, som gør at du kan have kamera app’en åben i øverste del af skærmen, og se dine billeder eller videoer i nederste halvdel. Der er også en Auto Framing-mode, hvor mobilen kan filme og fokussere på objektet i billedet, når det bevæger sig. Og hvad med at bruge både frontskærmen og hovedskærmen samtidig, så både du og ham eller hende du fotograferer eller filmer kan se, hvad der sker? Du kan åbne flere vinduer fra samme app og se dem side om side på skærmen, og du kan åbne flere apps samtidig og have dem ved siden af hinanden. Men alt kommer med en pris. Mobilen, der er 5G-kompatibel, og har et 4.500 mAh-batteri, får en pris …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så kom Galaxy Z Flip, Samsungs første mobil med foldbar glasskærm

Samsung har lige, for første gang, fremvist en designrevolution i form af deres første telefon på markedet med en foldbar skærm i glas. Glasskærmen i 6,7” kan let foldes til en mindre enhed, som passer i din hånd, lomme eller pung, hvor den indre skærm er beskyttet. Galaxy Z Flip er udstyret med en helt ny hængselsteknik med navnet Hideaway Hinge og en tilpasset brugergrænseflade, der giver helt nye muligheder for at tage billeder, optage film og foretage videoopkald uden at have telefonen i hånden. Galaxy Fold var starten på en ny æra af foldbare telefoner, og med Galaxy Z Flip ønsker Samsung at fortsætte med at forme fremtiden. Galaxy Z Flip er det første produkt i Z-serien, som er en helt ny serie af foldbare telefoner. Samsungs første foldbare skærm i glas, Galaxy Z Flip, er udstyret med den nye skærm Infinity Flex Display med Samsungs revolutionerende og foldbare Ultra Thin Glass (UTG), som gør telefonen smallere og giver en luksuriøs finish og fornemmelse. Det centrerede kamera tillader også, at størstedelen af telefonens overflade er dækket af skærmen. Skærmen med Samsungs første 21.9:9 format giver brugerne adgang til deres yndlingsindhold på den bedst mulige måde. Galaxy Z Flip kan foldes til størrelsen på en mindre tegnebog, som brugeren nemt kan opbevare i lommen eller tasken. Når Galaxy Z Flip er foldet sammen, er det en stilfuld og kompakt mobil, og når den åbnes, kommer glasskærmen på 6,7” frem. Galaxy Z Flip kommer med den nye innovation Hideaway Hinge, som …. (læs mere her)