Nyheder fra gl. site
IFA 2017: Fitbit klar med 3 nye fitness gadgets
For Fitbit har det altid handlet om fitness før noget som helst andet, det er også en af årsagerne til, at Fitbits produkter ikke altid har været lige fantastiske når det handler om design. Men deres produkter har altid været centreret omkring sundhed, og det var også budskabet på deres pressemøde her på IFA. De lancerede tre nye produkter, deres Fitbit Ionic, Fitbit Flyers og Fitbit Aria 2. Fitbit Ionic er klart deres største nyhed, det er deres nyeste fitness-trackere, som Fitbit selv dog kalder for deres første smartwatch. Ionic kan da også, som de smartwatches vi ellers kender, udstyres med apps som brugeren selv installerer. Men hvor de smarte ure vi kender i dag, enten er Apple Watch der kører watchOS eller Android Gear-baserede, så har Fitbit valgt at gå deres egne veje. Fitbit Ionic kører Fitbits eget propriætære operativsystem, og de har oprettet deres egen app-store, hvor apps til Ionic kan hentes. Der findes et SDK som alle kan bruge til at udvikle apps til Ionic i, og Fitbit håber at der kommer mange forskellige apps til uret. Men hvorfor skal der nu pludselig endnu en platform på gaden? Hvorfor ikke bruge Android Gear? Det er svært at forestille sig at det er en god ide, og personligt vil jeg mene at det er et dårligt valg. Det begrænser folk og jeg tvivler meget på om der vil komme ret mange apps til Ionic – bortset fra dem Fitbit selv udvikler. Fitbit Ionic i sig selv virker dog …. (læs mere her)