Editors choice

TEST: Samsung Galaxy Buds Pro – fed lyd direkte ind i øret

Vi har set en lang række spændende in-ear-headset over de sidste par år, og det er også blevet stadig mere almindeligt at de er helt trådløse. Det gælder også for det nyste headset fra koreanske Samsung. Deres Galaxy Buds Pro, har absolut ingen ledninger, og på samme tid har det fået et helt nyt design, er blevet markant mere komfortabelt, har en sprød lyd, og ikke mindst så har det fået nogle vildt spændende teknologier som jeg normalt kun finder i headsets der er langt dyrere. Fedt design Lad mig lige starter med at kigge nærmere på designet. For Samsung har virkelig arbejdet meget på dette punkt. De har gjort headsettet markant mindre, og de afrundede glatte linjer gør, at det er blevet markant flottere at se på – ikke længere to grimme ørepropper, der stiller ud af ørerne. Komforten har også fået en markant opgradering. For hvor jeg ofte oplever at in-ear-headsets kan sidde hårdt og ukomfortabelt i øret, og hvor det kan gøre ondt når du trykker på det for at betjene det, så er det ikke tilfældet med dette nydelige headset. En af de ting som Samsung har gjort er, at indbygge en slags udluftningskanal der sikrer at trykket inde i øret ikke bliver for stort, og det gør at du ikke føler at det er en sugekop du har siddende. Samtidig sidder det godt fast, selvom du ikke trykker det hårdt ind i øret. Det er virkelig en fornøjelse at gå med dette headset i øret. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerer ny avanceret smartphone og ditto headset

Galaxy S21 er navnet på den nye serie af smartphones som Samsung lancerede i går. Serien består af tre modeller, hvoraf to af dem er meget ens, nemlig Galaxy S21 og S21+, her er forskellen udelukkende skærm- og batteristørrelse. Men Galaxy S21 Ultra er i en helt andet klasse – markant andet kamera, langt mere lager og hukommelse og ikke mindst – meget dyrere. Så hvad er det du får i S21/S21+? Well du får Samsungs avancerede AMOLED-skærm, 2X Infinity-O, der går helt til kant, og som noget helt nyt har den en ‘intelligent’ skærm der tilpasser opdateringshastigheden til det du har gang i, fra 10Hz til 120Hz. Udover at forlænge levetiden på batteriet, så skulle det også give en bedre oplevelse når du scroller. Skærmen har også den nye Eye Comfort Shield-funktion, der automatisk justerer det blå lys fra skærmen, så du ikke belaster øjnene mere end højst nødvendigt. Det gør den ved at analysere hvad det er du kigger på, hvordan dine omgivelser er rent lysmæssigt, og hvad tid på dagen det er. Spækket med AI Herudover er mobilen proppet med AI-funktioner, både til den daglige drift, og ikke mindst når det kommer til kameraet. Her er det faktisk Samsungs ambition, at du slet ikke skal spekulere på indstillinger længere – du skal bare pege og skyde. Den indbyggede AI gør resten for dig. Når der taget portrætter så fremhæver kameraet automatisk bokeh-effekten for mere spændende billeder, og den har fået langt flere portræt-tilstande. Du kan også bede …. (læs mere her)