Nyheder fra gl. site

Officiel League of Legends skærm lanceret

Den nye skærm fra ARGON by AOC har fået navnet AG275QXL og kommer med funktioner som League og Legends Mode, LoL QuickSwitch, eksklusive tænd/sluk-lyde, Light FX Sync og LoL Signature ODS-design. Skærm og fod er udsmyket med elementer fra Hextech-designet, der er kendes fra League of Legends-universet, og de skulle lyse op ved hjælp af Light FX-systemet, der synkroniseret med spillet på skærmen. Skærmen er på 27″ og af IPS-typen med en QHD-opløsning og en opdateringshastighed på 170Hz. AG275QXL understøtter Adaptive Sync med FreeSync Premium og har en responstid på 1 ms GtG, der er med til at sikre et fejlfrit billede. Derudover er skærmen udstyret med VESA DisplayHDR 400, ShadowControl og flimmerfri tilstand. AGON PRO AG275QXL – League of Legends Edition kommer på markedet i løbet af marts til en pris på omkring 4.000 kroner. 
Nyheder fra gl. site

Ny alvorlig malware udgiver sig for at være populære spil i Microsoft Store

Check Point Research har opdaget en ny malware, der kan få adgang til intetanende brugers konti på bl.a. Facebook, Google og SoundCloud. Den nye malware, der går under navnet Electron-Bot, bliver lige nu spredt via Microsoft Store, hvor Windows-brugere kan downloade apps og spil til det kendte styresystem. Ifølge Check Point Software Technologies er Electron-Bot forklædt som kendte spil, herunder de yderst populære Subway Surfer og Temple Run, i Microsoft Store. Hvis en bruger downloader og installerer disse spil, kan cyberkriminelle bl.a. logge ind, kommenterer og like på andres opslag på de sociale medier. Efter vi opdagede denne malware, har vi analyseret den og ved nu, at den allerede har ramt mere end 5000 brugere globalt. Da Electron-Bot er let tilgængelig via den officielle Microsoft Store-platform og udgiver sig for at være populære spil, forventer vi desværre, at dette antal af inficerede brugere vil stige. Desuden kan hackere let udnytte Electron-Bot til overvågning, eller ændre malwaren, så den skifter karakter til ransomware helt uden brugernes viden. Det er derfor en alvorlig type malware, vi har med at gøre. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark Brugere skal være opmærksomme Check Point Software Technologies har indtil videre identificeret Electron-Bot malwaren i følgende apps og spil i Microsoft Store: Temple Run, Subway Surfer, Lupy games, Crazy 4 games, Jeuxjeuxkeux games, Akshi games, Goo Games og bizon case. Mange tror, at hvis en app har et par gode anmeldelser, så kan man sagtens downloade dem. Men …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Bang & Olufsen lancerer gaming headset

Beoplay Portal er en ny version af et klassisk headset fra danske Bang & Olufsen. Headsettet kan bruges på flere platforme, og så lover producenten at det har en batterilevetid på helt op til 42 timer. De fleste gaming-headset har en mikrofonarm indbygget, men den er fjernet i dette headset. I stedet er der en række indbyggede mikrofoner der skulle overflødiggøre den fysiske mikrofonarm. Derfor mener Bang & Olufsen da også, at headsettet snildt kan bruges i hverdagen når du lige skal lytte til lidt musik, en podcast eller måske se en film. Headsettet har også indbygget ANC, og derfor skulle det også være godt til online møder eller konferencer. Jeg tænker dog at gameren næppe bliver lige så glad for denne funktion, for de fleste gamere vil gerne have en vis kontakt til omverdenen når de spiller. Lydprofilen skulle være tunet af B&Os akustikere, og skulle sikre et højt niveau af detaljer og nuancer, samt en præcis lyd, hvilket er noget de fleste gamere ønsker. Headsettet er også udstyret med Dolby Atmos surround sound, og kommer med en ny 2,4GHz trådløs forbindelse og dongle, der skulle sikre en god, stabil og hurtig forbindelse mellem headset og pc eller PlayStation. Headsettet understøtter også bluetooth, så det derigennem er muligt at bruge det sammen med mobiltelefonen. Her er et par tekniske detaljer om headsettet: Kompatibel med PC og PlayStation Vejer 279 gram Op til 42 timers spilletid Adaptiv aktiv støjreduktion Transparency Mode Bluetooth 5.1 Dolby Atmos til hovedtelefoner 3 års garanti …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye gamingskærme fra Philips Monitor

De tre nye skærme er 7M1N3200VA, 27M1N3200VS og 27M1N3200ZA, og de har alle en ny fod i metaldesign, der lover et minimalistisk look og som skulle passe ind i alle miljøer. Skærmen har alle tre 165Hz opdateringshastigheder og 1ms responstid, hvilket skulle sikre flydende, skarpe og levende billeder. De skulle også være gode til folk der spiller på konsol, for her kan de tilbyde 120Hz opdateringshastighed med FHD-opløsning. Skærmene har 16:9 full hd-opløsning (1.920 x 1.080) og ultra-wide-color-teknologi. 27M1N3200ZA har IPS LED view-teknologi mens 7M1N3200VA og 27M1N3200VS har VA-paneler, der giver billeder med høj kontrast og brede betragtningsvinkler. Skærmen har også LowBlue-tilstand og flimmerfri teknologi, hvilket skulle sikre, at øjnene skånes bedst muligt. 7M1N3200VA og 27M1N3200ZA kan begge vippes, drejes og justeres i højden for at give den bedst mulige ergonomi. Model 27M1N3200ZA 27M1N3200VA 27M1N3200VS Opløsning 1920 x 1080 1920 x 1080 1920 x 1080 Opdateringshastighed 165Hz 165Hz 165Hz Paneltype IPS VA VA Responstid 1ms MPRT 1ms MPRT 1ms MPRT Synkroniserings- teknologi Adaptive-Sync Adaptive-Sync Adaptive-Sync Justeringsmuligheder Højde, Vippe, Dreje, Pivot-funktion Højde, Vippe, Dreje, Pivot-funktion Vippe Specifikationer fra Philips Monitors 27M1N3200VS og 7M1N3200VA kommer i handlen i løbet af februar til priser på omkring 2.000 kroner, mens 27M1N3200ZA først dukker op i marts, og får en pris på omkring 2.300 kroner.
Editors choice

TEST: Fedt gamer-headset leverer også lækker musikkvalitet

Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg nyder virkelig at sidde foran min computer og lytte til god musik når jeg arbejder. Men indrømmet – jeg kan også godt lide at game fra tid til anden, og også der forventer jeg at have en god lyd. Udfordringen ligger så blot i, at mange headsets er enten det ene eller andet, et gaming-headset eller et musik-headset. Men det er bare ikke tilfældet med H6PRO fra Epos. Det er godt nok lanceret som et gaming–headset, men både når man læser specifikationerne, og ikke mindst prøver det, så er det tydeligt at det også kan finde ud af at spille musik. Klassisk design H6PRO er et kablet over-ear-headset, der umiddelbart ligner et meget traditionelt headset, men det har lidt mere kant end de fleste, og så har det en aftagelig mikrofonarm, der bruger magneter til at koble sig på selve headsettet med. Hvis du ikke ønsker mikrofonarmen på, så kan du sætte en lille plade på – også med magneter – der dækker hullet hvor mikrofonarmen sad. En fed ting er, at selvom det er en aftagelig mikrofonarm, så kan du stadig vippe den op, hvorved mikrofonen bliver sat på mute – fed lille detalje. Headsettet har et såkaldt åbent akustisk design, hvilket betyder at det ikke lukker omverdenen ude, og det har faktisk en stor fordel, med mindre du altså sidder i et meget støjende miljø. Men hvis du ikke gør det, så giver det en god lydfornemmelse når du …. (læs mere her)