TEST: Beoplay Portal er fedt til både musik og spil

Bang & Olufsen har ikke altid lige meget held i sprøjten med headset til gameren, men med Beoplay Portal rammer de hovede på sømmet - et virkelig fedt headset, omend ret dyrt

Der er ikke meget der siger gaming når man kigger på Beoplay Portal fra Bang & Olufsen. Headsettet mindre i design om deres klassiske headsets, er meget eksklusivt og super flot og elegant. Det er holdt i meget diskrete grå farver, og jeg kan virkelig godt lide designet.

Men der er altså et gaming-headset, og det kommer i to forskellige udgaver, et til pc og PlayStation og en til Xbox. Jeg har testet pc/ps-versionen men der burde ikke være den store forskel på de to version. Begge virker forresten også til din smartphone, og jeg testede også den del.

Hvis jeg starter med at kigge på komforten, så blev jeg meget positivt overrasket. Headsettet sidder let og behageligt rundt om øret, og det blev overhovedet ikke varmt at have det på.

Udfordrende installation

Alt var dog ikke helt godt, for jeg fik lidt udfordringer med installationen. For selvom app’en hurtigt fandt headsettet, så gik der ikke længe inden den tabte forbindelsen igen. Headsettet blev opdateret og derefter var der ingen forbindelse mere.

Men efter en genstart af både headset og app, så lykkedes det dog at få fat i headsettet. Det var irriterende at den omvej var nødvendig, men det lykkedes dog. App’en er også essentiel, for det er her du skal vælge lydprofiler, du ved – gaming, musik osv. Du kan også tilrette eksisterende lydprofiler, så de passer bedre til dine præferencer.

Beoplay Portal PC/PS. Foto: Bang & Olufsen

Jeg valgte dog at bruge headsettets egen ‘optimal’ indstilling, den gav et virkelig fedt resultat til både musik og gaming.

Det bringer mig så direkte over til lydkvaliteten. Jeg startede med at spille lidt og her viste Beoplay Portal virkelig hvad det kunne. Der var en god dybde og bas i headsettet, og som B&O selv skriver, så leverer det HiFi-lyd i 3D, hvilket jeg kan bekræfte. Jeg havde helt styr på, hvor mine fjender i spillene var, og jeg følte mig virkelig nedsunket i handlingen i spillene.

Da det så kom til musik, så blev jeg ret småforelsket i Beoplay Portal. Der var en bas der i den grad gav en fed bund i musikken, en mellemtone der bredte musikbilledet godt ud for mig, og en flot, skarp diskant der afrundede det hele.

Men du slipper altså ikke helt billigt, BeoPlay Portan PC/PS koster op mod 3.600 kroner, alt efter hvor du køber det. Det er en høj pris, men du få altså også et headset der kan bruges til både spil og musik.

Prisen kan ikke undgå at trække ned i den samlede bedømmelse, for det er rettet mod gameren, og så bliver det altså et dyrt bekendtskab.

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%

Beoplay Portal PC/PS er et flot og meget elegant headset. Der dog har en ret høj pris. Men det er så også et headset der kan bruges til både musik og gaming, og så er det yderst komfortabelt.

Du kan læse mere om headsettet her.

De bedste priser lige nu

About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?