Nyheder fra gl. site

Gaming borde skal stjæle billedet

Nu kommer turen til bordet. Det er da for kedeligt med et helt almindeligt skrivebord til den avancerede spillecomputer – og ikke mindst til den superseje gaming stol. Sandberg som er én af de store på gaming stole, fortsætter møbeleventyret med “Fighter Gaming Desk” i to forskellige farver. Bordet har indbyggede kabelgennemføringer og kabelskjuler, så det hele kan stå skarpt og lækkert, og så er der blåt LED lys i bordkanterne. Anders Partida Petersen, Brand Director hos Sandberg A/S, siger: “Det har været fuldstændig vildt med salget af gaming stole. Vi har i perioder haft leveringstider på 2-3 måneder, simpelt hen fordi vi ikke har kunnet producere stolene lige så hurtigt som markedet har efterspurgt dem. Det bliver spændende at se hvordan det går med bordene.” Bordet vejer solide 24 kg. Som andre Sandberg produkter er der 5 års garanti på, og derfor er stellet solidt udført i metal og bordpladen i tyk, lakeret MDF plade. Gaming bordene er på vej ud i butikker og til webshops nu, og har en pris på 1.999 kroner.
Nyheder fra gl. site

Nye computere og skærme fra Dell

I disse dage er der nyt til gamere på Europas største messe for interaktive spil og underholdning, Gamescom i Köln, Tyskland. Her har lancerer Dell en række nye produkter, der skal få gamerne til at gribe til tegnebogen. Bærbare Alienware med opgraderinger Dells kraftfulde gaming-bærbare Alienware 15 og 17, kommer i versioner med indbygget LED-baggrundsbelysning i tastaturet med 80 milliarder lyskombinationer med et utal af effekter og indstillinger. Så hvis du ikke lige bruger tiden på at spille, så kan du altid rode lidt med lysindstillingerne på tastaturet. Dell har også opgraderet TactX tastaturet og N-tasteovergangen, som nu understøtter mere end 100 tastekommandoer, så man kan opnå flere handlinger pr. minut. Derudover er Alienware 15 og 17 de eneste bærbare med en tastevandring på 2,2 mm, som giver lynhurtig respons på hvert tastetryk. Nye stationære til 12K gameplay Dell kommer også med opdateringer til deres stationære gamer-computere. Her er det Alienware Aurora, der bliver tilgængelig med netop lancerede NVIDIA® GeForce® RTX 2070, 2080 og 2080 Ti GPU’er. Aurora er en kraftfuld mid-tower-pc til professionelle gamere. Dell lover kraftfuld ydeevne og mulighed for at opgradere. Den nye Aurora er lavet med henblik på VR, 4K-gaming og kan endda klare op til 12K-gameplay, hvilket lyder ret vildt. Alienwares flagskib inden for gaming-computere, den specielle Area-51 med Triad-kabinet, bliver også tilgængelig med NVIDIA® GeForce® RTX 2070, 2080 og 2080 Ti GPU’er. Den nye Area-51 er en kraftkarl med op til 18-core Intel® processorer, som er bygget til gamingentusiaster, der vil have overlegent gameplay …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Bedre spilydelse på Huawei smartphones

Noget af det vi bruger vores mobil allermest til er at spille, og derfor har Huawei længe barslet med en opdatering til deres GPU, den grafiske processor i smartphonen, så mobilen bliver endnu mere effektiv til at spille på. Så snart et krævende spil åbnes på telefonen, igangsættes den nye GPU Turbo software. Den øger grafikprocessorens ydeevne, hvilket resulterer i en markant forbedring af både grafik og frame rate. I praksis betyder det, at smartphonebrugerne kan se frem til en mere velsmurt spiloplevelse.  GPU Turbo kan accelerere ydeevnen ved at optimere systemudnyttelsen af software- og hardwareressourcer. GPU Turbo vil hæve baren for GPU-ydeevne på tværs af Huaweis smartphones. Med GPU Turbo installeret, kan grafikbehandlingseffektiviteten forbedres med op til 60 procent, mens det samlede strømforbrug reduceres med op til 30 procent. Dette er gavnligt, da grafisk krævende spil typisk bruger batteriet hurtigt. To af verdens mest populære smartphone onlinemedier, XDA Developers og GSM Arena, har testet GPU Turbo opdateringen på de populære onlinespil PlayerUnknown’s Battleground og Mobile Legends. Resultatet viste entydigt, at GPU Turbo medførte bedre frame rate og batterilevetid. ”Vi har igennem det seneste år arbejdet hårdt på at forbedre opdateringerne til vores smartphones hvilket den nye GPU Turbo opdateringen er et eksempel på. Vi håber at alle brugere som spiller spil med et højt grafikkrav vil kunne mærke en betydeligt forbedret spiloplevelse,” udtaler Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager i Huawei Danmark i en pressemeddelelse. Du kan downloade GPU Turbo opdateringen til din Huawei smartphone i mobilens …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

HP går all-in på gaming med ny opgraderbar OMEN hardware

I forbindelse med afholdelsen af Gamescom i Køln lancerer HP i dag deres nye gaming desktop, OMEN Obelisk, der bliver det nyeste medlem i OMEN familien, som er HP’s portefølje af gaming enheder. OMEN Obelisk vil være en af de første systemer på markedet med de spritnye og kraftfulde NVIDIA GeForce GTX 20 series grafikkort, som giver gamere adgang til den ypperste gaming hardware. HP løfter også sløret for en række nye funktioner til OMEN Mindframe Headset, markedets første gaming headset med aktiv køling af ørekoppen, samt understøttelse af OMEN Game Stream på Android-enheder. OMEN Obelisk er designet til gruppen af gør-det-selv gamere, der normalt ikke ville overveje at købe en færdigbygget gaming maskine. Næsten to ud af tre gamers foretrækker at købe enheder, der nemt kan opgraderes. 52 procent vælger stationære computere, mens 12 procent følger gør-det-selv tilgangen, hvor de selv bygger computeren i stedet for at købe fra en de store producenter. Dette behov imødekommer OMEN Obelisk ved at give gamere fremtidssikret ydelse med den nyeste hardware indenfor grafik og processorer i et design, der tillader let opgradering og konfiguration efter branchestandarder. Det nyeste medlem i familien af OMEN desktops er udviklet med høj ydeevne og personlig tilpasning som de vigtigste funktioner i et helt nyt design, så computeren kan opgraderes i takt med i udviklingen af ny gaming hardware. De vigtigste funktioner inkluderer: Opgrader og optimer: Et glat og forbedret sort kabinet, der lever op til microATX standarder med værktøjsfri adgang til computerens indre og nem mulighed …. (læs mere her)
Gold

SteelSeries & Co rammer plet

Astro A50, som jeg testede det i februar, står som det næstbedste surround sound gaming-headset, jeg nogensinde har oplevet. SteelSeries har fortalt mig, at deres Arctis Pro + GameDAC, skulle være en A50-killer – naturligvis spidser jeg ører. Normalt er SteelSeries ikke en gaming-hardwareproducent, der associeres med nytænkning eller firstmovere, men firmaet har gjort en undtagelse med Arctis Pro, som understøtter DTS Headphone: X 2.0. For Arctis Pro er det første headset, der prøvekører DTS’ nyeste lydformat til gaming, hvilket jeg personligt har ventet på at opleve, siden jeg testede Plantronics RIG 800HD med Dolby Atmos. Efter min ydmyge mening har DTS i mange år stået for det bedste lydformat, når det kommer til film og spil, men Dolby blæste alle konkurrenter ud af vandet med Plantronics-Atmos partnerskabet – bedste gaming-headset lyd, ever! Kan SteelSeries og DTS blæse ørerne ud på mine to favoritter? GameDAC Arctis Pro har selskab af en lille station, GameDAC, som på overfladen ligner en fjernbetjening, men underneden er det GameDAC, der giver lydbillede styrke og finesse. Tanken bag er, at du kan spille på en computer med verdens ringeste lydkort, og du vil alligevel kunne opleve lyd og musik i verdensklasse. GameDAC giver dig også en række lydindstillinger, hvor du kan vælge at aktivere DTS-formatet, Hi-Res Audio-formatet eller bruge headsettet sammen med din PlayStation 4. Derudover kan du indstille lyden, så du får den rette balance mellem bas og diskant, der passer til dit temperament. Endelig får du muligheden for at justere lydbilledet efter din …. (læs mere her)