Business

Skoler og universiteter er populære mål for direktørsvindel

Amerikanske skoler og universiteter er i hackernes søgelys, hvor særligt direktørsvindel er et udbredt fænomen. Her udgiver hackere sig for at være ens chef eller kollega, og ifølge et nyt studie er uddannelsesinstitutioner ramt ekstra hårdt. En forklaring er, at coronakrisen og fjernarbejde påvirker hverdagen på de amerikanske skoler og universiteter. Cyberkriminelle udnytter især, at administrationerne sender flere mails end normalt.  Tidligere studier har vist, at direktørsvindel udgør under 10 pct. af alle spear phishing-angreb. Men nu viser et nyt studie fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, at direktørsvindel faktisk udgør hele 25 pct. af det samlede antal spear phishing-angreb.  Tilbage i august blev personnumre hacket fra Aalborg Universitet. Her anslog direktøren, at målet var at få dyb adgang til universitets netværk for at kunne afpresse institutionen for penge. Denne type svindel er generelt meget lukrativ, og hackerne udvikler konstant deres metoder for at undgå at blive opdaget. Coronakrisen har gjort, at medarbejdere generelt sænker paraderne og er mere tilbøjelige til at sende personfølsomme oplysninger til ondsindede aktører. Direktørsvindel vinder frem, fordi hackerne udnytter modtagerens samfundssind. Peter Gustafsson, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden Mange mails sendes fra stjålne konti Studiet viser også, at hackerne misbruger interne mailkonti ved hvert fjerde angreb på tværs af sektorer. Men for uddannelsessektoren er tallet markant højere. Hele 57 pct. af angrebene udføres via stjålne interne mails.  Uddannelsessektoren er meget udsat, når det gælder stjålne mailkonti. En mail, der ser ud til at komme fra en kollega, får naturligvis modtageren til at sænke paraderne. Men faktisk …. (læs mere her)
Business

Tre ud af fire medarbejdere svækker virksomhedens it-sikkerhed

Vi bruger vores firmacomputere til meget mere end at svare på arbejdsrelaterede e-mails og udfylde forretningskritiske dokumenter og regneark. Faktisk bruger hele 73 procent den computer, arbejdsgiveren stiller til rådighed, til både underholdning og praktiske, private ærinder. Det viser en ny global undersøgelse, som Censuswide har foretaget på vegne af it-sikkerhedsfirmaet Mimecast. Konsekvensen af den personlige brug er, at virksomheder i stigende grad bliver sårbare over for cyberangreb. I medarbejdernes personlige e-mailindbakker kan virksomheden fx ikke indføre samme strikse sikkerhedsprocedurer som medarbejdernes firmamail, og det øger risikoen for cyberangreb. Fænomenet er bestemt ikke nyt, men 60 procent af de adspurgte svarer, at de bruger firmacomputeren i personligt øjemed oftere end tidligere. Og det er særligt slemt i disse måneder, hvor mange arbejder hjemme og er koblet på trådløse netværk, som ikke er lige så sikre som virksomhedens. Eftersom manges hjem fungerer som kontorer, klasseværelser og bolig, er det ikke en overraskelse, at medarbejdere bruger enheder udleveret af deres arbejdsgiver til personligt brug. Det åbner dog for nye muligheder for it-kriminelle, der kan angribe organisationerne flere steder end tidligere. Samtidig har vi set en stor stigning i antallet af angreb i år. Alene i årets tre første måneder steg antallet med 33 procent, så det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Niels Frederiksen, dansk landechef i Mimecast. Vi tjekker mails og netbank For de fleste af os er det særligt besøg i den private e-mailindbakke (47 procent) og internethandel (35 procent), som sker på firmacomputeren, viser undersøgelsen. Og det er …. (læs mere her)
Business

Danske virksomheders telefonisystemer bliver udnyttet af hackere

Danske virksomheders IP-telefonisystemer er blevet udnyttet af hackergrupper. Det viser en ny analyse fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies. Check Points analytikere afdækker i analysen, hvordan hackerne har udnyttet et nyt sikkerhedshul i Sangoma PBX, der er et open-source webinterface til håndtering af Asterix, som er det mest populære VoIP-telefonisystem til virksomheder. Asterix bruges af nogle af verdens største virksomheder, heriblandt flere Fortune 500-virksomheder. Hvis hackerne får adgang til en virksomheds IP-telefonisystem, kan de tjene penge ved at ringe op til betalingsnumre, uden at virksomheden opdager opkaldene – før det er for sent. Ifølge Check Points analyse har hackerne haft held med at angribe over 1200 virksomheder på verdensplan – heriblandt 10 danske virksomheder. Mange tror, at IP-telefoni er en saga blot, men faktum er, at Asterix-systemet bliver benyttet af nogle af de største virksomheder i Danmark. Vores analytikere fandt frem til 10 danske virksomheder, der er blevet ramt af hackerangreb via det sikkerhedshul, som Check Point har fundet. Det har hackerne brugt til at ringe til betalingsnumre, hvilket de har tjent flere millioner på, men endnu mere skræmmende er det, at de har kunne aflytte telefonsamtaler i virksomheden. Hvis de overhører fortrolige samtaler, kan virksomheder komme i knibe, hvis hackerne enten forsøger at sælge informationerne videre eller afpresser virksomheden. Derfor er det også uhyre vigtigt, at virksomheder, der benytter VoIP-telefoni, får opdateret deres telefonisystemer til den nyeste version, da det lukker sikkerhedshullet. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point …. (læs mere her)
Business

Nyt dansk værktøj skal sikre virksomheder mod hackere

Mere end halvdelen af danske virksomheder blev udsat for en eller flere sikkerhedshændelser i 2019. Det viser undersøgelsen “Cybercrime Survey 2019” fra den danske revisions- og konsulentvirksomhed PwC, som hvert år gør status over cyberkriminalitet i Danmark. Ifølge undersøgelsen, som er baseret på svar fra 325 virksomhedsledere, it-chefer og danske specialister, tæller ofrene for cyberkriminalitet både store, internationale virksomheder som A.P. Møller Mærsk og William Demant, og de helt små samt mellemstore virksomheder. Blandt andre stod regntøjsproducenten Rains for skud, da de i sommeren 2020 mistede knap 7 millioner danske kroner som følge af et hackerangreb. Nyt værktøj Nu skal et nyt værktøj i form af webplatformen www.sikkerpånettet.dk gøre det lettere for danske virksomheder at teste og øge sikkerheden på deres hjemmeside og mailserver. Bag værktøjet står DK Hostmaster sammen med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Center for Cybersikkerhed, Rådet for Digital Sikkerhed, e-mærket, Sundhedsdatastyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, PwC og Erhvervsstyrelsen. Med det nye værktøj er det ikke længere tidskrævende og omkostningstungt for virksomheder at styrke IT-sikkerheden. Ved at besøge sikkerpånettet.dk er det nemt at teste den nuværende sikkerhed på ens hjemmeside. Værktøjet fortæller, om der er mangler i sikkerheden – og i så fald hvilke. Efter testen modtager man en grundig vejledning i, hvad der skal gøres for at rette op på manglerne, så man har overblik og nemmere kan tage ansvar for sin IT-sikkerhed. Med den her platform har det aldrig været nemmere for virksomheder at tage ansvar. Så vi håber virkelig, at der er mange virksomheder, der vil gøre …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Vi giver selv hackeren vores oplysninger

Hackerne har travlt, og vi har travlt med at brokke os over, at de får fat i vores oplysninger. Men i høj grad så giver vi selv de oplysninger fra os – eller om ikke andet, så gør vi det meget let for hackeren at få fat i de oplysninger. Sikkerhedsfirmaet Bitdefender har kigget lidt nærmere på, hvordan det kan være det er så let for dem cyberkriminelle at få fat i de oplysninger, og det hele starter som regel på de sociale medier. Du har oprettet en profil på Facebook, LinkedIn eller andre sociale medier, hvor du frivilligt har skrevet dit navn, hvad du arbejder med, og hvad du er uddannet som. Samtidig viser du, hvem der er dine venner og kolleger, ja måske endda hvem du lever sammen med. På KRAK eller De Gule Sider kan man finde din privatadresse, og gennem 118 kan man finde alle de telefonnumre, der er registrerede i dit navn. Det er altså en anselig mængde oplysninger, man kan finde om lige præcis dig, som du muligvis selv har gjort tilgængelige på nettet eller ikke har bedt om at få fjernet. Forestil dig nu, at en hacker leder efter nye ofre, og det skal være så let som muligt at udføre et angreb – går vedkommende mon efter den person, der næsten er usynlig på nettet, eller den person der dagligt deler sin hverdag med hele verden? Jo bedre en hacker kan lære dig at kende, desto større er vedkommendes chancer for at …. (læs mere her)