Headsets og højttalere

Denon udvider Home-serien med tre nye trådløse højttalere

I slutningen af marts sendte Denon en ny generation af trådløse højttalere på markedet i deres Home-serie. De tre nye modeller, Denon Home 200, 400 og 600, er designet med et ydre i silikone og sømløst vævet stof i farverne Stone og Charcoal, som er valgt med det formål at integrere teknologien i boligens øvrige indretning. Den nye generation bygger videre på Denons HEOS-platform, som gør det muligt at forbinde op til 64 produkter fordelt på 32 zoner. Den nyeste generation af Denon Home leverer ubesværet lyd til hele hjemmet med premium lydydelse. Hver højttaler er designet til at tilpasse sig det enkelte rum, samtidig med at lytterne oplever en sømløs multirumsoplevelse og trådløs kontrol leveret af vores HEOS-platform. Uanset om man har gæster, slapper af eller bevæger sig fra rum til rum, vil lytterne opleve, hvor let og bekvemt det er at lytte til deres yndlingsmusik i alle rum – og samtidig få en detaljerig gengivelse af musikken. Lyle Smith, præsident for Sound United hos HARMAN. Tekniske specifikationer og modeller De tre højttalere understøtter virtuel Dolby Atmos Music. På tilslutningssiden byder serien på Wi-Fi, Bluetooth, USB-C og Aux-In, og via HEOS-appen kan der streames i høj opløsning fra tjenester som TIDAL, Amazon Music HD og Qobuz. De nye højttalere har været tilgængelige hos HiFi-Klubben siden den 24. marts 2026. Vejledende priser:
Nyheder fra gl. site

Harman satser på bæredygtighed

Harman International, i dag et fuldt-ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., lancerede i går deres nye målsætninger om bæredygtighed i form af tre søjler: Mennesker, fællesskaber og miljøet. Ved at have et socialt og bæredygtigt ansvar som en grundpille i deres strategi, ønsker Harman at fremtiden for firmaet er ansvarlig og bæredygtig. Udbygning af initiativer Harman har allerede lavet betydelige ændringer til fordel for bæredygtighed. For eksempel vil Harman overgå til at bruge genbrugsplastik og papir som emballage til udsendelse af næsten alle lydprodukter, der bliver sendt ud til kunderne. Derudover vil Harman reducere pakkestørrelserne, skifte til sojablæk samt fjerne unødvendige ledninger for på den måde at minimere affald yderligere. Harman investerer også i skalerbare cirkulære økonomier, der forbedrer produkters levetid ved at styrke robustheden, og gør det nemt at reparere samt skille produktet ad for bedre genanvendelse. Harman har valgt at involvere en tredjepart til at vurdere og rangere deres bæredygtighedsindsats. De har i årtier udgivet bæredygtighedsrapporter, der understreger engagementet og præstationen i forbindelse med bæredygtighed. Og i 2021 rangerede Ecovadis Harman “sølv” inden for bæredygtighed – en rangering som kun går til virksomheder i top-25%. Harman ønsker at forbedre denne rangering, og overvåger derfor hele tiden deres bæredygtighedsindsats og sigter efter at have reduceret deres CO2-aftryk med 40% i 2025. De har også sat den ambitiøse målsætning at være CO2-neutrale i 2040.
Nyheder fra gl. site

JBL lancerer nye hovedtelefoner – optimeret til Google Assistent

Harman har lige lanceret deres nye headsets JBL Everest 710GA og 110GA. De trådløse around-ear og in-ear hovedtelefoner kombinerer JBLs legendariske signaturlyd med indbygget Google Assistant. Gennem en simpel installation via Bluetooth til smartphone eller tablet giver JBL Everest GA-hovedtelefonerne nem og hurtig vejledning, når som helst og hvor som helst. Med indbygget Google Assistant kan brugeren opnå fuld kontrol over sin musikoplevelse gennem talestyring og samtidig få notifikationer uden at skulle se på sin smartphone eller tablet. For at få adgang til Google Assistant skal brugeren blot trykke på sensoren, som er placeret på siden af hovedtelefonen. Efter aktiveringen kan brugeren justere lydstyrken, få adgang til sin kalender og nyde musik ved at udtale sætninger som ”øg lydstyrke/sænk lydstyrke”, ”fortæl om min dag” eller ”afspil musik”. JBLs Pro Audio Sound intensiverer oplevelsen ved at levere fejlfri lyd. De trådløse hovedtelefoners lange batteritid giver audiofile større fleksibilitet til at lytte til, hvad de vil i op til 8 og 25 timer afhængigt af modellen. Samtidig har hovedtelefonerne en funktion, der muliggør hurtigopladning, så brugeren hurtigt kan oplade batteriet fuldt op. [yuzo_related] For at sikre en behagelig oplevelse af timevis af musikafspilning er Everst GA-hovedtelefonerne ergonomisk designet til at levere maksimal komfort. Around-ears-modellen har et indbygget buet beslag til hovedet for at reducere trykket på ørerne, og samtidig har eksperter designet ørepuderne i et memory-foam-materiale for at sikre en enkel pasform. Den trådløse serie er tilgængelig i de trendy metalliske farver, Gunmental og Mountain Silver. Funktioner for JBLEverest GA fordelt efter …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

IFA 2017: Harman satser på sport og trådløst

To nye headsets til folk der træner meget og tre nye lydprodukter til folk der godt vil klippe kablet og stadig nyde god musik – det var nogle af de ting som Harman præsenterer i år på IFA-messen i Berlin. Efter Harman blev opkøbt af Samsung tidligere på året, har der været spekulationer om, hvad pokker Samsung egentlig ville med virksomheden. Men det lader til at Samsung har sat ekstra blus på kedlerne under Harman, og selvom det ikke var de mest revolutionerende nyheder som Harman kunne vise i år, så var der dog en del spændende produkter til de trådløse og aktive brugere – hvor inspirationen tydeligvis kommer fra en kendt stor dansk producent af headsets. Gæt selv hvem. Til sportsfolket Det første headset til de træningsaktive brugere er JBL Reflect Fit, et headset der ligger som en krave rundt om halsen på  brugeren, og hvor selve ørepropperne så er forbundet til kraven. Den type headset har vi før set fra danske Jabra, der i går også lancerer deres nye version af Halo, det vender jeg tilbage med i en anden artikel. Headsettet er dog rimelig avanceret, det har blandet andet indbygget en pulsmåler, og så kan brugeren få informationer om deres puls ved et tryk på øreproppen. Reflect Fit er fremstillet af IPX-5-svedafvisende materialer, og Harman lover at det er kompatibelt med de mest populære fitness-apps – lad mig gætte på Endomondo f.eks. Oh, en sjov lille detalje er, at kablerne til ørepropperne er udført i reflekterende materiale, …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

IFA 2016: JBL lancerer den næste generation af hovedtelefoner i E-serien

Under årets IFA-messe lancerede IFA den næste generation af JBLs E-serie. Den nye serie består af både in-ear, on-ear og around-ear hovedtelefoner og findes både med og uden ledning. E-serien tilbyder noget for alle og giver musikelskeren et bekvemt alternativ – hvad enten du er på farten, på kontoret eller i hjemmet. De trådløse modeller, E25BT, E45BT og E55BT, kan forbindes til mobile enheder via Bluetooth og giver brugeren frie hænder hele dagen uanset dagens aktiviteter. Hver model giver mulighed for at skifte frit mellem enheder, og brugere kan uden besvær skifte fra musik på en bærbar enhed til et opkald på mobilen, så man aldrig misser en sang eller et opkald. Det nye design på JBLs E-serie kombinerer både komfort og stil, og de lyder lige så godt, som de ser ud. Med hovedbåndets komfortable stof og ledninger, der ikke filtrer sig sammen, kan JBLs E-serie bolstre sig af ergonomisk pasform i verdensklasse, som er bekvemmelige for alle selv efter en hel dags brug. E45BT og E55BT har indbyggede knapper til musikstyring på siden af høretelefonen, som kan anvendes trådløst, men kommer også med et aftageligt kabel med fjernbetjening. JBLs E-serie leverer JBLs velkendte lyd med fremragende basniveau og lyd af høj kvalitet. Derudover har hovedtelefonerne også indbyggede mikrofoner, så det er muligt at besvare opkald med kun et enkelt klik. – Da vi skabte næste generation af JBL E-serien, ønskede vi at designe hovedtelefoner, der passer til vores energiske, og spontane musikelskere, der konstant er på farten, siger …. (læs mere her)