Business

Danskerne vil ikke arbejde hjemmefra

Hvis du spørger danskerne, så er der ingen tvivl. Fysisk fremmøde på arbejdspladsen er at foretrække fremfor hybride arbejdspladser. Undersøgelse fra it-virksomheden GlobalConnect viser at hele 76% foretrækker det fysiske fremmøde på arbejdspladsen frem for at arbejde fra hjemmekontoret. Ifølge en pressemeddelelse fra GlobalConnect kommer det resultat bag på HR direktør Annette Otto, i GlobalConnect, der står bag undersøgelsen: Undersøgelsen er et realitetstjek. I tre år har vi fortalt hinanden, at hjemmearbejde er den nye normal. Den antagelse er nødvendig at udfordre, for danskerne vil tydeligvis stadig gerne møde fysisk på arbejde. Mange virksomheder har investeret massivt i at skabe gode rammer for hjemmearbejde. Når vi nu kan se, at medarbejderne har et tydeligt ønske om at komme ind på kontoret, vil det for mange virksomheder give mening også at se på at investere mere i de fysiske rammer på arbejdspladsen. Annette Otto, HR direktør i GlobalConnect Fleksibilitet og hjemmearbejde ikke populært I forbindelse med de seneste års store fokus på det fleksible arbejdsliv har der været talt om ’the great resignation’, hvor særligt ønsket om fleksibilitet og hjemmearbejde skulle føre til opsigelser. Den tendens har dog ikke slået helt igennem i Danmark, viser GlobalConnects undersøgelse. Særligt ikke i sammenligning med Norge og Sverige, hvor undersøgelsen også er gennemført. Blot 7 procent af de danske respondenter har skiftet job i løbet af de seneste tre år, fordi de ikke måtte arbejde så meget hjemmefra, som de ønskede, mens 12 procent har overvejet at skifte. Den pointe er væsentlig for danske …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerheden

Barracuda Networks har netop gennemført en global undersøgelse, som viser, at 85 pct. af de virksomheder, hvis medarbejdere primært arbejder hjemmefra, har oplevet sikkerhedsbrud. Anderledes ser det ud i de virksomheder, hvor medarbejderne primært er på kontoret. Her er det 65 pct., der har oplevet sikkerhedsbrud.  Og når medarbejderne tager arbejdet med hjem, øges risikoen for sikkerhedsbrud. Især fordi stort set alle – 97 pct. – samtidig deler internetforbindelse med andre i husstanden, når de logger ind fra arbejdscomputere eller andre devices fra arbejdspladsen. Undersøgelsen viser samtidig, at internetforbindelser i hjemmet ofte er hurtige, men at de ikke nødvendigvis er pålidelige og af den nødvendige kvalitet.  For at imødegå de udfordringer, der følger af øget hjemmearbejde, herunder flere ransomware-angreb og andre cybertrusler, investerer mange virksomheder i SASE-teknologier og -tjenester (Secure Access Service Edge).   Vi oplever en stor interesse for cloud-baserede SASE-tjenester. De giver virksomheder mulighed for hurtigt og effektivt at øge it-sikkerheden i deres egen organisation – især i tilfælde, hvor medarbejderne arbejder i et hybridmiljø, hvor enhederne bruges i forskellige miljøer og netværk. Med en SASE-platform er det muligt at arbejde med en moderne sikkerhedsarkitektur, hvor man kan kontrollere og sikre, at virksomhedens politik anvendes i skyen, i afdelingen og på den enkelte enhed. Peter Gustafsson, chef for Barracuda Networks i Norden
Nyheder fra gl. site

Hjemmearbejde er en tikkende bombe for it-sikkerheden

HP Inc. offentliggjorde for nylig HP Wolf Security Rebellions & Rejections rapport, en omfattende global undersøgelse, som fremhæver udfordringer mellem it-afdelinger og medarbejdere, der arbejder hjemmefra. Særligt de unge medarbejdere er tilbøjelige til at udgøre en sikkerhedstrussel, ifølge rapporten. Rapporten viser, at it-afdelinger har følt sig nødsaget til at gå på kompromis med sikkerheden under pandemien, selvom det har været en tid med stigende sikkerhedstrusler. Hertil er medarbejdere tilbøjelige til at afvise sikkerhedsforanstaltninger, hvor særligt de 18-24-årige i stigende grad føler sig frustrerede over, at sikkerheden kommer i vejen for deadlines. Ifølge HP er dette et problem, som sikkerhedsansvarlige skal løse for at sikre fremtidens arbejde. Nøgletal fra rapporten: 76% af it-afdelinger indrømmer, at sikkerhed ikke er blevet prioriteret under pandemien. Hertil har 91% følt sig nødsaget til at gå på kompromis med sikkerheden. Næsten halvdelen (48%) af yngre medarbejdere (18-24 år) betragter sikkerhedsværktøjer som en hindring, hvilket har ført til, at næsten en tredjedel (31%) har forsøgt at omgå sin virksomheds sikkerhedsforanstaltninger for at få deres arbejde udført. 48% af de adspurgte medarbejdere er enige om, at selv væsentlige sikkerhedsforanstaltninger resulterer i meget spildtid. Tallet stiger til 64% blandt de 18-24-årige. Over halvdelen (54%) af de 18–24-årige er mere bekymrede for at overholde deadlines end at udsætte deres organisation for et sikkerhedsbrud; 39% er usikre på, hvad deres virksomheds sikkerhedspolitik siger, eller ved ikke, om der overhovedet er en. Som følge heraf mener 83% af it-afdelinger, at det stigende hjemmearbejde er blevet til en tikkende bombe for cybersikkerheden i …. (læs mere her)
Business

De unge vil ikke tilbage på fuld tid

Medarbejdere født efter 1981 har markant indvirkning på en virksomheds evne til at levere sorte tal på bundlinjen. Det konkluderer en ny undersøgelse fra it-virksomheden Citrix, som afdækker forholdet mellem virksomheders evne til at levere overskud og størrelsen på landets såkaldte digitalt indfødte – indbyggere født mellem 1981 og 2015, og som er vokset op i den digitale tidsalder. De digitale indfødtes betydning er faktisk så stor, at hvis befolkningsgruppen vokser med ét procentpoint, kan det føre til en 0,9 procentpoints stigning i rentabilitet. Globalt svarer det til 11,57 billioner om året. På trods af den afgørende effekt på virksomheders rentabilitet mangler mange virksomhedsledere ifølge undersøgelsen føling med de teknologikyndige ungdomsgenerationer og deres krav til arbejdspladsen. Ud fra undersøgelsens interview med 1.000 virksomhedsledere og 2.000 vidensarbejdere mellem 18 og 39 år gør særligt fire misforhold sig gældende. Eksempelvis er det de fundamentale aspekter ved arbejdslivet, som de yngre generationer vægter højest. Både jobsikkerhed- og stabilitet samt god work-life-balance er ifølge 87 procent af de adspurgte de væsentligste faktorer. Den holdning vækker ikke genklang hos lederne, hvor hovedparten anser adgang til den nyeste teknologi og mulighed for efteruddannelse som de væsentligste parametre i at tiltrække de yngre generationer. Undersøgelsen peger på en tydelig generationskløft, som forhindrer virksomheder i at skabe vækst. Det er nødvendigt for virksomheder at investere i arbejdsmodeller og værktøjer, der understøtter fleksibelt arbejde, hvis de vil være i stand til at tiltrække og fasthold fremtidige generationers ledere. Og det er der helt klare kommercielle fordele ved på den …. (læs mere her)
No Picture
Business

Danskerne vil arbejde hjemmefra

Syv gange så mange mennesker flyttede ud af København i 2020 som i 2019. Det fremgår af en ny rapport om hovedstadens befolkningsudvikling offentliggjort af Københavns Kommune tidligere på måneden. Nu viser nye tal, at der meget vel kan være tale om en national tendens, hvor danskere over en bred kam søger imod landlige omgivelser: I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet One Poll på vegne af softwarevirksomheden Citrix svarer 52 procent af danskerne, at det enten er ”meget sandsynligt” eller ”nogenlunde sandsynligt”, at de vil flytte på landet, hvis de kan få lov til at arbejde fra distancen uden at skulle pendle et bestemt sted hen hver dag. Præcis som det har været tilfældet i en lang række danske virksomheder under Covid-19. Vi har i flere år kunnet se, at danskerne har et stort ønske om at arbejde mere fleksibelt og på afstand af deres fysiske arbejdsplads. Men selv om det er en udvikling, der har stået på i et stykke tid, er det overraskende, at så mange danskere ser ud til at være villige til at vende byerne ryggen, hvis de kan slippe for at møde på kontoret hver dag. Anette Vainer, landechef i Citrix Danmark Dermed tegner sig et billede af, arbejdsforhold ikke blot kan bremse befolkningsflugten fra land til by, men tilsyneladende også vende udviklingen. Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har accelereret holdningen til hjemmearbejde, fordi mange har fået øje på, at færre forstyrrelser og muligheden for at skære transporten ud af hverdagen frigiver tid. …. (læs mere her)