Editors choice

TEST: Designbelysning der minder om træ – varmt og flot

Jeg har før testet produkter fra Nanoleaf. Deres lyspaneler er sekskantede, og kan sættes sammen i mange forskellige mønstre. Den nyeste version, Elements, er designet så panelerne ligner træ, hvilket er en fed lille detaljer, for de gamle var hvide, og når de var slukkede, havde du bare en stor hvid plamage på væggen. Med Elements har du et flot mønster på væggen, også når det er slukket. Det bringer mig til opsætningen af Elements, som er blevet markant lettere end ved tidligere versioner. De enkelte lyspaneler sidder på en lille plade der kommer med dobbeltklæbende tape. Derudover er der små connectorer med der forbinder de enkelte lyspaneler med hinanden. De connectorer skulle på de gamle versioner sættes ned i en lille tynd slids, hvilket var problematisk, hvis du skulle have panelerne af igen. Men på den nye udgave, klipser du connectorerne fast på bagsiden inden du klæber panelerne op, og så kan du klikke panelerne fast på hinanden, hvilket går let. Det fede er så, at panelerne kan klikkes af de plader den dobbeltklæbende tape sidder på, og det betyder at du altid kan tage dem af igen, og eventuelt dreje panelerne, hvis du gerne vil have at årene i træet løber en anden vej. Alt i alt var det super let at sætte panelerne op. Jeg valgte så at sætte dem op på en plade jeg kan flytte rundt, men de kan sagtens sættes på væggen også – en lille detalje – du kan ikke sætte dem på …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Smart men overflødig hjemmeautomation

Med stadig flere smarte enheder hjemmet, stiger kompleksiteten også når det kommer til at styre dem. Personligt har jeg enheder fra Ikea, Philips, Genius, Tado, Arlo og listen fortsætter. De fleste smarte enheder har deres egen app der gør at du kan styre dem, men det betyder så også hurtigt at du skal bruge mange forskellige apps til at styre dit hjem med, og det er bare ikke optimalt. Animus Heart er så et ret nyt produkt der kan gøre det lettere at styre hjemmet et og samme sted fra. Den lille dims kan nemlig samle en lang række af smarte enheder der er på markedet i en og samme enhed, og så kan du styre dem derfra. Med Animus Heart kan, udover at styre de enkelte enheder, også lave tidplaner, så ting sker på givne tidspunkter, og du kan oprette automation, så ting sker på baggrund af andre begivenheder. F.eks. tænde for lyset når du kommer hjem, eller skrue ned for varmen når du tager hjemmefra. Men jeg har mine forbehold overfor Animus Heart, men det kan du læse mere om nederst i denne artikel. Nem opsætning, og dog En ting jeg virkelig vil rose Animus Heart for er, at det virkelig er let at komme i gang med produktet. Pak det ud, slut det til din router med det medfølgende ethernet-kabel og slut det til strøm og så sker resten i den medfølgende app. Når man lige finder den rigtige (der ligger to apps, en legacy og en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu understøtter Arlo Ultra Apple Homekit

Arlo har opdateret deres flagskibsprodukt, Arlo Ultra, så det nu understøtter den digital assistent Apple HomeKit. Det betyder at du nu kan styre visse funktioner i Ultra-systemet direkte fra din iPhone, iPad eller Apple Watch. Det betyder at du blandt andet kan aktivere kameraer, eller tænde og slukke for overvågningen, hvis du skulle have glemt det. Med den gratis opdatering af Arlo-app’en der har fundet sted for nyligt, kan alle Arlo Ultra-kamerasystemer der er parret med Arlo SmartHub, kunne modtage notifikationer på Apple Home App’en når der opdages bevægelser. iOS-brugere kan også bruge Siri til hurtigt at aktivere en HD livestream på deres iPhone eller iPad uden at bruge hænderne. Hvis du godt kan lide automationsfunktionen i Apple HomeKit, så kan du nu også aktivere HomeKit-lys så de tænder på bestemte tider, når bevægelse opdages af et Arlo Ultra-kamera. Personligt er jeg blevet rigtig glad for den funktion, en ting er at jeg kan tænde lyset i Arlo Ultra-kameraet når det opdager noget om natten, men nu kan jeg også tænder lyset på kontoret når bevægelse opdages. Det er en skøn funktion.
Nyheder fra gl. site

Netatmos smarte indendørskamera understøtter nu Apple HomeKit

Med den automatiske firmwareopdatering er brugere nu i stand til at styre deres Smart Home-enheder, og få dem til at arbejde sammen, ved hjælp af stemmekommandoer direkte via Siri-stemmestyring. Opdateringen gør sig gældende for alle Netatmos smarte indendørskameraer, også dem som allerede er købt og tilgængelige på markedet. Takket være den intelligente ansigtsgenkendelsesteknologi kan indendørskameraet genkende ansigter og alarmere brugere på deres smartphone, hvis en ubuden gæst eller fremmed bliver opdaget i hjemmet, ved at sende et billede af det ukendte ansigt sammen med en video. Med HomeKit-opdateringen får brugerne adgang til livestream fra det intelligente indendørskamera via stemmekommando. De kan eksempelvis bede Siri om at vise dem stuen, eller ethvert andet rum hvor kameraet er blevet installeret, i realtid. Apple HomeKit øger komforten og brugervenligheden, så brugerne intuitivt kan interagere med hjemmets smarte enheder. De er nu i stand til at skabe skræddersyede scenarier, som tilslutter deres smarte indendørskamera til andre smarte enheder i hjemmet. Takket være kameraets sensorer kan brugerne eksempelvis skabe et scenarie, hvor lyset tændes, når kameraet registrerer en person, og slukkes når personen igen forlader rummet. Priser og tilgængelighed Netatmo Smart Udendørs Kamera er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 2499,99 kr. Netatmo Smart Indendørs Kamera er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 1669,99 kr. Netatmo Smart Termostat er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 1499,99 kr. Netatmo Smarte Radiatorventiler – Startpakke er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 1499,99 kr. Netatmo Smart Ekstra Radiatorventil er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 599,99 kr. Produkterne …. (læs mere her)