Nyhedsbrev

TEST: Fed flyvetur i VR

Jeg har haft mulighed for at teste den nye Flight Simulator fra Microsoft sammen med HTC Vive Cosmo Elite, og dermed fik jeg en forsmag på, hvordan VR også kan være. Hvad mener jeg så lige med det? Jo ser du… Jeg har før prøvet VR, og må indrømme at jeg ikke har været specielt imponeret. Jeg har altid lige manglet den sidste dimension, nemlig de fysiske påvirkninger, fx når du kører en tur i en rutsjebane. Så jeg var lidt skeptisk da jeg satte Cosmo Elite op til min computer og downloade Microsoft Flight Simulator. Sidebemærkning – den installeres hurtigt, men når den først er installeret, så skal der hentes over 20GB ‘opdatering’ ned. Det er i min verden IKKE en opdatering, det er selve spillet… Men lad det nu lige fare – Flight Sim er stor, vandvittig stor, og den gør brug af real-time vejr data, så du kan komme til at flyve i ‘ægte’ dansk vejr. Og på grund af den store nøjagtighed når det kommer til kort, omgivelser og ikke mindst flytyper, så skal der naturligvis hentes en hulens masse data ned på din computer. Kompliceret simulator Flight Sim fra Microsoft er i virkeligheden ikke et spil – jo du kan godt spille visse missioner, men det er og bliver en simulator, og det er sådan man skal betragte programmet. Jeg skal også lige med det samme sige, at selvom du godt kan bruge Flight Sim uden andet udstyr end dit tastatur og mus, så er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

HTC klar med ansigtssporing i vR

Fremover skal det karakterer vi styrer i spil kunne have vores ansigtsmimik, ja faktisk skal hele figuren kunne agere præcist som vi gør. Det mener HTC der lige har lanceret deres nye Vive Tracker 3.0 og Vive Facial Tracker. Vivi Tracker 3.0 er den tredje generation af deres kendte headset, og nu har det fået øget batterilevetiden med op til 75%, er blevet reduceret med 15% i vægt og er blevet 33% mindre end forgængerne. Denne tracker er i høj grad blevet brugt i tv og filmproduktion, til træning og til medicinsk brug, og den opdaterede version kommer på markedet her i marts til en pris på sølle 980 kroner. Samtidig har HTC sendt deres Vive Facial Tracker på gaden. Når du bruger den så tjekker den 38 ansigtsbevægelser på læber, kæbe, tænder, tunge, kind, hage og kæbe. Derved sporer den stort set hele underdelen af ansigtet, hvor stort set alle bevægelser i ansigtet alligevel finder sted. Den dukker også op her i marts, og prisen her bliver også på 980 kroner. HTC oplyser at Vive Tracker 3.0 er bagudkompatibel med tidligere generationer, og den bruges og monteres på samme måde, så den skulle være let at tage i brug. Den er også kompatibel med SteamVR 2.0 og 1.0 og alle SteamVR-baserede headsets. Vivi facial Tracker kan monteres direkte på Vive Pro HMD og den er kompatibel med hele Vive Pro-serien af VR-systemer.
Hardware

At VR eller ikke at VR: Fra jubeloptimist til skeptiker

Lars Bennetzen og jeg var forleden dag forbi K2 Kommunikation ude i Filmbyen for at lege med HTC Vive. Det er efterhånden et års tid siden, at vi begyndte at beskæftige os med virtual reality. I begyndelsen var jeg jubeloptimist. Jeg elskede teknologien og dens potentiale! For VR kunne gå skridtet videre end det traditionelle spilmedie og placere spilleren midt inde i computerspillets historie – dermed realiserede VR spilmediets ypperste potentiale. Computerspil kan nemlig noget, som ingen andre mainstream former for underholdning kan; nemlig lægge historien i hænderne på gameren, der ikke kun bliver suget ind i gameplayet, men i allerhøjeste grad også har kontrollen over spillets forløb. Bevæger jeg ikke min figur, kan spillet ikke fortsætte historien, og verdens gang nærmer sig en stilstand. Skyder jeg ikke fjenden, bliver jeg selv skudt, hvormed spillet ophører. Jeg bestemmer, og det er mig, der er centrum i den imaginære verden. Samme kontrol findes ikke i fjernsynet, til koncerten eller i teatret – ikke engang i bøger. Du kan ikke trykke på X i bogen, hvorefter en handling udspringer af det valg, du netop har truffet. Denne centralisering af magt, kontrol og inklusion er, hvad gør spilmediet til noget særligt – VR har gjort spiloplevelsen endnu mere særlig. Og dog. VR i dag Jubeloptimist er jeg ikke længere. Jeg styrter ud og investerede i PlayStation VR i efteråret 2016. Fra januar 2017 og frem til juli rører jeg stort set ikke VR-brillerne. Så udgiver Sony spillet Farscape med den futuristiske Aim-gøp, som …. (læs mere her)
No Picture
Nyhedsbrev

TT0008: Har Virtual Reality en chance?

Virtual Reality har fået en beskeden start, når det kommer til hjemmebrugerne. Men skyldes det teknologien eller folks holdning til VR? Kasper Nesager-Hansen og Lars Bennetzen har sat PhD. Anders Hermund fra Arkitektskolen i stævne for at høre om hans holdning til VR, og hvor han ser det kan bruges. For har VR virkelig en chance for at blive til mere end blot en døgnflue? Mens Kasper tror på at der er en plads til VR i fremtidens hjem, så er Lars langt mere skeptisk, og kommer faktisk med en spådom omkring fremtiden for VR. Anders Hermund stiller sig midt i mellem, men mener at VR klart er kommet for at blive. Lyt med når vi alle tre tager en snak om VR, brugen af samme, hvor den har en plads nu og i fremtiden, og hvorvidt det i virkeligheden kun er en døgnflue som vi så med 3D-tv.