Business

3 vil booste mobilsignalet

Den nye todelte internetløsning kombinerer en udendørs antenne med en indendørs router, som tilsammen kan forstærke 4G-signalet i hjemmet markant. Antennen, der har vundet priser for sit design, måler bare 12,5 x 24 cm. Den kan monteres på altanen, på jorden eller direkte på husfacaden, hvorefter den forbindes til den indendørs router med et medfølgende netværkskabel. ”Det er langt fra alle danskere, som har nem adgang til fibernet eller coax-kabler, og for dem kan mobilt bredbånd være det eneste gode og prisvenlige alternativ til en lunken kobberforbindelse. Men mange tøver med at prøve det, fordi de bor i områder, hvor vi har været begrænset af manglende mulighed for at opsætte mobilmaster, eller fordi deres hjem er bygget af materialer som beton, som blokerer for signalet. Det synes vi selvfølgelig er en skam. Derfor introducerer vi nu et produkt, som kan gøre mobilt bredbånd til et reelt alternativ for endnu flere danskere,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked. Markant hastighedsforøgelse 3’s netværk dækker 98 % af befolkningen med 4G og har en gennemsnitshastighed på 40 Mbit/s download. Det er otte gange hurtigere end Netflix’ anbefalede hastighed for streaming i HD-kvalitet. Den nye todelte bredbåndsløsning kan ved hjælp af sin 360-graders antenne modtage signaler fra alle retninger og på den måde fange det bedste signal fra 3’s netværk i en radius på 5-8 km. Den nøjagtige afstand afhænger af, om antennen har frit udsyn til masten, eller om eksempelvis høje træer eller bygninger står i vejen for signalet. Til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny sikkerhedsbrist gør din smartphone sårbar overfor SMS-phishingangreb

Check Point Software Technologies har opdaget en ny sikkerhedsbrist, der gør brugere af Android smartphones sårbar overfor SMS-phishingangreb. Sikkerhedsfejlen kan potentielt have ramt alle, der benytter en Android smartphone fra mærker som Samsung, Huawei, LG og Sony. Phishingangreb er, når hackere forsøger at narre godtroende internetbrugere til at frigive deres brugernavn, adgangskode, kreditkort eller netbanksoplysninger, fx i form af sms’er og mails. De berørte Android telefoner bruger over-the-air (OTA), hvorigennem mobilnetværksoperatører kan distribuere netværksspecifikke indstillinger til en ny telefon, der slutter sig til deres netværk. Check Point Research fandt imidlertid ud af, at industristandarden for OTA, Open Mobile Alliance Client Provisioning (OMA CP), indeholder begrænsede godkendelsesmetoder. Ondsindede hackere kan udnytte dette til at fremstå som netværksoperatører, og sende vildledende OMA CP-meddelelser til brugere. Meddelelsen narrer herigennem brugere til at acceptere ondsindede indstillinger, der for eksempel dirigerer deres internettrafik gennem en proxyserver, der er ejet af en hacker. Forskere fra Check Point konstaterede, at visse Samsung telefoner er mest sårbare over for denne form for SMS-phishingangreb, idet de ikke har en godkendelsesproces, der afgør om afsenderen af OMA CP-meddelelserne er ægte. Brugeren behøver kun at acceptere CP-meddelelserne, hvorefter den ondsindede software bliver installeret. Huawei, LG og Sony telefoner har, modsat Samsung, en form for godkendelsesproces. Den kan dog let omgås af hackere, idet hackeren kun har brug for brugerens internationale mobilabonnentsidentitet (IMSI), for at få bekræftet deres identitet og derved omgå godkendelsesprocessen. Hackerne kan tilgå en brugers IMSI på flere forskellige måder, herunder oprette en Android-app, der læser telefonens IMSI, når …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Dropper Huawei Android?

Det er ingen hemmelighed, at Huawei lider under handelskrigen mellem USA og Kina. De må ikke købe eller sælge ny tech til USA, og selvom der er kommet dispensation til at Google må levere sikkerhedsopdateringer til eksisterende produkter fra Huawei, så har Google været ude og sige, at på fremtidige produkter fra Huawei må der ikke være Google-tjenester eller apps. Det betyder, blandt andet, farvel til Googles app store, Play Store, og dermed også til adgangen af millioner af apps. Spekulationer har gået på, hvad Huawei så gør nu, ikke mindst med deres kommende topmodel, Mate 30. Vil den komme med Android eller deres eget HarmonyOS? Men nu tyder meget på, at Huawei tager konsekvensen af handelskrigen og dropper den klassiske version af Android, og i stedet satser på HarmonyOS. Huawei opfordrer nu app-udviklere til at registrere sig på deres udviklerplatform, antagelig så der kan komme noget indhold som kan gøre det tiltrækkende for brugere at købe produkter med HarmonyOS. Således har CEO for Huawei Consumer Business Group i Danmark, Ren Ke, lige skrevet på LinkedIn, at Huawei inviterer alle danske app-udviklere til at registrere sig som udviklere til HarmonyOS, og at han er spændt på at se, hvor de første produkter der fungerer med HarmonyOS dukker op. Det er et ret stort vink med en vognstang om, at Huawei nu ønsker at få befolket deres App Store, og det er da også den eneste rigtige vej at gå – når de nu bliver udelukket fra det store Android-fællesskab. Om …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei lancerer Mate 30 d. 19. september

Den kinesiske tech-gigant Huawei, har lige offentliggjort på Twitter, at de lancerer deres næste flagskibsmodel, Mate 30, d. 19. september i München. Lanceringen kommer lige efter at Huawei har offentliggjort deres nyeste AI-processor, og med et tema som ”Rethink Possibilities” eller på dansk, gentænk mulighederne, og en teaser der viser en ring der snurrer lidt rundt, er der mange gæt på, hvad den nye Mate 30 vil byde på. Men mon ikke AI kommer til at spille en stor rolle i den nye smartphone? Huawei har længe været meget bevidste om at AI er en vigtig teknologi i smartphones, så et gæt er, at de vil have integreret AI endnu tættere i funktionaliteten end før. Men der ligger også et andet lille ordspil og gemmer sig. For når de ikke må bruge Googles apps eller tjenester på deres smartphone, så er de virkelig nødt til at gentænkte deres smartphone. Det bringer tankerne tilbage på hele operativsnakken. For vil Huawei virkelig lancere en delvist amputeret smartphone (altså uden Googles Play Store, G-mail osv), eller vil de satse 100% på deres egenudviklede HarmonyOS, med en tilpasset europæisk version af deres kinesiske app-store? Samtidig ved vi, at Huawei har arbejdet på at udvikle deres egen korttjeneste som kan bruges til at udvikle konkurrenter til Google Maps, og det hele betyder, at vi faktisk ikke aner hvad vi skal forvente os af Mate 30. En ting jeg dog er helt sikker på – hardwaren vil være imponerende som altid, og mange ting tyder på, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei lancerer verdens kraftigste AI-processor

Ascend 910, der har mere computerkraft end nogen anden AI-processor i verden, er en del af Huaweis serie af Ascend-Max-chipsæt. Huawei offentliggjorde de planlagte specifikationer for processoren ved Huawei Connect, en af virksomhedens største events sidste år. Efter et år med løbende udvikling viser testresultater nu, at Ascend 910-processoren leverer sine resultater med et langt lavere strømforbrug end først antaget. Ascend 910 bruges til modeltræning til kunstig intelligens. Under en typisk træning er kombinationen af ​​Ascend 910 og MindSpore cirka dobbelt så hurtig til at træne AI-modeller end konventionelle træningskort, der bruger TensorFlow. – Ascend 910 præsterer langt bedre, end vi forventede, og har uden tvivl mere computerkraft end nogen anden AI-processor i verden. Vi lovede en full-stack AI-portefølje til alle scenarier. Det har vi nu leveret med lanceringen af ​​Ascend 910 og MindSpore, siger Eric Xu, Rotating Chairmand hos Huawei. MindSpore er navnet på det AI-framework, som Huawei lancerede sammen med Ascend 910. Det nye AI-framework understøtter udvikling af AI-applikationer i alle scenarier – på tværs af enheder, edge og cloudmiljøer – og tilbyder on-demand samspil mellem dem. Øger udvikleres effektivitet MindSpore vil være open source fra januar til og med marts i 2020, og dets designkoncept, AI Algorithm As Code, giver udviklere mulighed for nemt at udvikle avancerede AI-applikationer og træne modeller hurtigere. I et typisk, neuralt netværk til behandling af naturlige sprog (NLP) har MindSpore 20 procent færre linjer med kernekode end førende frameworks på markedet. Det kan øge effektiviteten hos udviklere med mere end 50 procent. …. (læs mere her)