Nyheder fra gl. site

Antallet af apps i Huaweis AppGallery stiger

Når der fremover kommer nye smartphones fra Huawei til Danmark, bliver det uden Googles tjenester, eller mulighed for at installere apps fra Google Play. I stedet skal du installere fra Huaweis AppGallery og Huawei Mobile Services, HMS, der blandt andet indeholder Huawei Browser, Huawei Mobile Cloud, Huawei Themes, Huawei Music og en masse andre HMS-apps. Men når det kommer til tredjeparts apps skal du finde dem i AppGallery, og Huawei er nu stolte over at de har mere end 11.000 internationale apps i butikken. Huawei fortæller blandt andet at du nu kan finde Booking, UEFA Champions League, TikTok og CamScanner. Men indtil videre finder du ikke nogle af kendte og populære danske apps. Huawei oplyser dog, at der arbejdes på at få danske app-udviklere til at lægge deres apps op i Huawei AppGallery. ”Arbejdet med at integrere danske apps er i fuld gang, og vi har fået mange positive tilsagn. Det er en proces, hvor vi løbende rækker ud til app-udviklere inden for blandt andet bankvæsenet, transport, spil, rejser og shopping i Danmark, så vi ser frem til at byde endnu flere danske og internationale apps velkommen i AppGallery,” siger RenKe, der er CEO for Huawei Consumer Business Group i Danmark. Der er en vis glæde hos Huawei over deres ikke-kinesiske apps, også selvom der er langt fra de 11.000 apps til de millioner af apps du finder i Google Play: ”Vi er stolte af nu at have integreret mere end 11.000 internationale, ikke-kinesiske apps i HMS AppGallery. Det styrker …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei Watch GT 2 har nye funktioner og forbedret batterilevetid

Det nye smartwatch fra Huawei kommer til Danmark i to modeller med hver to varianter: Classic (46mm), Sport (46mm), Classic (42mm) og Elegant (42mm). En af de smarte features, der følger med Watch GT 2, er 46mm-modellernes mulighed for at gennemføre opkald via Bluetooth. Med disse varianter af Watch GT 2 kan du nemlig klare opkald på op til 150 meters afstand fra din smartphone. Når det kommer til brugeroplevelsen, skorter det heller ikke på funktioner. Watch GT 2 kan analysere på 15 forskellige sportskategorier – heriblandt cykling, svømning, klatring og romaskinetræning. Og med fuld monitorering på de forskellige sportstyper får du indblik i op til 190 typer data, når du træner. Med funktionen TruSleepTM 2.0 benyttes kunstig intelligens til at identificere søvnproblemer, og på den baggrund kommer uret med forslag til, hvordan du kan forbedre din søvnkvalitet. Huawei Watch GT 2 holder desuden øje med din hjerterytme og giver dig en advarsel, hvis din hjerterytme ligger over 100bpm eller under 50bpm, hvilket kan være tegn på hjerteproblemer. Stærk batterilevetid Watch GT 2 har en indbygget Kirin A1-chip, der sikrer ekstremt lavt strømforbrug. På den måde kan Huawei Watch GT 2 46mm-modellerne med hjertemonitorering, 30 minutters ugentlige Bluetooth-opkald, 30 minutters ugentlig musikafspilning, 90 minutters ugentlig træning og brug af sleep mode om natten sikre op til to ugers batteritid. Med Watch GT 2 holder Huawei fast i det klassiske design fra deres tidligere smartwatches. Hver model har sit eget elegante udtryk, så du kan vælge lige det look, der passer …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei Mobile Services komme til Danmark

Huaweis eget økosystem, Huawei Mobile Services (HMS), har været undervejs gennem længere tid. Og nu kan virksomheden snart præsentere danskerne for en komplet Huawei-løsning, når økosystemet lanceres sammen med Mate 30-serien. HMS indeholder Huawei AppGallery, Huawei Browser, Huawei Mobile Cloud, Huawei Themes, Huawei Music, Huawei Video, Huawei Reader, Huawei Assistant og andre HMS-apps. Tech-Test har snakket med Ren Ke, CEO for Huawei Consumer Group i Danmark, og han bekræfter at Mate 30 alligevel kommer til Danmark, og at den får både EMUI 10 og Android 10. Han fortæller dog samtidig, at der ikke kommer Google tjenester på mobilen, men at brugere snildt selv kan installere dem. I stedet for Googles tjenester kommer der Huaweis eget økosystem på Mate 30, og her siger Ren Ke: “HMS bliver det centrale bindeled i vores store satsning på Internet of Things. Vi står allerede med den ene fod i en verden, hvor alt skal kunne tale sammen. Og når 5G inden længe bliver en realitet, bliver behovet for stærke og brugervenlige økosystemer kun større. Med HMS kommer brugerne til at opleve det perfekte samspil mellem alle deres enheder.” Masser af muligheder HMS inkluderer blandt andet Huaweis egen browser, der i dag bruges af omkring 200 millioner bruger. Og med Huawei Mobile Cloud sikres dine data på tværs af alle dine enheder, og 160 millioner brugere gør allerede brug af denne service. Alle Huaweis telefoner, inklusiv den nye Mate 30, lanceres med Huaweis egen appbutik, AppGallery. Siden den globale lancering i april 2018, har Huawei …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt trådløst headset fra Huawei

Huawei er klar med deres nyeste trådløse headset, FreeBuds 3. Den har fået en helt ny chip, Kirin A1, der understøtter BT 5.1 og BLE 5.1, hvilket er med til at sikre nem tilslutning gennem, hvad Huawei kalder ’intelligent frequency-hopping.’ Huaweis nye earbuds understøtter både støjreduktion under opkald og en præcis støj-eliminering i realtid. Active Noise Reduction aktiveres og slukkes ved et dobbelt-tap på venstre earbud. Huaweis egen “isochronous” dual channel Bluetooth gør det muligt at lytte til musik i stereo på EarBuds 3, der tilsluttes simultant, men spiller individuelt. Det betyder at de to enheder kan modtage højre og venstre lyd direkte fra et smart device. De nye earbuds har fire timers playback med kun en times opladning. Oplader du det medfølgende opladningshylster en time, har du mulighed for at få opladning fra hylsteret til 20 timers playback, når du er afsted hjemmefra. FreeBuds 3 kan købes i Danmark fra starten af november, og prisen bliver 1.299 kroner.
Nyheder fra gl. site

Huaweis næste flagskibsmodel, Mate 30, er kun for Kina

Der er spandevis af billeder og hardware-rygter som den kommende smartphone fra kinesiske Huawei, Mate 30 og Mate 30 Pro. Men for brugere udenfor Kina er det helt ligegyldigt, for på grund af det amerikanske forbud mod Huawei, kommer der ikke nogle tjenester eller apps fra Google – og uden dem, er det reelt ingen Android-smartphone der kan bruges udenfor Kina. Godt nok siger rygterne at Mate 30 kommer til at køre en Open Source-version af Android, men det ændrer ikke ved, at den ikke får adgang til Google Play, og når der ikke er adgang til det sted, hvor du kan finde apps til din smartphone, vil du ikke finde nogle de apps du er vant til at bruge. Der er ingen Gmail, ingen Google Maps, ingen YouTube, ingen Facebook, ingen Messenger, ingen Instagram, WhatsApp, Snapchat, Netflix, TikTok, Spotify og så videre. Så Mate 30 vil primært være for de kinesiske brugere, der er vant til ikke at have adgang til Google Play. Her er der i stedet andre, kinesiske, apps og App-store, der giver brugerne version af de apps vi alle kender og bruger, f.eks. IQIYI, der er den kinesiske version af Netflix. Vi ved allerede at Mate 30-serien ikke kommer til Danmark i denne omgang, men om den lanceres andre steder udenfor Kina ved vi ikke lige nu. Men måske er lanceringen en demonstration fra Huawei om, hvad de kan og hvad vi kommer til at gå glip af, hvis vi ikke snart får løst konflikten mellem …. (læs mere her)