Huaweis næste flagskibsmodel, Mate 30, er kun for Kina

Om ganske få dage lanceres Mate 30 i München, og der er masser af lækager, rygter og billeder om den. Men den er ikke interessant for andre end Kina, for der kommer ingen Google Apps eller tjenester på den

Mate 30. Foto: Evan Blass/Twitter

Der er spandevis af billeder og hardware-rygter som den kommende smartphone fra kinesiske Huawei, Mate 30 og Mate 30 Pro. Men for brugere udenfor Kina er det helt ligegyldigt, for på grund af det amerikanske forbud mod Huawei, kommer der ikke nogle tjenester eller apps fra Google – og uden dem, er det reelt ingen Android-smartphone der kan bruges udenfor Kina.

Godt nok siger rygterne at Mate 30 kommer til at køre en Open Source-version af Android, men det ændrer ikke ved, at den ikke får adgang til Google Play, og når der ikke er adgang til det sted, hvor du kan finde apps til din smartphone, vil du ikke finde nogle de apps du er vant til at bruge.

Der er ingen Gmail, ingen Google Maps, ingen YouTube, ingen Facebook, ingen Messenger, ingen Instagram, WhatsApp, Snapchat, Netflix, TikTok, Spotify og så videre.

Så Mate 30 vil primært være for de kinesiske brugere, der er vant til ikke at have adgang til Google Play. Her er der i stedet andre, kinesiske, apps og App-store, der giver brugerne version af de apps vi alle kender og bruger, f.eks. IQIYI, der er den kinesiske version af Netflix.

Vi ved allerede at Mate 30-serien ikke kommer til Danmark i denne omgang, men om den lanceres andre steder udenfor Kina ved vi ikke lige nu. Men måske er lanceringen en demonstration fra Huawei om, hvad de kan og hvad vi kommer til at gå glip af, hvis vi ikke snart får løst konflikten mellem USA og Kina.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2425 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart