Editors choice

TEST: Huawei P20 Pro, årets bedste smartphone

Jeg er fan af Huawei og deres mobiler. De stræber højt og de rammer som regel meget tæt på det mål de sætter sig selv. Med P20 Pro har de skabt årets bedste smartphone til dato (om der kommer en bedre senere på året ved jeg desværre ikke), og det er virkelig en fryd at bruge den. Hurtig og med det bedste kamera jeg endnu har oplevet på en smartphone. Den har også et fantastisk design og som med P20 er der glas på både for- og bagside. Samtidig har Huawei virkelig skruet op for udnyttelsen af skærmarealet. Det er ikke meget kant tilbage. Huawei selv kalder det for FullView Display, og det navn passer godt. Den flotte 6,1” skærm ser nærmest ud til at gå i et med baggrunden når du tager billeder med den. Opløsningen på skærmen er på 2.244 x 1.080 og skærmen er meget lysstærk, og så er det en OLED-skærm. Det betyder at billedet står flot og skarpt på skærmen, og det er en fornøjelse at bruge skærmen til hverdag. Specielt hvis du vælger at bruge en mørk baggrund, vil du kunne nyde den store kontrast som skærmen er i stand til at give. Fingeraftryksscanneren er så flyttet over på forsiden af mobilen – noget som jeg ikke personligt bryder mig om, men udover det, så virker den upåklagelig – din mobil åbner lynhurtigt når du bruger den. Du kan også vælge at bruge ansigtsgenkendelse på din mobil, og også her går det hurtigt. Jeg …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hvilken smartphone tager de bedste billeder

Vores stortest af smartphones er næsten færdig, men vi har brug for dit input. Herunder finder du 10 billeder af samme motiv, taget med 10 forskellige smartphones. Men hvilket billede synes du er bedst, og hvorfor? Mobiltelefonerne er: Nokia 6.1, Nokia 7 Plus, Nokia 8 Sirocco, Sony Xperia ZX2, Samsung Galaxy S9, Samsung Galaxy S9+, Huawei P20, Huawei P20 lite, Huawei P20 Pro og OnePlus 6. Hvilke billeder der hører til hvilke billeder må du gætte dig til. Men stem gerne på det bedste billede herunder. Og så kan du glæde dig til testen går online medio næste uge. Billede 1Billede 2Billede 3Billede 4Billede 5Billede 6Billede 7Billede 8Billede 9Billede 10
Nyheder fra gl. site

Klar til stortest af smartphones

Hvilken smartphone er bedst? Er det Huawei, Samsung, Nokia eller Sony der løber med prisen? Jeg har sat gang i en større test af de nyeste topmodeller fra de største producenter af smartphones, og snart kan du læse hvilken jeg dømmer til at være den bedste smartphone på markedet. De modeller jeg tester er: Huawei P20 Huawei P20 Pro Huawei P20 lite Nokia 6.1 Nokia 7 Plus Nokia 8 Sirocco Samsung S9 Samsung S9+ Sony XZ2 Jeg ville godt have haft iPhone X med i testen også, men Apple oplyste at de “ikke havde et sample jeg kunne få til test”. Så testen bliver desværre uden den nyeste iPhone. Hvilken model tror du er den bedste? Lad mig høre i kommentarsporet. Og jeg vil også rigtig gerne høre, om der er ting du gerne vil have at jeg tester mobilerne for.
Nyheder fra gl. site

Huaweis nye flagskib utrolig populær

Siden lanceringen af Huaweis P20-serie d. 27. marts er smartphone-salget skudt i vejret. Barren var sat højt ved lanceringen af P20 Pro, men alligevel er den store efterspørgsel kommet bag på Huawei: “Vi oplever i stigende grad, at forbrugerne køber flere af vores high-end smartphones, hvilket er et udtryk for anerkendelse af brandet blandt danskerne. Det er ingen hemmelighed, at vi havde store forventninger til vores nye flagskib, men jeg må sige, at salget af P20 Pro er gået over al forventning,” skriver Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark i en pressemeddelelse, og fortsætter: “P20 Pro blev allerede udsolgt efter blot et par uger på hylderne. Vi får nye leverancer hver uge, men de er stort set solgt på forhånd. Specielt efterspørgslen på farverne Twilight og Midnight Blue har overrasket både os og de danske operatører.” Tech-Test er på vej med en test, hvor vi ikke alene tester den nye P20 Pro, men også, P20, P20 Lite, Samsung S9 og S9+, Sony ZX2, Nokia 6,1, Nokia 7 Plus og Nokia 8 Sirocco. Nu skal vi finde ud af, hvem der har den bedste smartphone. Hos Telia mærker man også til den store efterspørgsel på Huawei P20 Pro: “Vi har oplevet en markant stigning i interessen for Huaweis smartphones inden for de seneste par år. P20 Pro er ingen undtagelse. Telia lancerede Fri Data i midten af marts, og det har vist sig at være et rigtig godt match med Huaweis P20 Pro. Det giver følelsen …. (læs mere her)
iPad 9.7" og MediaPad M5. Foto: Lars Bennetzen
Gadgets

TEST: iPad 9,7” vs MediaPad M5

Der er ingen tvivl om at den mest udbredte tablet i Danmark, og måske verdenen, er en iPad. Om det så er en iPad Pro, iPad 9,7” eller en ældre version. Antallet af Android tablets er begrænset, og helt ærligt så har der ikke rigtigt været nogle tablets der for alvor har kunnet udfordre kongen over tablets. Apple har nu sendt en ny version af deres 9,7” iPad på gaden, og samtidig har Huawei lanceret deres MediaPad M5, en 10,8” Android-baseret tablet. Jeg kunne ikke lade være med at sætte de to tablets op mod hinanden for at se, hvilken der er bedst, og – spoiler alert – der er ikke den store forskel. Faktisk så endte testen med at de to klarer sig lige godt, og selv ikke målfoto kunne afgøre hvilken der er den bedste. De imponerende skærme Begge tablets er udstyret med suveræne skærme. iPad 9,7” har en Retinaskærm med en opløsning på 2.048 x 1.536 mens MediaPad M5 klarer opløsning på 2.560 x 1.600. Begge giver et supergodt skærmbillede, men når du arbejder med billeder på de to tablets er der ingen tvivl om, at billederne står skarpere på MediaPad M5. Når det så er sagt, så er farverne på iPad mere naturlige end på MediaPad. Specielt når du kigger på billeder taget i naturen afslører denne farveforske sig. Grøn er langt mere grøn, og den blå himmel får lige et par ekstra procent på de blå farver. Det er naturligvis et spørgsmål om smag, men …. (læs mere her)