Nyheder fra gl. site

Overflødighedshorn af lanceringer fra Apple

Vanen tro så gør Apple altid et stort nummer ud af deres store halvårlige produktlanceringer, og denne gang var ingen undtagelse. I går aftes fremviste Apple en helt ny iPad med MI-chippen, en helt ny iMac ligeledes med Apples nye M1-chip, en ny generation af Apple TV 4K, deres nye AirTag (der minder mistænkeligt meget om Tile), en ny farve til iPhone 12 og 12 mini samt opgradering af deres Podcast-software. Det var rigtig mange nye ting vi blev præsenteret for i går aftes fra Apples hovedkontor i Cupertino, og jeg skal ikke her forsøge at komme med en uddybende beskrivelse af alle de nye ting, så i stedet får du en kort gennemgang af de nyheder vi så i går aftes. Ny iPad Pro En af de helt store ting var lancering af den nye iPad Pro baseret på den nye M1-chip, der allerede har vist sig at være ikke bare hurtig, men vildt hurtig. Udover at blive baseret på M1, så har den nye iPad Pro også fået understøttelse af 5G, og den store model får en 12,9” Liquid Retina XDR display. I min optik gør det den nye iPad Pro til langt mere end en tablet – den er på det nærmeste en laptop. Den har hestekræfter nok til at trække de store programmer, den kan rendere videoer hurtigere end de fleste traditionelle laptops, og den nye skærm ser fantastisk ud. Apple har også indført en nye funktion på kameraet, Center Stage, som er en vidvinkel linse …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Osmo kommer til Danmark

Med mere end 2,5 millioner installationer på iPads, og i daglig brug på 30.000 skoler, kan man godt sige at Osmo har vundet stor popularitet verden over. Selvom at det for danskere har været muligt at anskaffe sig legesystemet Osmo, er det først nu at Osmo gør sit officielle indtog på det danske marked.  Det prisvindende legesystem, Osmo blev grundlagt af forældre og tidligere Google-ingeniører for at skabe sjove og lærerige legeoplevelser for både drenge og piger. Pædiatri forskning viser nemlig, at skærmtid ikke alene giver børnene værktøjerne til den fremtidige succes på den elektroniske løbebane, men også at flere og flere studerende viser svækkede motoriske færdigheder og manglende evne til at holde på en så simpel ting som en blyant ordentligt. Det har derfor været vigtigt folkene bag Osmo at kombinere den fysiske aktivitet og leg i den digitale oplevelse.  Det første Osmo-produkt der introduceres, er Osmo Genius Starter Kit, der er målrettet børn i alderen 6-10 år. Det er en fantastisk introduktion til Osmo-universet, da Genius Starter Kit inkluderer alt, hvad dine børn har brug for at opleve af praktisk læring og digital sjov på fem forskellige måder. Spillene er designet til at både at begyndere og eksperter vil føle det sjovt, interessant og lærerigt. Osmo muliggør at man stiger i niveau i takt med fremskridt i de forskellige. Former skal placeres korrekt,  problemer skal løses, kreative tegnefærdigheder skal udfordres, leg med tal, terninger, bogstaver, stavning og ordforråd.  Osmo Genius Starter Kit indeholder en base til iPad, Tangram-stykker, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Adobe Illustrator nu også til iPad

Sidste år på Adobes konference, Digital Max, fremviste Adobe deres nye app, Illustrator til iPad, og siden har vi så ventet på at den blev frigivet. Det skulle så ske nu. Men inden du tror at du kan få Illustrator til din iPad i dag, så må jeg skuffe dig. Du kan forudbestille den i App Store, og når så Adobe er klar, bliver den automatisk installeret på din iPad. Illustrator til iPad er gratis for alle, der har et abonnement på Creative Cloud, eller som i forvejen har adgang til Adobe Illustrator. Personligt er jeg ikke den store designer, men det er oplagt at kombinere din iPad, Apple Pencil og Illustrator. Det virker som en stærk kombination, og jeg glæder mig til at afprøve den.
Nyheder fra gl. site

Nye iPad, smarte ure og ny onlinemodel fra Apple

På et stort online pressemøde i går, lancerede Apple deres nye produkter, og som flere havde forventet, så blev det ikke til en ny iPhone i denne omgang. Men nyhederne udeblev langt fra, og derfor kan vi nu forvente at se to nye iPads, to nye smarte ure og en ny abonnementsmodel for deres onlineforretning. Ny iPad Air Den nye iPad Air er blevet udstyret med en 10,9″ Liquid Retina-skærm, har fået en kamera- og lydopgradering, en ny integreret Touch ID-sensor i den øverste knap, og den nye A14 Bionic-chip. Den nye chip har fået et 6-core design som giver et 40% større cpu-ydeevne, og en 4-core grafikartkitektur, der giver 30% bedre grafik. Den nye iPad Air har fået en 7MP FaceTime HD-kamera på forsiden, og et 12MP kamera på bagsiden. Den har fået en usb-c-port, WiFi 6 og LTE-forbindelse. iPad Air i WiFi-udgaven får en startpris på 4.999 kroner, og i WiFi + Cellular-udgaven kommer i en pris fra 6.099 kroner, og den rammer markedet i næste måned. 8. generations iPad Apples nye iPad har fået en A12 Bionic-processor med Neural Engine har fået en 10,2″ Retina-skærm, avancerede kameraer og batterilevetid der er stor nok til en hel dags arbejde. Den nye chip lover en ydeevne der er 40% hurtigere end tidligere modeller, og dobbelt så hurtig grafik. Den nye iPad er designet med bæredygtighed for øje, og den understøtter Apples plan om at blive CO2-neutral senest i 2030. Således er kabinettet i 100% genanvendt aluminium, og bruger 100% …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Adobe introducerer ny Photoshop-funktion til iPad

Adobe tilføjer nye funktioner i Photoshop til iPad, som giver dig endnu flere spændende muligheder. Refine Edge Brush er en automatisk kantmarkør der gør det lettere med høj præcision at adskille objekt fra baggrund – selv med udfordrende detaljer som hår og pels. Tilføjelsen af Refine Edge Brush i Photoshop til iPad kombinerer brugerfladen fra computer-versionen med potentialet fra iPad’ens touchskærm. Rotér nemt billeder Adobe tilføjer samtidig en funktion, der gør det kreative arbejde på iPad mere naturligt og flydende. Med funktionen er det muligt at rotere billeder og zoome ind og ud med en to-finger-bevægelse, mens man redigerer. Kort om den nye funktion: Rotér et billede med to fingre og zoom ind og ud på samme tid Rotationen søger automatisk mod 0, 90, 180 og 270 grader Rotation og zoom kan nulstilles med en hurtig zoom-ud-bevægelse Både rotation og automatisk lås kan slås til og fra i Indstillinger – Touch menu Rotationen bliver ikke gemt og vender tilbage til 0 grader, når en fil genåbnes Du kan læse mere om de nye funktioner i Photoshop til iPad her.