Nyheder fra gl. site

Ny pen til iPad 9,7” fra Logitech

Crayon er en alsidig, pixel-præcis digital pen til 9,7” iPad, der tidligere kun har været tilgængelig på skoler, men nu bliver tilgængelig i Apple-butikker fra den 12. september. Den har et børnevenligt og holdbart design og bruger Logitech Crayon Apple Pencil-teknologi for at give en hurtig, præcis og komfortabel håndskrivningsoplevelse, som gør det nemt at markere og overstrege tekst, tage noter eller tegne med dine yndlings iPad-apps fra App Store. “Fra først at være introduceret til elever som et alsidigt læringsredskab, er vi glade for at gøre Logitech Crayon, vores første digitale skriveredskab, mere tilgængelig så endnu flere der skaber, drømmer og lærer, kan udtrykke sig selv og kommunikere nye idéer med brug af den nye 9,7” iPad,” siger Michele Hermann, vicedirektør for mobilitet ved Logitech. “Logitech Crayon virker uden problemer med iPad og de mest populære kreative og produktive apps fra App Store, så lige meget om du er i gang med at lære at skrive et nyt sprog, tage noter, markere et screenshot eller en pdf, eller visualisere en idé, så er Crayon det perfekte redskab til opgaven.” Logitech Crayon benytter Apple Pencil-teknologi (men understøtter ikke trykfølsomhed) for at give en naturlig, hurtig og præcis oplevelse på tværs af apps. Automatiske tryk, som ikke kommer fra Logitech Crayon ignoreres, hvilket betyder, at du behageligt kan hvile din hånd på skærmen, mens du arbejder. Crayons smart-tip tilpasser stregvægten undervejs, så du nemt kan gå fra tykke til tynde streger ved at tilte tippen – ligesom med en almindelig blyant. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Fuld Photoshop til iPad

Adobe er ikke nogen novice når det kommer til apps til iPad, faktisk så har de over 60 apps liggende i App Store. Og du kan også finde nogle små ”wanna-be” Photoshop-versioner fra Adobe. Men ingen af dem kan det som du kan i Photoshop, det er og bliver ganske små og simple billedbehandlingsprogrammer. I starten har det også givet god mening, for de første versioner af iPad’en var ikke just imponerende når det kom til cpu-kraft. Men det har ændret sig, og de nye versioner af verdens mest populære tablet, har spandevis af hestekræfter, og har i princippet nok power til at håndtere rigtig billedbehandling. Personligt har jeg set demonstrationer af billedbehandling på iPad, som jeg ikke havde troet muligt. Samtidig har Apple arbejdet tæt på at få alle deres enheder til at fungere sammen, så du kan starte en opgave på en enhed, og uden at tænke over det, fortsætter på en anden. Og selv hvis du ikke er inde i Apples økosystem, så kan du med cloud-tjenester uden problemer få adgang til dokumenter på tværs af enheder. Men det der nok har gjort det mest interessant for Adobe at udvikle en iPad udgave af Photoshop er Apple Pencil. Pludselig har du et præcisionsværktøj som du kan bruge uanset om du skal fritlægge billeder, eller manipulere med detaljerne i et billede. Som sagt er der rygter om Photoshop til iPad, og ifølge det amerikanske onlinemagasin, Bloomberg, så vil der komme mere om Photoshop til iPad på deres årlige …. (læs mere her)
iPad 9.7" og MediaPad M5. Foto: Lars Bennetzen
Gadgets

TEST: iPad 9,7” vs MediaPad M5

Der er ingen tvivl om at den mest udbredte tablet i Danmark, og måske verdenen, er en iPad. Om det så er en iPad Pro, iPad 9,7” eller en ældre version. Antallet af Android tablets er begrænset, og helt ærligt så har der ikke rigtigt været nogle tablets der for alvor har kunnet udfordre kongen over tablets. Apple har nu sendt en ny version af deres 9,7” iPad på gaden, og samtidig har Huawei lanceret deres MediaPad M5, en 10,8” Android-baseret tablet. Jeg kunne ikke lade være med at sætte de to tablets op mod hinanden for at se, hvilken der er bedst, og – spoiler alert – der er ikke den store forskel. Faktisk så endte testen med at de to klarer sig lige godt, og selv ikke målfoto kunne afgøre hvilken der er den bedste. De imponerende skærme Begge tablets er udstyret med suveræne skærme. iPad 9,7” har en Retinaskærm med en opløsning på 2.048 x 1.536 mens MediaPad M5 klarer opløsning på 2.560 x 1.600. Begge giver et supergodt skærmbillede, men når du arbejder med billeder på de to tablets er der ingen tvivl om, at billederne står skarpere på MediaPad M5. Når det så er sagt, så er farverne på iPad mere naturlige end på MediaPad. Specielt når du kigger på billeder taget i naturen afslører denne farveforske sig. Grøn er langt mere grøn, og den blå himmel får lige et par ekstra procent på de blå farver. Det er naturligvis et spørgsmål om smag, men …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

AirPlay 2 på vej til Sonos-højttalere… men ikke alle

Med den nye AirPlay 2-teknologi bliver det muligt at spille alle lyde fra iPhone og iPad på Sonos-højttalerne, det inkluderer YouTube og Netflix, og du kan få Siri til at styre din Apple-musik på alle dine Sonos-højttalere. Altså – de højttalere der understøtter AirPlay 2. De højttalere der lige nu understøtter AirPlay 2 fra Sonos er Play:5, Playbase og Sonos One, og Sonos har lovet os at der kommer flere af deres produkter med AirPlay 2 i løbet af årer. Helt tab er du dog ikke, hvis du stadig har nogle af de gamle Sonos-produkter. Hvis du har et af de nyere produkter, kan du gruppere den/dem med de ældre Sonos-enheder, og så kan du stadig bruge AirPlay 2. Det bliver spændende at se, hvilke Sonos-produkter der får AirPlay 2 som de næste.
Nyheder fra gl. site

Ny iPad 9,7” på vej fra Apple

Den nye iPad 9,7” fra Apple har fået en ny processor, A10 Fusion-chip, der giver den en bedre ydeevne end forgængeren. Samtidig understøtter den nu også Apple Pencil, så du får flere muligheder for at være kreativ og produktiv på den lille iPad. Skærmen er, naturligvis fristes jeg til at sige, en Retina-skærm, som giver flotte detaljer og levende farver, og så har Apple gjort skærmen mere følsom overfor berøringer, hvilket er det der gør det muligt at bruge Apple Pencil. Der er ingen tvivl om, at Apple Pencil giver en fed oplevelse når du tegner eller billedbehandler på din iPad, og derfor bliver det også fedt at få den mulighed på den lille iPad-version. De avancerede sensorer måler både tryk og hældning, og præcisionen af Apple Pencil er på pixelniveau. Samtidig så er der lav latenstid og iPad har en teknologi, der ignorerer håndfladen når du tegner på din iPad – hvilket er ret fedt. Som nævnt så er processoren Apples A10 Fusion-chip med 64-bit arkitektur, hvilket virkelig giver den nye iPad vildt mange hestekræfter, og du skulle uden problemer kunne multitaske og køre grafikprævende apps. Apple har også udviklet den nye iPad 9,7” til at være robust, idet den er udformet i et unibody-design i aluminium. Den har også fået en ultrahurtig trådløs funktion, som kan præstere to gange hurtigere mobile dataforbindelser, så det er endnu nemmere at holde en god forbindelse, uanset hvor man måtte befinde sig, og med Apple SIMM kan du oprette forbindelse vha. trådløse …. (læs mere her)