Nyheder fra gl. site

It-kriminelle snyder dig til at ringe tilbage

It-kriminelle har igennem mange år brugt vishing, også kaldet voice phishing, hvor de ringer til folk og forsøger at lokke bankoplysninger eller anden fortrolig information ud af deres ofre. Indtil videre har disse opkald været foretaget af svindlerne selv, men den nye metode går ud på at få folk til selv at ringe op til svindlerne. Kasperskys it-sikkerhedsforskere er stødt på en aktuel kampagne, hvor svindlere sender e-mails med falske fakturaer på ofte store beløb til ofre på vegne af f.eks. Amazon og PayPal. Denne fidus har været kendt i årevis. Det nye er, at den falske mail indeholder et telefonnummer, som ofrene skal bruge for at annullere ordren. En falsk regning på en bærbar til 1.349 USD eller ca. 8.500 danske kroner kan formentlig skræmme selv de mest hårdføre til at foretage et opkald. Tech-Test har spugt Kaspersky om denne kampagne også finder sted i Danmark, hvilket der endnu ingen oplysninger er om. Det er ikke kun Amazon og Paypal, hvis navne misbruges. Mange kendte producenters navne misbruges, herunder Kaspersky, hvis navn i falske mails er sendt ud med fup-fakturaer. Roman Dedenok, som er øverste ansvarlig for at efterforske falske mails hos Kaspersky, forklarer om den nye svindelteknik: Svindlen baseres på, at folk bliver så nervøse for at miste et betydeligt beløb, at de handler overilet i håb om at få deres penge tilbage. Det er vigtigt for folk at vide, at der ikke bliver trukket penge fra deres konto, med mindre de rent faktisk ringer tilbage på nummeret og selv …. (læs mere her)
Business

Phishing populært i messenger-apps

Messenger-apps er blevet så populære, at de i 2020 gav baghjul til de sociale netværk, som det mest populære kommunikationsværktøj. I 2023 forventes antallet af brugere af messenger-apps at vokse til 40 procent af verdens befolkning, nemlig 3,1 milliarder mod de 2,7 milliarder, der brugte dem i 2020. Når så mange bruger messenger-apps til at kommunikere med andre, så tiltrækker det selvfølgelig også de it-kriminelle. Siden Kaspersky tilføjede den nye funktion Safe Messaging til Kaspersky Internet Security for Android har de kunnet tracke svindelforsøg mod deres brugere. De brugere, der har givet Kaspersky tilladelse til det, er blevet forhindret i at åbne ondsindede links modtaget i deres messenger-apps og via SMS. I løbet af december 2020 og maj 2021 blokerede Kaspersky i alt 91.242 phishing-links i beskeder på WhatsApp, Viber, Telegram og Hangouts. Det største antal phishing-forsøg skete på verdens mest populære messenger-tjeneste WhatsApp, hvor 89,6 procent af alle forsøg på phishing blev stoppet. Med et stort spring nedad finder vi Telegram, Viber og Hangouts med hhv. 5,7%, 4,9% og under 1% af de registrerede og blokerede phishing-forsøg. Phishing forsøg i messenger-apps er et af de mest populære værktøjer blandt svindlerne. Det skyldes til dels tjenesternes store popularitet, men også at it-kriminelle kan misbruge applikationernes indbyggede funktionalitet i deres angreb. Det kan være svært at afgøre, om der rent faktisk er tale om et phishing-link eller ej, da et enkelt forkert tegn i linket enten er phishing eller blot en fejl. Agtpågivenhed kombineret med anti-phishing-teknologi er vejen frem i kampen …. (læs mere her)
Business

Kun 7% af danske virksomheder mener, at de er i overhængende fare for it-sikkerhedsbrud

Med en voksende digital modenhed blandt danske virksomheder, bør it-sikkerhed være en obligatorisk og etableret del af at levere digital tillid. Efterhånden som den teknologiske kompleksitet vokser, kæmper it-sikkerhedsspecialisterne med at holde trit med truslerne. I undersøgelsen IDC Nordic Security Survey 2021, der er udarbejdet i samarbejde med Kaspersky, viser det sig, at de fleste danske virksomheder er langt fra tilfredse med deres niveau af it-sikkerhed. Kun 7% mener, at de er i højrisikogruppen for databrud, mens hele 84% regner med at blive ramt af et målrettet it-angreb. Manglende digital tillid Det lave niveau af tillid til egen sikkerhed kan være påvirket af virksomhedernes oplevelse af it-sikkerhedstruslerne. Hver fjerde (25%) virksomhed har undgået databrud inden for de seneste 24 måneder, mens 46% har oplevet mere end to brud i samme periode. Bruddene har resulteret i at hver fjerde virksomhed (25%) har mistet kundedata, hver tredje (32%) har mistet finansielle data og hver femte (22%) har mistet medarbejderdata. Hver fjerde virksomhed (25%) har direkte tabt kunder, som følge. David Jacoby, vicedirektør for Kasperskys europæiske GReAT-team, mener, at det er muligt at flette it-sikkerhed ind alle steder, når man arbejder med digital transformation. Et første skridt er at fokusere på de lavt hængende frugter: Bare det at ændre default-adgangskoden på hardware eller hærde infrastrukturen med de allerede indbyggede sikkerhedsfunktioner er en enkel opgave, der har en enorm effekt. Det svarer til at vaske hænder for at holde vira væk. David Jacoby, vicedirektør for Kasperskys europæiske GReAT-team IDC’s synspunkt er, at digital tillid …. (læs mere her)
Business

Data bruges gerne som betaling for fri bevægelighed

Kaspersky har spurgt 8.000 forbrugere i ni europæiske lande, herunder Danmark, om deres holdning til deling af deres personlige data. De danske tal viser, at halvdelen (48,4%) gerne deler deres personlige sundhedsdata samt deres lokations- og kontaktdata for at hjælpe deres land med at overvinde pandemien. Rejser til udlandet og besøg på bar eller restaurant er også en motiverende faktor for hver fjerde dansker (hhv. 25,6% og 24,8%), mens hver femte gerne deler data, hvis de kan deltage i en større begivenhed. Selvom det længe har været muligt at besøge indkøbscentre, vil næsten hver femte dansker gerne ’betale’ for privilegiet mod at dele deres data (18,4%). Det er de yngste og ældste aldersgrupper, der er mest villige til at dele deres sundhedsdata for at opnå bevægefrihed. Her er tre ud af fire af de unge millennials (født mellem 1980 og 1993) villige til at dele deres data mens hele 81,8% af de ældre, der er født før 1946, gerne deler deres sundhedsdata mod at kunne bevæge sig frit. Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste (84,2%) er bekymret for, om deres private og personlige data bliver ordentligt beskyttet af myndigheder og virksomheder. Kun hver anden (52%) føler, at de selv har kontrol over, hvor mange organisationer, der har adgang til deres personlige data. Hele 76,8% er bekymrede for, at deres data falder i de forkerte hænder inden for de næste to år. Siden corona-pandemien brød ud har regeringer i hele Europa søgt efter en måde at overvåge spredningen af virussen på, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Otte ud af 10 danskere deler deres data, selvom de er bekymrede

Selv om næsten alle internetbrugere i Europa (95%) og Danmark (91%) mener, at databeskyttelse er vigtig for dem, er det kun halvdelen (52%), der føler, at de faktisk har kontrol over, hvor mange organisationer, der har adgang til deres personlige data. I Danmark er 77% bekymrede for, at deres personlige data falder i de forkerte hænder i løbet af de næste to år. Danske internetbrugere stoler mest på, at det offentlige (67%) ansvarsfuldt passer på deres data, mens færre end hver anden stoler på, at Apple og Google (44%) gør det samme. Blandt tech-giganterne ligger Facebook og Amazon i den lave ende, hvor færre end hver tredje dansker (hhv. 26,8% og 27,8%) tror på, at netop disse firmaer passer godt på deres data. Samtidig surfer hver tredje dansker rundt uden at beskytte deres data, hvis de kan få adgang til rabatter og ”gratis” online-tjenester, som Facebook, WhatsApp og diverse apps. Vi gemmer mere og mere af vores personlige data online end nogensinde før. Med det følger også en øget risiko for, at disse oplysninger falder i de forkerte hænder. Undersøgelsen viser, at forbrugerne ikke føler, at de har kontrol over hvem, der har adgang til deres data. På trods af denne frygt accepterer alt for mange, at deres privatliv krænkes mod at få adgang til digitale tjenester. Men det er aldrig for sent at tage kontrollen over vores digitale identitet tilbage, og sørge for at beskytte vores data. Vær opmærksom på, hvilke oplysninger, du deler med hvem, gå cookiepolitikken igennem, …. (læs mere her)