Nyheder fra gl. site

Otte ud af 10 danskere deler deres data, selvom de er bekymrede

Selv om næsten alle internetbrugere i Europa (95%) og Danmark (91%) mener, at databeskyttelse er vigtig for dem, er det kun halvdelen (52%), der føler, at de faktisk har kontrol over, hvor mange organisationer, der har adgang til deres personlige data. I Danmark er 77% bekymrede for, at deres personlige data falder i de forkerte hænder i løbet af de næste to år. Danske internetbrugere stoler mest på, at det offentlige (67%) ansvarsfuldt passer på deres data, mens færre end hver anden stoler på, at Apple og Google (44%) gør det samme. Blandt tech-giganterne ligger Facebook og Amazon i den lave ende, hvor færre end hver tredje dansker (hhv. 26,8% og 27,8%) tror på, at netop disse firmaer passer godt på deres data. Samtidig surfer hver tredje dansker rundt uden at beskytte deres data, hvis de kan få adgang til rabatter og ”gratis” online-tjenester, som Facebook, WhatsApp og diverse apps. Vi gemmer mere og mere af vores personlige data online end nogensinde før. Med det følger også en øget risiko for, at disse oplysninger falder i de forkerte hænder. Undersøgelsen viser, at forbrugerne ikke føler, at de har kontrol over hvem, der har adgang til deres data. På trods af denne frygt accepterer alt for mange, at deres privatliv krænkes mod at få adgang til digitale tjenester. Men det er aldrig for sent at tage kontrollen over vores digitale identitet tilbage, og sørge for at beskytte vores data. Vær opmærksom på, hvilke oplysninger, du deler med hvem, gå cookiepolitikken igennem, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Tusindvis af pc’er kører stadig på forældet styresystem

Når et styresystem ikke længere supporteres, kommer der ikke flere systemopdateringer, og det bliver derfor sårbart overfor sikkerhedsrisici og virus. Alligevel er Windows 7, som Microsoft endegyldigt stoppede med at supportere for over et år siden den 14. januar 2020, stadig populært i danske hjem og virksomheder, trods mange opfordringer til at skifte til Windows 10. Kaspersky har for nyligt undersøgt, hvilke styresystemer deres brugere anvender. På baggrund af disse anonymiserede OS-metadata, som Kasperskys Security Network-brugere har givet dem lov til at kigge i, fandt de, at 7,1 procent af private pc’er stadig bruger Windows 7, hvilket potentielt svarer til, at flere end 170.000 husstande kører med et styresystem, der fungerer som en åben invitation for it-kriminelle. Tilsvarende fandt de, at 3,4 procent af pc’erne i virksomheder med under 250 ansatte og 7,4 procent af pc’erne i virksomheder med under 20 ansatte også bruger Windows 7. Blandt de 300.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, lader det altså til at 32.400 pc’er kører på et usikkert styresystem. PC i brug i Danmark med flg.  styresystem Private. N=2.509.017 (1) Virksomheder med under 250 ansatte. N=300.000 (2) Virksomheder med under 20 ansatte. N= 300.000 (2) I alt Windows 10 88,8% 94,5% 91,8% 91,3% Windows 7 7,1% (178.140 stk.) 3,4% (22.200 stk.) 7,4% (10.200 stk.) 5,5% Windows 8.1 3,4% 0,6% 0,6% 2,1% Windows Server 0,1% 1,5% 0,0% 0,7% Windows 8 0,4% 0,1% 0,2% 0,3% Windows XP 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% Windows Vista 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% i alt 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% Anvendt …. (læs mere her)
Business

Enorm stigning af online angreb på hjemmekontorerne

Da WHO i marts sidste år erklærede, at verden officielt var oppe imod en pandemi, blev det samtidig startskuddet på en stor online trussel. Mens kontorer verden over lukkede ned, og de ansatte overgav sig til hjemmekontorerne, efterlod det også virksomhederne sårbare for sikkerhedsbrud. Den hurtige nedlukning resulterede i, at virksomhederne havde minimal tid til at forberede deres sikkerhedsforanstaltninger. Og det åbnede nye døre for svindlere. Siden nedlukningen har der været en stigning i angreb mod de protokoller, som bruges til at give fjernadgang til en virksomheds netværk. En af de mest anvendte protokoller til dette formål er især Remote Desktop Protokol, RDP, som bruges til at tilgå enten Windows eller virksomhedens servere. Efter skiftet til hjemmearbejde er brute force-angreb mod RDP steget med lynets hast. Ved et sådan angreb forsøger svindlerne at teste forskellige brugernavne og adgangskoder indtil den rigtige kombination er fundet, og de opnår adgang til virksomhedens ressourcer. På verdensplan er der ifølge Kasperskys målinger sket en stigning af brute force-angreb på 197 pct. sammenlignet med sidste år. Fra februar til marts 2020 var der en stigning på 31 millioner angreb til 277,4 millioner angreb. Siden da har antallet af angreb blot været stødt stigende. Siden april sidste år har der ikke været under 300 millioner angreb om måneden. Det kulminerede i november 2020 med det hidtil højeste antal angreb, nemlig 409 millioner. I Danmark så udviklingen lidt anderledes ud: Antallet af brute force-angreb steg med 463 pct. fra februar 2020 til februar 2021, og med 218 …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hver tredje brugte enhed indeholder private data, når de bliver solgt

Med teknologien i konstant udvikling brager nye enheder frem i massevis. Heldigvis er danskerne rigtig gode til at lade deres brugte telefoner, computere og lagringsenheder finde nye ejere i stedet for at smide dem væk. En ny undersøgelse fra Kaspersky viser, at mere end hver anden dansker (56,4%) har solgt eller givet deres brugte teknologi væk. Især smartphones (34%) og lagringsenheder (36,5%), som harddrives og USB-sticks, skifter ofte hænder. Selvom det er godt for både miljøet og økonomien, er der dog stadig et par faldgruber, danskerne glemmer at tage højde for. Hver tredje enhed indeholder nemlig stadig private data, når de lander i hænderne på den nye ejer. Når private data flytter hænder Når brugte enheder forlader de danske hjem, er 92% overbeviste om, at de har slettet alt deres personlige indhold. Virkeligheden er dog en anden. For mere end hver tredje (35%) har modtaget en brugt enhed med den tidligere ejers data på. Her ville mange tænke, at fandt man andres data, ville man pænt sørge for at slette, måske endda uden at lure i indholdet. I stedet har mere end hver tiende dansker været alt for nysgerrige og har rent faktisk prøvet at gendanne slettet indhold på de købte enheder. Nogen er endda gået så langt som til at sælge de nyfundne godter for profit (12,5%). I undersøgelsen er 1.000 danskere blevet spurgt ind til deres vaner omhandlende køb og salg af brugte enheder. Og selvom de fleste danskere holder fingrene for sig selv, når det kommer til …. (læs mere her)
Business

Hackergruppe angriber Pfizer for at stjæle vaccine-information

Allerede den 23. december var Kaspersky ude og advare om, at gruppen har angrebet flere organisationer, der arbejder på de nødvendige corona-vacciner, og nu er det så blevet til virkelighed. Kasperskys it-sikkerhedsefterforsker Seongsu Park, der efterforsker Lazarus fortsatte forsøg på at stjæle information om corona-vacciner, siger: Som vi tidligere har rapporteret, har Lazarus-gruppen tidligere angrebet COVID-19-vaccinerelaterede organisationer. Siden offentliggørelsen af vores indledende forskning i december 20 har vi holdt øje med deres aktiviteter rettet mod COVID-19 vacciner. Vi kan bekræfte, at det farmaceutiske selskab, der er knyttet til vores tidligere forskning, ikke er deres eneste mål. Der er flere mål. Seongsu Park, it-sikkerhedsefterforsker hos Kaspersky Disse yderlige mål kan endnu ikke offentliggøres, da efterforskningen stadig er i gang. Seongsu Park har beskrevet hvordan hackergrupper, herunder Lazarus-gruppen, forsøger at stjæle vaccineforskning fra bl.a. et medicinalselskab og et ministerium, der arbejder på at inddæmme corona-smitten. De benyttede taktikker er beskrevet her: https://securelist.com/lazarus-covets-covid-19-related-intelligence/99906/ Kaspersky giver følgende råd til hvordan man kan beskytte sig: Giv dit SOC-team adgang til den nyeste trusselsinformation (TI), f.eks. via Kaspersky Threat Intelligence Portal, som giver adgang til virksomhedens TI og leverer cyberangrebsdata og indsigt indsamlet af Kaspersky i mere end 20 år. Gratis adgang til dets kuraterede funktioner, der giver brugerne mulighed for at kontrollere filer, URL’er og IP-adresser er tilgængelig i OpenTip, som findes her. Giv medarbejderne grundlæggende uddannelse i cybersikkerhedshygiejne, da mange målrettede angreb starter med phishing eller andre sociale teknikker. Organisationer, der gerne vil foretage deres egne undersøgelser, kan f.eks. bruge Kaspersky Threat Attribution Engine. …. (læs mere her)