Otte ud af 10 danskere deler deres data, selvom de er bekymrede

Otte ud af 10 (84%) danskere er villige til at dele deres personlige data med websteder og apps til gengæld for gratis adgang til digitale tjenester, viser en ny undersøgelse fra Kaspersky. Undersøgelsen, der dækker 8.000 forbrugere i ni europæiske lande, herunder Danmark, viser, at på trods af bekymringer om eventuelt misbrug af deres data, er de villige til at lade virksomheder overvåge deres onlineadfærd til gengæld for rabatter, større online bekvemmelighed og "gratis gaver"

Selv om næsten alle internetbrugere i Europa (95%) og Danmark (91%) mener, at databeskyttelse er vigtig for dem, er det kun halvdelen (52%), der føler, at de faktisk har kontrol over, hvor mange organisationer, der har adgang til deres personlige data. I Danmark er 77% bekymrede for, at deres personlige data falder i de forkerte hænder i løbet af de næste to år.

Danske internetbrugere stoler mest på, at det offentlige (67%) ansvarsfuldt passer på deres data, mens færre end hver anden stoler på, at Apple og Google (44%) gør det samme. Blandt tech-giganterne ligger Facebook og Amazon i den lave ende, hvor færre end hver tredje dansker (hhv. 26,8% og 27,8%) tror på, at netop disse firmaer passer godt på deres data.

Samtidig surfer hver tredje dansker rundt uden at beskytte deres data, hvis de kan få adgang til rabatter og ”gratis” online-tjenester, som Facebook, WhatsApp og diverse apps.

Vi gemmer mere og mere af vores personlige data online end nogensinde før. Med det følger også en øget risiko for, at disse oplysninger falder i de forkerte hænder.

Undersøgelsen viser, at forbrugerne ikke føler, at de har kontrol over hvem, der har adgang til deres data. På trods af denne frygt accepterer alt for mange, at deres privatliv krænkes mod at få adgang til digitale tjenester. Men det er aldrig for sent at tage kontrollen over vores digitale identitet tilbage, og sørge for at beskytte vores data. Vær opmærksom på, hvilke oplysninger, du deler med hvem, gå cookiepolitikken igennem, før du accepterer, indstil dine privatlivsindstillinger, så de passer på dig, og sørg for at bruge stærke, unikke adgangskoder på alle digitale tjenester.

David Emm,, øverste ansvarlige for it-sikkerhedsresearch hos Kaspersky

Undersøgelsen er foretaget af Arlington Research på vegne af Kaspersky blandt 8.000 europæiske forbrugere i ni forskellige lande, herunder Danmark.

Sådan er Danmark sammenlignet med Europa:

  • Flere end otte ud af 10 danskere (84%) er villige til at dele deres personlige data for at få gratis adgang til digitale tjenester – sammenlignet med næsten ni ud af ti (87%) i Europa.
  • Kun hver anden danske og europæiske internetbruger (52%) føler, at de har kontrol over deres data.
  • Syv ud af 10 danskere (77%) og otte ud af 10 europæere (84%) er bekymrede for, at deres personlige data vil falde i de forkerte hænder i løbet af de næste to år.
  • De forskellige landes holdning til databeskyttelse kan ses på Kasperskys Data Privacy Heat Map her.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3371 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?