Sony klar med nyt helt trådløst headset

Så er Sony klar med en udvidelse til deres 1000X-serie af helt trådløse headsets. WF-1000XM4 lover bedre støjreduktion og ditto lydkvalitet

WF-1000XM4. Foto: Sony

WF-1000XM4 kommer med den nye Integrated Processor V1, som er udviklet for at forbedr støjreduktionen i headsettet.

Samtidig kommker headsettet med dual noise sensor-teknologi, der bruger to støjregistrerende mikrofoner pr. øre, en der vender fremad og en der vender bagud, de opfanger lyden omkring dig og skulle hjælpe headsettet med at analysere omgivelserne, og dermed forbedre støjreduktionen.

Hovedtelefonerne har en redesignet 6mm driverenhed med 20% større magnet, og kombineret med høj overensstemmelse i membranen, skulle det så forbedre ydeevnen ved lave frekvenser, og give en bedre støjreduktion.

Ørepropperne har fået en nyudviklet støjisolering, som ifølge Sony samtidig skulle give en bedre pasform. Endelig oplyser Sony, at headsettet har Automatic Wind Noise Reduction, som skulle betyde at headsettet automatisk registrerer når det blæser, og derfor burde det undertrykke vindstøjen.’

Headsettet skulle levere High-Ress trådløs audio, og med Sonys lydkodningsteknologi, LDAC, skulle headsettet kunne overføre tre gange så mange data som et traditionelt bluetooth-headset.

Andre teknologier fra Sony er EDGE AI og Digital Sound Enhancement Engine, der begge skulle være med at at opskalere den komprimerede digitale musik i realtid, og gendanne de høje frekvenser, der ellers har en tendens til at forsvinde under komprimeringen.

WF-1000XM4 kommer også med Adaptive Sound Control, der justerer mængden af baggrundsstøj afhængig af, hvor du er, og hvad du laver. Den teknologi skulle nemlig lære at genkende de steder, du ofte besøger, og tilpasse lyden allerede inden den har analyseret stedet lyde.

Det nye headset kommer på gaden i løbet af denne måned, og får en pris på omkring 2.000 kroner, alt efter, hvor du køber dem.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3211 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?