Nyheder fra gl. site

HP genopfinder computeren og skaber den første PC i ægte læder

HP har netop lanceret en ny bærbar, de kalder HP Spectre Folio. Og vi fornemmer tydeligt, at HP er ret godt tilfredse med den kommende bærbare. Der er nemlig tale om en verdensnyhed, fordi HP Spectre Folio er verdens første pc i ægte læder. Ud over det ret usædvanlige materialevalg er der også tale om et konvertibelt design, der gør det muligt at bruge computeren som en 2-i-1, altså både som bærbar og tablet. Faktisk er den mere en 3-i-1, for den kan også bruges som en lille tv-skærm til video-kiggeri. 1,5 cm tynd, let og uden blæser Ud over at være iklædt læder, så er der også tale om en tynd bærbar, der kun måler 15,24 mm i tykkelsen og vejer knap 1,5 kg. Ifølge HP kan det blandt andet lade sig gøre, fordi HP Spectre Folio ikke har indbyggede blæsere. Samtidig har den op til 18 timers batterilevetid, så man altid kan være på, når der er behov for det. Tynd, men masser af power For at opnå et tyndt og let design i den nye formfaktor, indeholder Spectre Folio et af de mindste bundkort i branchen. Det er udstyret med Intels nye 8.generations Intel Core i5 eller i7 (Y-serie) processorer. Ifølge HP har computeren fået et nyt design, der er beregnet på at lede overskydende varme væk, uden at der er behov for en blæser. Så selv om HP Spectre Folio er iklædt læder, bliver det altså ikke som at sidde med en lun kæle-computer på skødet. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye computere og skærme fra Dell

I disse dage er der nyt til gamere på Europas største messe for interaktive spil og underholdning, Gamescom i Köln, Tyskland. Her har lancerer Dell en række nye produkter, der skal få gamerne til at gribe til tegnebogen. Bærbare Alienware med opgraderinger Dells kraftfulde gaming-bærbare Alienware 15 og 17, kommer i versioner med indbygget LED-baggrundsbelysning i tastaturet med 80 milliarder lyskombinationer med et utal af effekter og indstillinger. Så hvis du ikke lige bruger tiden på at spille, så kan du altid rode lidt med lysindstillingerne på tastaturet. Dell har også opgraderet TactX tastaturet og N-tasteovergangen, som nu understøtter mere end 100 tastekommandoer, så man kan opnå flere handlinger pr. minut. Derudover er Alienware 15 og 17 de eneste bærbare med en tastevandring på 2,2 mm, som giver lynhurtig respons på hvert tastetryk. Nye stationære til 12K gameplay Dell kommer også med opdateringer til deres stationære gamer-computere. Her er det Alienware Aurora, der bliver tilgængelig med netop lancerede NVIDIA® GeForce® RTX 2070, 2080 og 2080 Ti GPU’er. Aurora er en kraftfuld mid-tower-pc til professionelle gamere. Dell lover kraftfuld ydeevne og mulighed for at opgradere. Den nye Aurora er lavet med henblik på VR, 4K-gaming og kan endda klare op til 12K-gameplay, hvilket lyder ret vildt. Alienwares flagskib inden for gaming-computere, den specielle Area-51 med Triad-kabinet, bliver også tilgængelig med NVIDIA® GeForce® RTX 2070, 2080 og 2080 Ti GPU’er. Den nye Area-51 er en kraftkarl med op til 18-core Intel® processorer, som er bygget til gamingentusiaster, der vil have overlegent gameplay …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Asus Zenbook Pro 15 med ScreenPad kommer nu til Danmark

Zenbook Pro 15 får sine mange kræfter fra den nyeste og ekstremt kraftfulde hexa-core 8. generations Intel Core i9-8950HK processor, der med Zenbook Pro 15 gør sin første debut i en Zenbook. Dette understøttes af det kraftfulde DirectX 12-kompatible NVIDIA GeForce GTX1050 Ti grafikkort, som giver ydelsen til at kunne håndtere selv de mest krævende opgaver såsom 3D-rendering, 4K UHD afspilning og endda muligheden for gaming. Derudover har den også 16GB 2400MHz DDR4 RAM og en lynhurtig 512GB PCIe 3.0 x4 SSD. Den er udstyret med et omfattende sæt af højtydende I/O-porte – herunder 2 x USB-C-porte med den nyeste Thunderbolt 3 og en HDMI-port, så du kan have hele 3 eksterne skærme tilsluttet på samme tid, 2 x USB 3.1 Type-A-porte og en MicroSD kortlæser – giver ZenBook Pro 15 de ultimative tilslutningsmuligheder og den fleksibilitet man behøver til både på kontoret og på farten. ScreenPad i Zenbook Pro 15 er en Windows Precision Touchpad (PTP), kombineret med en 5,5” FHD touchscreen, der byder på en ny måde at arbejde med en bærbare computer på. ScreenPad har funktioner, der tilpasser sig intelligent, hvad du gør på din computer for at lette multitasking. ScreenPad er på nuværende tidpunkt understøttet af følgende apps: Musikafspiller, Spotify, Kalender, Adobe Sign, Microsoft Office (Word, Excel og PowerPoint) NumKey, Screen Extender, ASUS Sync, Video Player og Launcher. Launcher gør det muligt for brugeren at tilpasse sine yndlingsgenveje direkte fra skrivebordet. Screen Extender-tilstand gør det muligt at bruge ScreenPad som en udvidelse af hovedskærmen og med …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Laptops behøver ikke være kedelige

De to nye laptops hedder GF63 og PS42 og begge designet med en meget tynd kant rundt om skærmen, en tynd bezel. Både GS63 og PS42 er rettet mod gameren, men til hver sin slags gamer. MSI’s nye laptops er ikke bare lettere men også mindre end deres forængere, og sammen med den tidligere annoncerede GS65, ønsker MSI at sætte nye standarder for bærbare computere med deres ”Thin Bezel Gaming”-genre. Lidt om GF63 Den nyeste gaming-laptop fik sin debut på Computex 2018. Den har en 15,6” skærm og er designet til at være ekstra tynd, og vægten er kommet under to kg. Processoren kan være op til en 8. generation Intel Core i7 og et Nvidia GeForce GTX 1050 Ti grafikkort, og MSI lover at batteriet kan levere strøm i op til 7 timer. Designet er i børstet aluminium og har – naturligvis – det kendte røde drageskjold. Ydelsen bliver løbende optimeret af MSI Dragon Center 2.0 og dermed skulle den give en ekstra fed gamingoplevelse. Og så lidt om PS42 Det var også på Computex 2018 at PS42 blev lanceret. Den hører til MSI’s ’Prestige’-serie, og er en ret speciel gaming-laptop. Den vejer kun 1,19kg og er ikke mere end 15,9 mm i tykkelsen og så lover MSI at batteriet kan levere strøm i over 10 timer. Selvom PS42 er ekstrem tynd, så har den stadig masser af spændende funktioner. Den har blandtd andet fået en fingeraftrykssensor, et Nvidia GeForce grafikkort, og en processor op til 8. generation Intel …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så er Acer klar med ny gaming laptops

Det er Nitro 5 gamingserien der har fået tilført en ny gaming laptop. Maskinen kommer med 8. generation af Intel Core i7 og i7+. Den nyeste 15” Nitro 5 lover samtidig forbedret hastighed og højere effektivitet for at sikre gameren den bedste oplevelse når han spiller. Maskinen har også den nye Intel Optane-hukommelse der giver bedre reaktion og load-tider. Grafikken leveres af Nvidia GeForce GTX 1050 Ti, og det skulle give en mere levende grafik og hurtigere rendering, bedre tekstur og dynamisk lys. Den er udstyret med op til 512GB NVMe PCIe SSD-lager så der er både masser af plads og hastighed på opstarten. Hukommelsen er på 32GB DDR4-hukommelse, hvilket betyder at der er en 20% mindre strømforbrug end ved DDR3, og så er der indbygget en CoolBoost-teknologi der justerer blæseren til den optimale ydelse. Skærmen på den nye gaming-laptop er, som før nævnt, på 15” eller rettere 15,6” og i fuld HD og skærmen er af typen IPS, hvilket er med til at give den et ekstra klart skærmbillede. Acer har lagt Dolby Audio Premium ned i maskinen, og deres egen Acer TrueHsarmony-technology, for at give spillerne så god og levende en lyd som muligt. Om det virkelig giver en ekstra god lydoplevelse må vi så vente med at se til den kommer til test her på redaktionen. Nitro 5er udstyret med Intel Wireless-AC 9560 2×2 802.11ac trådløst netkort, og det skulle meget gerne give en gigabit-ydelse, som igen er en fordel for gameren. Masser af porte, blandt andet …. (læs mere her)