HP genopfinder computeren og skaber den første PC i ægte læder

Den nye bærbare HP Spectre Folio er en ret usædvanlig pc, der er designet i læder. Det har vi ikke set før, og når HP samtidig lover, at den er både hurtig og udholdende, er vi lidt spændte på at se den i virkeligheden

HP har netop lanceret en ny bærbar, de kalder HP Spectre Folio. Og vi fornemmer tydeligt, at HP er ret godt tilfredse med den kommende bærbare. Der er nemlig tale om en verdensnyhed, fordi HP Spectre Folio er verdens første pc i ægte læder. Ud over det ret usædvanlige materialevalg er der også tale om et konvertibelt design, der gør det muligt at bruge computeren som en 2-i-1, altså både som bærbar og tablet. Faktisk er den mere en 3-i-1, for den kan også bruges som en lille tv-skærm til video-kiggeri.

1,5 cm tynd, let og uden blæser

Ud over at være iklædt læder, så er der også tale om en tynd bærbar, der kun måler 15,24 mm i tykkelsen og vejer knap 1,5 kg. Ifølge HP kan det blandt andet lade sig gøre, fordi HP Spectre Folio ikke har indbyggede blæsere. Samtidig har den op til 18 timers batterilevetid, så man altid kan være på, når der er behov for det.

Tynd, men masser af power

For at opnå et tyndt og let design i den nye formfaktor, indeholder Spectre Folio et af de mindste bundkort i branchen. Det er udstyret med Intels nye 8.generations Intel Core i5 eller i7 (Y-serie) processorer. Ifølge HP har computeren fået et nyt design, der er beregnet på at lede overskydende varme væk, uden at der er behov for en blæser. Så selv om HP Spectre Folio er iklædt læder, bliver det altså ikke som at sidde med en lun kæle-computer på skødet. Tværtimod lover HP, at brugerne vil få en dejlig kølig og komfortabel oplevelse. Man kunne godt tro, at Spectre Folio uden blæsere må være er en fesen pc, der knap nok kan trække to åbne Word-filer på samme tid. Men den fås med op 16 GB hukommelse, hvilket må siges at et godt skud espresso til kraftcenteret. Den har også op til 2 TB SSD-lagring, og fås enten en 300-nits FHD-skærm eller en 1W 400-nits Full HD-indstilling, som skulle være krystalklar selv i dårlige lysforhold. Og hvis man stadig tørster efter bedre specs, så kommer Spectre Folio i en version med en 4K UHD skærm i slutningen af december. Selv med de forholdsvis kraftige specificationer for en 2-i-1 computer, behøver man ikke at frygte manglende-strøm-døden inden arbejdsdagen er ovre. HP lover nemlig op til 18 timers batteritid på en enkelt opladning.

Dansk fingeraftryk

HP har ikke kun tænkt på udseendet, da de indbyggede lækkerhedsfaktoren i Spectre Folio. Computeren har også indeholder også dansk lyd fra Bang og Olufsen. HP og Bang og Olufsen har arbejdet sammen om at tilpasse lyden i de fire højttalere, så brugerne får sprød lyd, uanset hvilken position man bruger maskinen i.

Det er dyrt at være lækker

Spectre Folio fås i to farver: Cognac brun og Bordeaux rød. Men du skal gribe lidt dybere i lommen, hvis du skal have råd til din egen læderbetrukne pc. For lækkert læder og gode specifikationer koster ekstra. Når HP Spectre Folio bliver sat til salg i løbet af november, kommer den billigste model til at få en pris på 14.999 kr. Det er Intel Core i5 versionen. Skal det være den hurtigere Core i7 processor, så er prisen 15.999 kr. Der kommer også en 4K version, men den er der endnu ingen pris på.

 

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?