Business

Danskerne mangler opbakning til hjemmearbejde

En begrænsning af den sociale kontakt og periodevist hjemmearbejde har vist sig at være vigtige elementer til at kontrollere og begrænse smitten af Covid-19 i Danmark. Derfor kan det undre, at mange danskere oplever modstand fra deres arbejdsgivere i forhold til netop af arbejde fra privaten. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget på vegne af softwarevirksomheden Citrix. Ifølge undersøgelsen føler 16,5 procent af danskerne med mulighed for at arbejde hjemmefra, at de ikke har ledelsens fulde opbakning til at lade arbejdet foregå fra hjemmet. Resultatet undrer Anette Vainer, landechef i Citrix Danmark, som har taget initiativ til undersøgelsen. Vi var på forhånd klar over, at det primært er de største virksomheder, som er tilhængere af fleksibelt arbejde, mens de små og mellemstore virksomheder i højere grad er skeptiske over for at lade de ansatte selv bestemme, om de arbejder fra kontoret eller hjemme. Alligevel er det for mig overraskende, at hver sjette dansker oplever modstand fra deres arbejdsgivere i forhold til at få lov til at arbejde hjemmefra i en situation, hvor en global pandemi kræver det. Undersøgelsen viser med stor tydelighed, at mange danske virksomheder ikke stoler på deres medarbejderes evne til at arbejde effektivt fra hjemmet, og at de holder fast i ideen om, at arbejde foregår et bestemt sted i et bestemt tidsrum. Det paradoksale er, at den fleksible arbejdsplads rummer potentialet til at få medarbejderne til at arbejde både mere produktivt og mere sikkert, hvilket i høj grad er i virksomhedernes interesse. …. (læs mere her)
Guides

15 smarte apps, der hjælper dig med at holde styr på forretningen

Værktøjer til at forbedre team kommunikation: Tipi – er et forholdsvist nyt værktøj til at kommunikere som team. Det understøtter en såkaldt asynkron kommunikationsmodel, fordi der her er mindre behov for at man svarer hinanden med det samme. Det øger effektiviteten, fordi alle ved, hvad der foregår og sikrer, at holde udnytter tiden og ressourcerne optimalt. Nogle af de vigtigste features er en chat-funktion, private og offentlige foldere og nem integration med e-mail. Denne app har også en god feedback funktion, der hjælper med at fyre op under holdets motivation. Den findes til Android, iOS, Windows, Mac OS, Linux og i en online version. Den findes både som gratis app og som månedligt abonnement til ca. 32 kr. (4.99 dollars) pr medarbejder. Slack – er et meget udbredt værktøj til kommunikation i teams. Det giver mulighed for øjeblikkelig kommunikation i teams. Samtidig kan man via app’en sikre højt humør på holdet med den integrerede Giphy (GIF’er i massevis). Der er dog også nogle brugere, der mener, at app’en er lidt vanedannende, så man kommer til at bruge for meget tid på hyggesnak og katte-GIF’er i stedet for arbejde. Så brug den med omtanke. Slack findes i en gratis version og to abonnementer til ca. 50 kr. Og 90 kr. pr måned alt efter behov. Den findes til Android, iOS, Windows, Mac OS og i en web-version. Join.Me – er en brugervenlig løsning til brugere, der vil holde online møder enten med lyd eller vieo. Skype er stadigvæk et godt værktøj, men hvis man …. (læs mere her)