Nyheder fra gl. site

Gratis kontorprogram klar i ny spændende udgave

Der er ingen tvivl om, at Office 365 fra Microsoft er det mest udbredte kontorprogram på markedet. Men det er ikke alle der ønsker 1) at betale et årligt abonnement eller 2) at bliver bundet til en Microsoft-løsning. Alternativerne er ikke så mange derude, et af dem er naturligvis Googles onlineløsninger, men det giver helt andre udfordringer – ikke mindst at du skal være online, og dernæst at du så ‘bare’ binder dig til endnu en gigant, nemlig Google. Men der er endnu en mulighed – LibreOffice, der lige er kommet i en version 7.0. Programmet er gratis og det kører lokalt på din maskine. Med denne kontorpakke får du tekstbehandling (Writer), regneark (Calc), præsentationsprogram (Impress), tegneprogram (Draw), matematikprogram (Math) og et databaseprogram (Base). Selv ændre udgaver af LibreOffice indeholder alle de funktioner du skal bruge – ikke mindst hvis du ikke er ‘tung’ bruger af kontorprogrammer. Den nye version har dog fået et par spændende opdateringer som gør det endnu mere oplagt at skifte over til LibreOffice, hvis du er træt af giganterne. Blandt andet understøtter LibreOffice 7.0 OpenDocument Format (ODF) 1.3 og DOCX, XLSX samt PPTX-filer understøttes også. Men vær lige opmærksom på, at det stadig kan give udfordringer at importere filer på tværs af programmer. Men langt de meste skulle dog virke her. Det betyder blandt andet at LibreOffice 7.0 nu kan åbne og gemme i ovennævnte formater i versioner 2013, 2016 og 2019, og ikke kun i 2007. Herudover har selve brugergrænsefladen fået en overhaling, så …. (læs mere her)
Business

Større opdatering til Office 365

Office 365 har virkelig vundet indpas de seneste år, og der er næppe tvivl om, at det er den foretrukne platform når det kommer til mail, dokumenter og regneark. Nu er der så kommet en markant opgradering til Office 365 der blandt andet betyder at det bliver lettere at finde informationer om et møde. Det er Android-klienten der nu automatisk indsamler information om et møde, og kan præsentere det for dig i et enkelt skærmbillede. Nu vi er ved møder, så er der også sket en del med Outlook til pc’en. Når du får en mail med mødeindkaldelse, så skal du ikke længere rulle op og ned for at skifte mellem at se informationen om mødet, og de praktiske detaljer om mødet. Det bliver nu præsenteret på to faner for dig. Det bliver nu også muligt at indlægge din personlige kalender i Outlook, og det fungerer nu sådan, at hvis andre har adgang til at se og planlægge med din kalender, så vil dine private arrangementer så som blokeret tid, men det er ikke muligt for andre at se, hvad der skal ske på de tidspunkter. En ting som jeg personligt har ventet på, er muligheden for at planlægge, hvornår en mail skal sendes. Det er nu kommet, og det betyder at du kan skrive din mail og bestemme, at den først skal sendes i næste uge – lidt smart synes jeg. En anden lille fiks detalje er, at du nu i mails kan fremhæve tekst, og direkte sende den …. (læs mere her)
Business

Alvorligt sikkerhedshul fundet i Windows Servere

Analytikere hos Check Point har identificeret et alvorligt sikkerhedshul, i Windows’ DNS-servere, der findes i samtlige versioner af Windows Server-operativsystemet fra 2003 til 2019. Hvis hackeren benytter sig af sikkerhedshullet, kan de anskaffe sig domæneadministrator-rettigheder, hvilket kan give dem fuld kontrol over virksomheder og organisationers it-systemer. Sikkerhedshullet, der har fået navnet SIGRed, opstår, hvis hackere sender ondsindede opslag til DNS-serveren, der kan give dem mulighed for at overtage hele virksomhedens DNS-infrastruktur. På den måde har de cyberkriminelle mulighed for at læse og manipulere brugernes e-mails og adfærd på internettet, fjerne tjenester, opfange brugerrettigheder og meget mere. Desuden anses sikkerhedshullet for at have en orme-effekt, hvilket betyder, at det spredes fra computer til computer, hvis hullet bliver udnyttet. Dermed kan én inficeret computer hurtigt blive til en superspreder, der inficerer resten af virksomhedens computere på få minutter. DNS, der ofte beskrives som internettets telefonbog, er en netværksprotokol, der oversætter domæner – som f.eks. www.checkpoint.com til ip-adresser. På den måde er DNS en stor del af de it-systemer, vi kender og bruger i dag. Efter Check Point har informeret Microsoft om dette sikkerhedshul, har Microsoft arbejdet på at lave et sikkerhedspatch, der netop er blevet frigivet. Microsoft har givet dette sikkerhedshul den højeste klassificering, CVSS:10.0, hvilket dækker over de mest alvorlige former for sikkerhedshuller. Et sikkerhedshul i en DNS-server skal tages meget alvorligt, for ofte betyder det, at de cyberkriminelle er meget tæt på at kunne trænge ind i en hel virksomheds it-systemer. Alle virksomheder – lige meget om de er store …. (læs mere her)
Business

Nyt Zone Headset med ledning fra Logitech

Logitech præsenterer nye videokonferenceløsninger til hele arbejdspladsen og forbedrer det personlige arbejdsområde med Logitech Zone Headset med ledning. Med dette nye headset har Logitech nu en komplet moderne portefølje af både kablede og trådløse headset, der giver kunderne fleksibilitet til at vælge den rigtige løsning efter deres præferencer. ”Vi har taklet små, mellemstore og store mødelokaler med rumløsninger i høj kvalitet,” siger Philippe Depallens, general manager of personal collaboration hos Logitech. ”Nu etablerer vi en kategori af produkter designet til det personlige arbejdsområde, der giver en komplet personlig samarbejdsoplevelse, hvad enten det er med lyd eller webcams. Videosamarbejdet fortsætter med at vokse, og vores mål er at levere løsninger, der er enkle at bruge, så du kan præstere dit bedste uanset hvor du tager dine møder og opkald. ” Zone med ledning udvider Logitechs personlige samarbejdsportefølje og tilslutter sig Zone uden ledning, begge tilgængelige i en Unified Communications (UC) og en certificeret Microsoft® Teams-version. Du kan bruge headsettet til populære opkaldsapplikationer som Zoom, og Zone med ledning vil også blive integreret med Logitech webcam-løsninger for at fuldende dit personlige arbejdsområde. Det nye Zone-headset med ledning er designet med premium lyddrivere til optimale opkald eller musiklytning, og kontrolknapper på ledningen til hurtigt at slå lyd fra, afspille eller sætte på pause. Headsettet indeholder et kabel som ikke bliver filtret sammen og USB Type-A- eller Type-C-forbindelse, der giver mere alsidighed og er kompatibel med Logi Tune mobil- og desktop-apps. Zone med ledning har Microsoft Teams premium-mikrofon, der er skabt til åbne kontorområder, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye Surfaceprodukter fra Microsoft

Vi kender bedst Microsoft for deres software, Windows, Word, Excel og så videre. Men de har en stor hardwareafdeling, og deres Surface-produkter bliver stadig mere populære. Nu har Redmont-firmaet så sendt fire nye spændende produkter i denne serie på gaden, en nye tablet, en ny laptop, et over-ear headset og et in-ear-headset. Surface Go 2 er Microsofts tablet, der nu har fået en 10,5″ skærm, som Microsoft kalder for en PixelSense-skærm, bedre batterilevetid og så skulle den være op til 64% hurtigere end den oprindelige Surface Go på grund af den nye Intel 8. generation Core M-processor. Den er også blevet udstyret med Studio Mics, en dobbelt mikrofonløsning, som skulle reducere baggrundsstøjen når du holder onlinemøder. Og så har den et 5MP kamera på forsiden for at sige god videokvalitet til onlinemøder. Til Surface Go 2 følger der en Surface Pen, så du kan tegne direkte på skærmen uden at bruge din finger. Prisen på Surface Go 2 starter ved 3.599 kroner, og den kommer i handlen fra i morgen. Surface Book 3 er Microsofts nyeste laptop, som skulle være op til 50% så effektiv i forhold til Surface Book 2. Batterilevetiden lover Microsoft skulle være op til 17,5 timer, og den kommer enten med en 13″ eller en 15″ PixelSense-skærm. Derudover skulle touchpad’en være meget præcis og tastaturet skulle være behageligt at arbejde på – lover Microsoft. Den er udstyret med en Intel 10. generation Core-processor, og det er muligt at få en indbygget Nvidia gpu. Den kan udstyres …. (læs mere her)