Nyheder fra gl. site
Nyt fra Microsoft: Office 365 får ny Microsoft Teams
Samarbejde i grupper og på tværs af grupper er en naturlig del af arbejdsdagen for langt de fleste mennesker, og vi har alle vores foretrukne måder at arbejde på. Office 365 har 85 millioner aktive brugere hver måned, som har glæde af kombinationen af sikre og produktive arbejdsapplikationer og de mange fordele ved skyen, som for eksempel Office 365 Groups og Microsoft Graph. Med Microsoft Teams kan Office 365 nu tilpasses individuelle teams’ måder at arbejde på, ligesom man har mulighed for at udvide arbejdsfunktionerne ved hjælps af apps. Dagens lancering bygger på mere end 40 års erfaring med udviklingen af produktivitetsværktøjer, og med introduktionen af Microsoft Teams tager Microsoft næste skridt på rejsen imod nye måder at arbejde på. En chat for moderne teams Microsoft Teams er først og fremmest en moderne kommunikationsplatform til alle former for teams. Samtaler foregår i tråde med mulighed for at låse vigtige elementer fast, så det er nemt og overskueligt for hele teamet at følge med. Skype er integreret i Microsoft Teams, så det er nemt for gruppen at tilføje både lyd og video til samarbejdet. Og hvis ord, tale og video ikke er nok, er der masser af udtryksmuligheder med emojis, stickers, GIF’s og memes. Et samlingssted for teamwork Word, Excel, PowerPoint, SharePoint, OneNote, Planner, Power BI og Delve er integreret i Microsoft Teams, som dermed udgør det nye ”samlingspunkt” i Office 365. I baggrunden sørger Microsoft Graph for, at du som bruger hele tiden får vist de mest relevante oplysninger for …. (læs mere her)