Nyheder fra gl. site

Nye opdateringer på vej til Windows 10

Windows 10 er nu installeret på flere end 500 millioner enheder, og med Windows 10 Fall Creators Update får brugerne senere på året glæde af en række spændende tiltag. Her er tre af de vigtigste. Windows Story Remix: Historier fortalt gennem billeder og video Windows 10-brugernes gemte billeder og video kan nu omdannes til spændende fortællinger over et unikt soundtrack eller et særligt tema. Den nye funktion hedder Windows Story Remix, som ved hjælp af kunstig intelligens (AI) kommer med forslag til at skabe og dele visuelle historier. Med Windows Story Remix kan Windows 10-brugere også prøve kræfter med Mixed Reality. Ved at tilføje 3D-objekter til billeder eller videoer – eller tegne på billederne med Windows Ink – kan den virtuelle verden blive en del af den kreative fortælling i Windows Story Remix. Senere på året kan Windows Story Remix hentes som app i Windows Store, når den endelige dato for Windows 10 Fall Creators Update offentliggøres. Ny Windows-oplevelse med Microsoft Graph Microsoft Graph er en cloudbaseret API-funktion, der gør det muligt at tilgå dokumenter og arbejde i disse fra forskellige devices – uanset tid, sted og styresystem. Microsoft Graph forbinder samtaler og indhold via skyen og sikrer som platform, at informationer glider problemfrit mellem Windows, iOS og Android. De væsentligste funktioner ved Microsoft Graph er: En visuel tidslinje, der viser, hvilke filer, apps og websites man tidligere har åbnet. Det skaber overblik. Ved hjælp af Cortana-funktionen Pick Up Where You Left Off kan du hurtigt finde frem til igangværende …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny laptop og ny Windows-version fra Microsoft

Windows 10 S er en ny måde at opleve Windows på, som er udviklet med en høj grad af sikkerhed og en høj og stabil performance for øje. Det nye Windows er inspireret af uddannelsesmiljøer, hvor graden af sikkerhed er essentiel for lærere og elevers brug af pc’er. Med Windows 10 S henter brugerne deres programmer og apps via Windows Store, således at programmerne først er verificeret ud fra sikkerhedshensyn, hvor pc’en afvikler programmerne inden for en sikker ’container’. Dermed vil brugerne opleve et mere driftssikkert og stabilt operativsystem. Med dette udgangspunkt er pc’er og andre digitale enheder med det nye Windows 10 S særligt nemme at sætte op, brugerne kan logge på nemmere og hurtigere, og det nye Windows sikrer samtidig batterilevetid til en hel skoledag. Windows 10 S lader brugerne anvende traditionelle programmer som eksempelvis Office 365, herunder Word, Excel, PowerPoint og OneNote i kombination med apps fra Windows Store. I uddannelsesøjemed får undervisere og studerende dermed adgang til deres favorit-applikationer på tværs af læringsværktøjer, evalueringsprogrammer, interaktive whiteboards mv. Microsoft Edge i Windows 10 S gør det også nemmere for elever at organisere deres skolearbejde og administrere projekter gennem de nye Tabs-faner og den nye Tab Preview Bar. Med understøttelsen af ​​Windows Ink i Microsoft Edge kan eleverne skrive noter direkte på hjemmesider og dele dem med deres klassekammerater. Med introduktionen af Windows 10 S tilbyder Microsoft sammen med hardwarepartnere et helt nyt lineup af pc’er – både i den eksklusive og i den mere prisvenlige ende af …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Næste store update til Windows klar

Den nyeste opdatering til Windows 10 bliver snart tilgængelig for alle Windows-brugere, når Windows 10 Creators Update rulles ud verden over den 11. april. Opdateringen er designet til at inspirere til kreativ leg og fordybelse. Her kan du blandt andet skabe, dele og opleve en ny verden i 3D eller mixed reality samt finde nye funktioner og forbedringer til browseren Microsoft Edge. Samtidig får brugerne nye og forbedrede sikkerheds- og privatindstillinger. 3D, mixed reality og broadcasting af computerspil Med Creators Update bliver det muligt for alle at lave flotte 3D-kreationer via en opgraderet version af det populære billedbehandlingsprogram Paint, som hver måned anvendes af mere end 100 millioner brugere. I Paint 3D kan du starte helt fra bunden og udforme din egen kreation, konvertere et 2D-billede til 3D, og vælge mellem skabelonerne i det indbyggede 3D-onlinebibliotek. Desuden åbner Windows 10-opdateringens mixed reality-funktion op for fordybende oplevelser, som forbinder grænsen mellem den virtuelle og virkelige verden. Også computerspiloplevelsen får en overhaling med den nye Windows 10-opdatering. Creators Update giver mulighed for at broadcaste dine egne og streame andres spil samt kommunikere med medspillere via Xbox Live. Opgraderet browseroplevelse Udover kreativitet og leg tilføjer opdateringen også nye funktioner til browseren Microsoft Edge, der får et nyt avanceret fanebladssystem, som med visuelle thumbnails gør det nemt og hurtigt at finde, organisere og åbne dine besøgte sider. Også i forhold til læsning af e-bøger samt streaming af film på Netflix byder opdateringen på forbedringer, og så får Edge nye sikkerheds- og privatindstillinger. Med Creators …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Endelig kommer Surface Book til Danmark

Microsoft vakte en del opsigt ved præsentationen af Surface Book, der er selskabets første egenudviklede laptop. Det strømlinede og minimalistiske design er spændende, og indeni har Microsoft samlet det ypperste inden for teknologien, så brugerne får den ultimative oplevelse. – Vi har set frem til at kunne præsentere det danske marked for Surface Book, der er vores bud på en laptop i den absolutte topklasse. For os har det været vigtigt at rykke lidt ved grænserne for ny teknologi, og med Surface Book præsenterer vi vores brugere for et meget innovativt design, der indbyder til nye måder at arbejde på. Samtidig har vi bygget en laptop, der rent performancemæssigt leverer den bedste oplevelse, der er mulig med vores tids teknologi, siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows & Surface i Microsoft Danmark. Skærmen på Surface Book kan adskilles fra tastaturbasen og kan anvendes som en stor tablet, der udover touch-input også kan bruges med pen. Surface Book er 13,5” og holder til en hel dags arbejde – og mere til, med en batterilevetid på mellem 12-16 timer afhængig af modellen. – I takt med udviklingen ser vi også, at flere og flere af vores arbejdsprocesser foregår digitalt, og her er pc’en et virkelig vigtigt arbejdsredskab. Med Surface Book ønsker vi at give vores brugere de bedste forudsætninger i form af den ultimative laptop, slutter Martin Thorning Hansen. Surface Book findes i forskellige konfigurationer og koster fra 12.999,- kroner. Surface Book kan købes hos danske pc-forhandlere landet over fra d. 20. …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Microsoft klar med specifikationer til Windows 10 VR-headset

[mp_row] [mp_span col=”12″] [mp_row_inner] [mp_span_inner col=”12″] [mp_text] Der er ingen tvivl om, at VR er et af de helt hotte emner for tiden, og mens HTCs Vive og Oculus Rift bruger deres egen software, så vil Microsoft bruge deres egen VR-platform med Windows Holographic. Samme platform som også driver deres eget Hololens headset. Microsoft har ladet vide at VR headsets til Windows 10 vil få en pris der starter omkring 300 dollars, og nu er de så også klar med specifikationerne. Ifølge The Verge er kravene faktisk ikke ret avancerede. 4GB ram, en usb 3.0 port, et grafikkort der understøtter DirectX 12 og 4 cpu-kerner, herunder også dual-core med hyperthreading. The Verge ser det som en stor fordel, for det betyder, at det er muligt at se, hvad VR rent faktisk kan gøre for spil, inden man skal investere massivt i en gaming computer med high-end specifikationer og en pris der også ligger i den høje ende. Vi glæder også rigtig meget til at se, hvad Microsoft bringer frem af VR til vores computere. [/mp_text] [/mp_span_inner] [/mp_row_inner] [mp_row_inner] [mp_span_inner col=”12″] [mp_video src=”https://www.youtube.com/watch?v=Gu09UWqS8-Q” margin=”none,15,none,none”] [/mp_span_inner] [/mp_row_inner] [/mp_span] [/mp_row]