Nyheder fra gl. site

Legion-bærbare opdateret med nyeste hardware fra Intel og Nvidia

På det danske marked betyder det, at vi får opdateret følgende modeller: Lenovo Legion Y740 Lenovo Legion Y740 er Legions flagskibsmodel og byder på op til Intels Core i7-processor (niendegeneration) og kan tilvælges med Nvidias innovative og brutale GeForce GTX 2080 i Max-Q design. Y740 findes både i en 15 og 17 tommer version, og begge byder på RPG-lyssystem fra Corsair, Dolby Atmos, FullHD-opløsning med 144 Hz opdateringshastighed og Nvidia G-sync for gnidningsfri gaming. Legion Lenovo Y540 Legion Lenovo Y540 byder på en solid gaming oplevelse i en relativ tynd formfaktor, men uden at det går ud over ydeevnen. Computeren kan udstyres med de nyeste Nvidia grafikkort, heriblandt det nye GeForce GTX 1660Ti, 1650 og Geforce RTX 2060, op til 32 GB DDR4 Ram og en 15 eller 17 tommer FullHD skærm med op til 144 Hz opdateringshastighed. Sammen med Intels seneste niendegeneration core i5 eller i7-processorer får du her gaming, som sagtens kan klare nye og krævende spiltitler uden problemer. IdeaPad L340 Gaming Lenovo IdeaPad L340 Gaming er en ideel mainstream laptop, som sagtens kan klare moderne spiltitler. Computeren kan hurtigt skifte mellem ”Quiet” og ”Quick” mode, alt efter, om der er behov for en elegant og stille bærbar computer eller en hurtig og stærk gamingmaskine. L340 gaming fås i både 15 og 17 tommer med Intels niendegeneration Core i7-processorer samt Nvidias GTX GeForce 1650.
Nyheder fra gl. site

HP går all-in på gaming med ny opgraderbar OMEN hardware

I forbindelse med afholdelsen af Gamescom i Køln lancerer HP i dag deres nye gaming desktop, OMEN Obelisk, der bliver det nyeste medlem i OMEN familien, som er HP’s portefølje af gaming enheder. OMEN Obelisk vil være en af de første systemer på markedet med de spritnye og kraftfulde NVIDIA GeForce GTX 20 series grafikkort, som giver gamere adgang til den ypperste gaming hardware. HP løfter også sløret for en række nye funktioner til OMEN Mindframe Headset, markedets første gaming headset med aktiv køling af ørekoppen, samt understøttelse af OMEN Game Stream på Android-enheder. OMEN Obelisk er designet til gruppen af gør-det-selv gamere, der normalt ikke ville overveje at købe en færdigbygget gaming maskine. Næsten to ud af tre gamers foretrækker at købe enheder, der nemt kan opgraderes. 52 procent vælger stationære computere, mens 12 procent følger gør-det-selv tilgangen, hvor de selv bygger computeren i stedet for at købe fra en de store producenter. Dette behov imødekommer OMEN Obelisk ved at give gamere fremtidssikret ydelse med den nyeste hardware indenfor grafik og processorer i et design, der tillader let opgradering og konfiguration efter branchestandarder. Det nyeste medlem i familien af OMEN desktops er udviklet med høj ydeevne og personlig tilpasning som de vigtigste funktioner i et helt nyt design, så computeren kan opgraderes i takt med i udviklingen af ny gaming hardware. De vigtigste funktioner inkluderer: Opgrader og optimer: Et glat og forbedret sort kabinet, der lever op til microATX standarder med værktøjsfri adgang til computerens indre og nem mulighed …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kommer gaming også til ultrabook’en

Det er en ny termisk teknologi fra Acer, AeroBlade, der, kombineret med Nvidias Max-Q-arkitektur, sikrer gaming-performance i ultrabooks. Max-Q er en ny design-tilgang der gør at du kan gøre laptops tyndere, mere stille og hurtigere. Ifølge Acer betyder det, at du nu kan bygge en laptop der er 3 gange tyndere, men som stadig yder op til 3 gange bedre end tidligere generationer. Altså – gaming laptops der er under 2cm tykke, hvilket reelt bringer gaming laptops ned i ultrabook-format. Samtidig har Acer introduceret deres AeroBlade 3D metalblæsere, der øger luftgennemgangen med op til 35%. Med dobbelte AeroBlade 3D blæsere sikres der en ultratynd formfaktor. Acer har så sendt deres Predator Triton 700 på gaden, hvilket er deres flagskibsprodukter i denne kategori i øjeblikket. Den har naturligvis AeroBlade inkluderet. Triton 700 har Nvidia GeForce GTX 1080 som GPU, og en 7. generations Intel Core processor, og et kabinet på kun 18,9mm i aluminium. Den har to NCMe PCI SSD i RAID 0-konfiguration og op til 32GB DDR4 2400MHz-hukommelse. Lige nu kan du ikke få Triton 700, men til august skulle den komme på markedet. Prisen kendes ikke endnu, men jeg tror ikke at den er speciel billig. Du kan se mere om AeroBlade her Du kan læse mere om Q-Max her