Nyheder fra gl. site

OnePlus 6 er officielt lanceret – og der er mange flotte løfter

Indrømmet – jeg har længe været en fan af OnePlus. Deres mobiler leverer en masse hestekræfter for en rimelig pris, og det ønsker OnePlus også at bygge videre på med deres nye flagskibsmodel, OnePlus 6. Men under præsentationen kunne jeg ikke helt undgå at sidde med en fornemmelse af, at OnePlus oversælger mobilen en anelse. Men lad mig starte med det der lover rigtig godt for den nye smartphone. Den er udstyret med en Qualcomm Snapdragon 845-processor, den nyeste og bedste Octa-core-processor fra Qualcomm, og den skulle give en 30% bedre ydeevne og være 10% mere energieffektiv i forhold til OnePlus 5T-modellen. GPU’en er en Adreno 630 og den skulle også være 30% hurtigere end forgængeren, og alt i alt skulle det give en mobil der er hurtig til HD-video og grafikkrævende spil. Alt efter modellen, der findes tre forskellige størrelsen, så kan OnePlus 6 leveres med op til 8GB LPDDR4X RAM, hvilket giver mere end rigelig med arbejdshukommelse. Skærmen kræver også lige et ord med på vejen. For uden at gøre mobilen fysisk større end 5T, så er skærmen gjort en del større – den er nu på 6,28”, hvilket er imponerende flot – og nu fylder skærmen 84% af hele forsiden. Men det er så lige der OnePlus 6 taber pusten lidt. For den enormt store skærm, har kun en opløsning på 2.280 x 1.080 pixels. Ikke noget med QHD her. Selvom skærmen er stor og med et forhold på 19:9, så må vi nøjes med en fuld …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

OnePlus spiller med musklerne i Danmark. Indgår partnerskab med Telia og Telenor

Sammen med de nye partnerskaber søsætter OnePlus også en bytteservice, som betyder at brugerne kan få en rimelig god pris for deres gamle telefoner. OnePlus vinder fortsat større indpas i Danmark. Derfor fordobler OnePlus nu antallet af samarbejdende teleselskaber fra to til fire. OnePlus har haft et samarbejde med teleselskabet 3 siden marts 2017 og YouSee siden november samme år, og de kan nu med glæde fortælle, at de også indgår et samarbejde med Telia og Telenor. ”Vi er meget glade for at kunne præsentere det nye samarbejde med Telia og Telenor, som begge er to stærke spillere på markedet. Og så er de nye forhandlere et klart bevis på, hvor langt vi er nået i Danmark på blot et par år, ” siger Danielle Young, der er marketingchef hos OnePlus Danmark. Danmark er et unikt marked for OnePlus og det eneste marked globalt set med fire samarbejdende teleselskaber. De nye partnerskaber starter ved lanceringen af OnePlus 6. Få penge for din gamle telefon De fleste brugere vil gerne have den nyeste telefon på markedet. Derfor lancerer OnePlus nu en forbedret bytteservice, der giver brugere mulighed for at bytte deres gamle telefoner til en god pris. Hvis man eksempelvis er indehaver af en OnePlus 3 eller 3T i god stand, så kan man få op til 1.400 kr. til brug på OnePlus’ hjemmeside. Og hvis man ovenikøbet bytter den inden slutningen af maj, er der mulighed for at få hele 1.600 kr., som kan bruges i forbindelse med købet af …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Kineserne ser rødt

Det er faktisk lidt spændende det med farver. Normalt er jeg næsten ligeglad med farven på min smartphone – så længe den ikke er lyserød altså. Men signalfarver er virkelig blevet populære, og OnePlus 5T er altså ingen undtagelse. Læs for resten vores anmeldelse af OnePlus 5T her. Den kinesiske smarthphone er nu kommet i en farve de kalder for Lava Red, som OnePlus kalder for farverig og glødende. Det er dog et begrænset antal der kommer til Europa, præcist hvor mange forlyder der ikke noget om, så det kan være man skal skynde sig at købe den fede mobil. Farvevarianten der dukker op til salg lige omkring Valentinsdag, er produceret gennem en anodiseringsproces mellem to sandblæsningsteknikker, og derefter tilføjes der et anti-fingeraftrykslag for at sikre en klar finish. Også har OnePlus et godt tilbud til dig (her lyder jeg næsten som Lars Larsen, ikke?). Hvis du bestiller den før 8. februar, så sendes den til dig som en gratis prioritetsforsendelse, så du kan have mobilen i løbet af to til tre dage. Derudover tilbyder OnePlus 15% rabat ved køb af to stykker tilbehør, herunder OnePlus Bullets (V2), et udvalg af OnePlus Bumper Cases, et udvalg af OnePlus Silicone Cases og OnePlus rygsække. OnePlus 5T Lava Red leveres med 8GB RAM, 128GB hukommelse og sælges fra 6. februar på OnePlus.net. Prisen er 4.299 kroner og som sagt kun så længe der er et lager af den nye farvevariant.
Nyheder fra gl. site

Unboxing: OnePlus 5T

OnePlus 5T har alle muligheder for at blive mobilen der slår alle andre af pinden. Det siger rygterne altså. Jeg har fået lov til at teste mobilen, og her kan du følge med når jeg pakker den ud.
Editors choice

TEST: OnePlus 5 – den fedeste smartphone til dato

Det er altid spændende når et produkt formår at overraske. OnePlus har længe været en smartphone for de få. Men dens popularitet har ikke været til at undgå at lægge mærke til, og specielt med den sidste version, blev OnePlus en smartphone som alle kunne få fat i. OnePlus 5, den nyeste version, kan endda købes i fysiske butikker, noget som ikke tidligere var muligt. I Danmark var det så 3-butikkerne der fik forhandlingen, og OnePlus 5 blev hurtigt en salgsmæssig succes. Jeg har haft fat i OnePlus 5 et stykke tid, og lad mig med det samme sige – jeg er imponeret. Det er klart den bedste smartphone jeg endnu har haft fat i, og det er der et par gode grunde til: Dels har den et fedt design, en super god skærm, et vildt godt kamera og nogle funktioner som jeg ikke har set på andre mobiler. Med de ord, lad os så kigge lidt nærmere på denne lille fede mobil. Designet først OnePlus 5 er designet med en minimal kant, hvilket vil sige at skærmen fylder ret meget af fronten. Det er fedt, for selvom skærmen er 5,5”, så er selve kabinettet ikke meget større. Samtidig er det en dejlig tynd mobil, 7,25 mm hvilket ikke alene er med til at gøre den til den tyndeste smartphone fra OnePlus, det er også en af de tyndeste mobiler på markedet i dag. Afrundede kanter giver den et elegant udseende og materialet er fedt. Jeg er også nødt til …. (læs mere her)