Nyheder fra gl. site

Højkvalitets mikrofonarm fra Blue

Med sit elegante og diskrete design samt indbygget kabelhåndtering er Compass en alsidig bord-mikrofonarm, der fx kan anvendes til streaming eller indspilning af podcasts, lyd, internetradio og meget mere. – Podcastere, streamere og lyd-fagfolk har længe efterspurgt en mikrofonarm, der passer til Yeti og andre professionelle mikrofoner. Vi er derfor meget glade for at kunne introducere Compass på markedet, skriver Tommy Edwards, der er Director of Product Management hos Blue Microphones i en pressemeddelelse og fortsætter: – Compass er en perfekt løsning til situationer, hvor du gerne vil have mikrofonen væk fra bordet eller placeret i en bestemt vinkel til fx radioudsendelser, der optages på video. Vi har designet den til at være smidig og diskret, så brugeren kan indstille mikrofonen i den rette vinkel uden de knirkende lyde, man kender fra fx en sakseformet mikrofonarm. Compass er designet til at kunne holde tungere mikrofoner som fx Yeti, men fungerer naturligvis også til lettere mikrofoner. Uanset om du indstiller armen til at være usynlig uden for kameraet eller til at vise mikrofonen frem på indspilningen, passer Compass til alle streaming- og podcast-setups – den lader nemlig brugeren placere mikrofonen præcis, hvor den passer bedst ind. Ubesværet og lydsvag rotation Compass har et lukket design med indvendige fjedre i en god studiekvalitet, der sikrer en professionel præstation til alle indspilninger. Det skjulte kabelsystem sørger for at holde skrivebord og optageområde pænt og ryddeligt, mens friktionshængsler – der strammes med hånden alene – gør det nemt at tilpasse mikrofonarmen helt uden værktøj. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sandberg går ind på mikrofonmarkedet

Der er kommet liv i billederne på de sociale medier. Statusopdateringer ledsages oftere og oftere af video med lyd og tale, og ikke bare af billeder med tekst. Antallet af Youtube-brugere stormer frem. Streamers og vloggere kæmper for flest mulige views. Smartphones med gode kameraer gør videooptagelse til hvermandseje. Flere og flere spiller computerspil på nettet, og skal både lægge strategier med medspillere og råbe ad modspillere. Dygtige gamere deler og kommenterer deres spil på Youtube og Twitch og har millioner af seere. Men det er ikke nok med en flot videooptagelse. Tilhørende lydoptagelse af god kvalitet er mindst lige så vigtig for at få sit budskab igennem. Martin Hollerup, adm. dir. i Sandberg A/S, siger: “Det er ikke bare en bølge men en tsunami af levende billeder. Vi vil gøre vores til at lydsiden kan følge med, for det er virkelig frustrerende at skulle høre tale optaget med en mobiltelefons mikrofon til en video. Selv om man laver en flot video kan det hele blive skæmmet af en ringe lydside.” Med den nye mikrofon i Sandberg EsportsEquipment serien lover Sandberg at man kan skabe lydoptagelser af studiekvalitet. Prisen er markant lavere end man hidtil har skullet betale for mikrofoner i den klasse. Det er god kvalitet, både præstations- og konstruktionsmæssigt, men til overkommelige priser. Mikrofonen kommer med en tung bordholder af metal og tilsluttes via USB. Der er Mute-funktion på, tofarvet ON-AIR LED indikator, og mulighed for tilslutning af headset direkte i mikrofonen for realtime monitorering. Mikrofonen er elegant …. (læs mere her)
Guides

Guide: Det skal du bruge til podcast/mobile journalism

Hvis du godt vil i gang med at lave podcast, YouTube-videoer eller måske du gerne lave indslag fra konferencer, messer eller lignende, så kræver det det rigtig udstyr. Du kan komme langt med din smartphone når det kommer til kamera, men god lyd kræver gode mikrofoner, og mikrofonen du skal bruge afhænger af, hvad har gang i. Det er nemlig ikke samme mikrofon du skal bruge i dit podcast-studie som hvis du skal optage videoer f.eks. udendørs. Jeg har kigget lidt på hvilke valgmuligheder du har, og hvor priserne ligger. Du får også mine egne favoritter, både når det kommer til mikrofoner og headsets som du skal bruge til den efterfølgende redigering. Videoen er små 20 minutter lang, men jeg håber du vil se med. Og husk at du er meget velkommen til at skrive spørgsmål eller kommentarer, hvis du har spørgsmå.
Ingen billede
Nyhedsbrev

TT0006: 3D printeren kommer til at ændre på alt

3D printeren er tæt på at blive hver mands eje. De er kommet så langt ned i pris, at alle kan købe en, men er de mere end bare legetøj? Lars Bennetzen snakker med direktør for Ricoh Danmark, Søren Krogh-Nielsen og indehaver af Copytec, Bjarne Rasmussen, der begge har stor erfaring med 3D printeren, og ikke mindst med hvad de kan og bliver brugt til. Både Søren Krogh-Nielsen og Bjarne Rasmussen kommer med deres bud på, hvad vi kan forvente af 3D printeren om 5 år. Et af de spændende eksempler som Søren Krogh-Nielsen kommer med i interviewet er, at der er udført forsøg med at printe en kunstig lever og forsyne den med en tumor. På den måde kunne lægen træne til en operation inden den faktiske operation. Ricoh Danmark Copytec
Ingen billede
Nyhedsbrev

TT004: Mobilen giver malware adgang til hele netværket

Truslen mod vores it-systemer er større end nogen sinde. I 2016 var ransomware den største trussel mod vores it-systemer, og den udvikling forventes at fortsætte i 2017. Men de cyberkriminelle finder hele tiden nye måder at angrib på, og nu begynder de også at bruge mobilen til at komme ind på netværket med. Leif Jensen, direktør for Kaspersky Lab i Norden og Baltikum, fortæller i denne episode af Tech-Talk, hvordan de cyberkriminelle i høj grad er fuldkommen ligeglade med indholdet af din smartphone, men at de bruger den som springbræt ind på dit lokalnetværk, hvor de så har adgang til alle enheder. Et par gode råd fra Leif Jensen: Sørg for at der er sikkerhedssoftware på din smartphone Skift alle standard-passwords på routere, extendere, smart-tv osv Sørg for at have en eller flere gode backup Sørg for at have et gæstenetværk Sørg for at opdatere alle dine enheder og software Læs mere om trusler her. Få en gratisudgave af Kaspersky Lab antivirus-software her.