Nyheder

Større opdatering af FritzOS styrker sikkerhed og stabilitet

Udrulningen af det nye styresystem, FritzOS 8.50, begyndte i slutningen af september. I første omgang er opdateringen gjort tilgængelig for routeren Fritzbox 7690, mens de øvrige aktuelle modeller samt netværksforstærkere følger i løbet af de kommende uger. Den nye software fokuserer generelt på at øge stabiliteten og sikkerheden i hjemmenetværket. Et af de centrale elementer i opdateringen er introduktionen af et DNS-filter. Funktionen gør det muligt at blokere enheders adgang til specifikke domæner. Filteret understøtter indlæsning af offentligt tilgængelige lister, så systemet automatisk kan sortere uønsket indhold som reklamer, trackere, phishing-sider og malware fra direkte på routeren. Via appen introduceres desuden funktionen Smart Check, som nu viser routerens aktuelle status direkte på startskærmen. Her får brugeren advarsler og tekniske anbefalinger vedrørende internet, Wi-Fi, lokalnetværk og USB-forbindelser – for eksempel hvis en netværksforstærker har mistet forbindelsen. Automatisk prioritering af data For dem, der deltager i videokonferencer eller spiller online, indeholder FritzOS 8.50 en ny automatisk prioritering af datatrafik. Systemet genkender nu automatisk realtidsapplikationer og giver dem forrang på netværket for at holde forbindelsen stabil. Prioriteringen af den enkelte enhed vises i brugergrænsefladen og kan spores i op til 24 timer. På hardwarefronten er der tilføjet udvidet understøttelse til 4G- og 5G-modeller via den indbyggede Failsafe-funktion. Disse enheder kan nu for første gang tilsluttes internettet via en LAN-port, eksempelvis koblet på en optisk netværksterminal (ONT) på en fiberforbindelse. Hvis denne faste linje svigter, slår systemet automatisk over og lader den mobile bredbåndsforbindelse overtage driften midlertidigt. Smarte hjem og forenklet telefoni Opdateringen tilføjer …. (læs mere her)
Gadgets

Fritz præsenterer nye Wi-Fi 7-routere på IFA-messen

Den tyske producent af netværksudstyr, Fritz, udstiller på årets IFA-messe i Berlin, som løber af stablen fra den 4. til 8. september. Her præsenteres en ny generation af produkter med fokus på Wi-Fi 7, fiberforbindelser og 5G-mobilnetværk. Routere til bredbånd, fiber og kabel Blandt de nye produkter er routeren Fritz!Box DSL/Fiber 7-90. Enheden har et redesignet ydre med en mere skjult kabelføring og betjeningen skåret ned til én knap og én LED-indikator. Specifikationerne for producentens nye kablede routere omfatter: 5G og netværksudvidelse Til brugere uden adgang til en hurtig fastnetforbindelse lanceres Fritz!Box 6835 5G, som kombinerer mobilnetværk med Wi-Fi 7. Opdateringer og smart home Softwaremæssigt er opdateringen Fritz!OS 8.50 på trapperne. Den tilføjer funktioner som DNS-filtrering, en udvidet failsafe-funktion og automatisk prioritering af internettrafik. Samtidig får telefonen Fritz!Fon en ny ‘Simple Mode’ beregnet til ældre brugere, som inkluderer automatiserede nødopkald. MyFritz!-appen opdateres med værktøjet Smart Check, der fungerer som en diagnostikfunktion til netværksoptimering. Desuden får den eksisterende Fritz!Box 5690 Pro en Matter-brofunktion. Det betyder, at tilknyttede smart home-enheder nu kan integreres med systemer som Apple Home, Google Home og Amazon Alexa. På hardwarefronten udvides smart home-sortimentet i oktober med den intelligente stikkontakt Fritz!Smart Energy 201. Den følges senere op af radiatortermostaten Fritz!Smart Thermo 303, som er designet i et mere kompakt format end den tidligere 302-model, så den nemmere kan monteres på svært tilgængelige radiatorventiler.
Gadgets

TEST: Tysk router og ny extender er et par arbejdsheste

Når det handler om routere og extendere, så dukker spørgsmålet op: Hvor meget kan man efterhånden gøre ved dem? Udover – naturligvis – at leve op til de nyeste WiFi-standarder, i skrivende stund WiFi 7. Når det kommer til de routeren, Fritz!Box 5690 og extenderen Fritz!Repeater 1700, så er svaret, lidt men ikke meget. Men en ting skal Fritz! have ros helt fra start af. Nemlig at det er et europæisk produkt. I disse tider med global uro og mistro til visse lande, er det fedt med et europæisk produkt. Med det sagt, så starter vi med at kigge på routeren. Rent designmæssigt er man bare ikke i tvivl om at det et tysk produkt. Det er en relativ stor og kantet kasse, og selvom design helt sikkert er en personlig smagssag, så er det altså svært at kalde den elegant og den fylder ret meget. Jeg valgte at placere den pakket væk i et skab – den er ikke noget jeg ønsker at vise frem. Der hvor den adskiller sig fra så mange andre, er at den kan bruges direkte med en DSL eller fiberoptisk forbindelse. Da jeg selv har fiber, virkede det som en god ide at teste, og det er så her det første problem opstår: for de oplysninger der skal bruges under opsætningen, for at tilslutte en fiberforbindelse, kan man ikke få i Danmark. Udbyderne i Danmark er ikke forpligtet til at lade deres kunder bruge andet end deres eget udstyr, og derfor viste det sig …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Archer NX200

Vi snakker ikke så meget om routere længere, men den er blevet en stadig mere integreret del af vores hverdag – om vi vil det eller ej. Samtidig er 5G-forbindelser blevet helt almindelige, hvilket er godt nyt – for så slipper vi for kabler ind i huset, og det er lettere at flytte rundt på husets router – og endda tage den, og dermed ens eget internet, med sig. Jeg har haft mulighed for at teste den nye router, Archer NX200 fra TP-Link, en 5G-router, der både imponerede mig med sin ringe størrelse og de mange funktioner den har. Samtidig er den dejlig mobil, så længe du har mulighed for at sætte den i en stikkontakt, og så har den et dejlig neutralt design der gør at den faktisk kan passe ind i de fleste hjem. Alt efter din udbyder, og kvaliteten af din 5G-forbindelse understøtter routeren op til 4,67Gbps – men det var så ikke noget jeg kom i nærheden af. Men jeg fik stadig en rigtig fin hastighed, og det skal ikke komme routeren til skade, det handler om kvaliteten af 5G-signalet her hvor jeg bor, hvor belastet forbindelsen var da jeg testede den og et par andre småting. Men det var stadig fedt at få en hurtig, mobil, internetforbindelse. Udover 5G, så understøtter routeren også Dual-bands WiFi 6 og Mesh. Det kommer jeg ind på lidt senere. Opsætningen var ligeledes dejlig let, indsæt et sim-kort i bunden af routeren, tænd den og voila – så er du …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: FRITZ!Box 7960 – spændende router, men ikke uden udfordringer

Opdateret omkring design. Se længere nede: Jeg har testet den nye router, FRITZ!Box 7690 fra AVM, og er blevet ret glad for den. Men det var ikke et bekendtskab der startede uden problemer. Jeg var ikke ukendt med FRITZ!Box-routere da jeg startede testen, så jeg troede faktisk at jeg var rimelig godt klædt på til testen. Men installationsprocessen skulle hurtigt vise sig at være en større udfordring for mig end forventet. Inden jeg kommer til den del, så skal jeg lige fortæller at routeren er en Wi-Fi 7 router med understøttelse for DSL, Mesh, Smart Home-enheder, DECT-telefoner og NAS-produkter. Når det kommer til DSL og DECT-telefoner, så tvivler jeg for alvor på, at det er en salgsparameter i Danmark. Vi er så gennemdigitaliserede at fiber er ret almindeligt, og hvis vi får internet via telefonstikket, så medfølger der altid en router fra leverandøren. Jeg kender heller ikke nogen der bruger DECT-telefoner i Danmark, og selvom der måske findes et par stykker, så er det næppe heller det store salgsargument i vores lille andedam. Jeg vil også godt lige rose designet. For hvor AVM tidligere har været meget klassiske i deres design, altså med firkantede kasser, så har denne router fået et langt mere elegant og moderne design, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det nye design. Dog vil jeg godt brokke mig over, at strømmen tilsluttes i toppen, og det gør selve routeren meget ustabil når den står op. Jeg endte med at lægge min ned, så den ikke …. (læs mere her)