Nyhedsbrev

TEST: Trådløst internet til hjemmet fra 3

Det er ikke alle steder i landet at internetforbindelsen er lige god. Nogle steder er de kablede forbindelser ret dårlige, og det kan være svært at få en anstændig forbindelse til det store internet. Og når du skal ud og rejse kan du enten vælge at bruge de, ofte dårlige, netforbindelse du finder på hoteller, campingpladser osv., eller du kan vælge at bruge din smartphone eller tablet til at dele netforbindelsen med. Heller ikke optimalt, specielt ikke hvis I er flere der skal på nettet. Teleselskabet 3 har sådan et produkt, og jeg har testet det gennem et par måneder, og jeg kan kun sige at jeg glad for deres trådløse internetforbindelse. Produktet hedder ’Internet til hjemmet’, og består af en trådløs router fra Huawei og naturligvis et sim-kort fra 3. Alt jeg skulle gøre for at sætte det op var at indsætte sim-kortet og derefter tænde for routeren. Der gik ikke længe inden routeren var på nettet, og i princippet behøvede jeg ikke gøre mere. Men fordi det er en router, så havde jeg også behov for at se om der var noget mere jeg kunne gøre med routeren. God forbindelse Jeg kunne let logge ind på den, og derfra ændre i opsætningen. Her kunne jeg ændre navnet på det trådløse netværk og jeg kunne sætte småting som firewall osv til. Huawei-routeren er en ganske fin router. Men du skal også være opmærksom på, at det absolut ikke er en gamingrouter, eller en router der giver dig de stor …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hurtigt og sikkert mobilt WiFi med ny router fra Netgear

Det er routeren Nighthawk M2 og det mobile adgangspunkt AirCard 797 der giver mulighed for højhastighedsnet på farten. Med downloadhastigheder på op til 2 Gbps, op til 20 tilsluttede enheder samtidigt og indbygget gigabit Ethernet-port gør Nighthawk M2 er der virkelig potentiale for at komme på nettet med anstændige hastigheder, selv når du er på farten. AirCard 797 er et praktisk mobilt adgangspunkt, der kan give downloadhastigheder på op til 400 Mbps. Nighthawk M2 og AirCard 797 sikrer, at du altid har en sikker forbindelse til internettet, uanset hvor du rejser hen. Dermed undgår du at måtte ty til dårligt sikret WiFi på hoteller, i lufthavne og på cafeer, hvor du normalt er i fare for at blive hacket. På ferien og lange køreture kan børnene bruge adgangspunktet eller den trådløse router til at streame video og spille spil via internettet. Der kræves ingen installation af software, så du kan etablere et mobilt netværk på få sekunder – det er bare at tænde og tilslutte. Nighthawk M2 mobil 4G-router funktioner 20 WiFi-enheder på samme tid – Nighthawk M2 gør det muligt at dele forbindelsen med alle på mødet, eller at få hele familien på internettet, når du er på ferie. Hastighed i særklasse – Nighthawk M2 benytter Qualcomm Snapdragon X24, der er verdens første 2 Gbps LTE-modem. Enkel konfiguration af indstillinger – Den store touchskærm i farver gør det let at navigere i menuer og ændre indstillinger. Gigabit Ethernet og USB-port – Gigabit Ethernet-porten giver mulighed for lynhurtig kablet forbindelse, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Orbi-routeren får avanceret sikkerhed indbygget

Netgear udviklede deres Netgear Armor sammen med Bitdefender, og har et stykke tid brugt teknologien på deres gamerroutere til at beskytte brugerne mod hackerangreb og andre cybertrusler. Men nu har Netgear så valgt at gøre Netgear Armor tilgængelig på deres Orbi-routere, og derved får dem der har investeret i denne lille spændende router, også beskyttelse mod virus, malware, tyveri af adgangskoder, identitetstyveri og hacking. Beskyttelsen dækker alle enheder der er koblet til Orbi Mesh WiFi-netværket, men kun hvis du vælger at betale for løsningen, altså. Noget af det der gør Netgear Armor så spændende er, at den dækker alle enheder der er koblet til Orbi-netværket. Det står i kontrast til mange andre løsninger, hvor beskyttelsen skal være installeret direkte på enhederne før den bliver beskyttet, hvorved f.eks. iOS-enheder ikke får nogen ekstra beskyttelse, da du endnu ikke kan køre sikkerhedssoftware her. Netgear Armos overvåger aktivt netværket via kontinuerlig scanning, der identificerer og blokerer malware såsom virus, spyware, ransomware samt adgang til url-adresser der identificeres som trusler. Som sagt er det et betalingsprodukt, og abonnementet omfatter også Bitdefender Total Security som kan installeres på alle Windows- MacOS og Android-enheder. Det giver den ekstra sikkerhed, at enhederne også er beskyttede når de ikke er koblet til Orbis netværk. Muligheden for Netgear Armor kommer automatisk på alle Orbi RBR50-routere der har slået automatisk firmwareopdateringer til.
Nyheder fra gl. site

3 tager kampen op mod kablet internet

Nu er mere end 98% af Danmark dækket af 3s 4G-netværk, og netværkshastigheden er så høj, at teleselskabet 3 nu ønsker at sælge 4G-forbindelser til danskerne. Løsningen har fået navnet ’Internet til hjemmet’, koster 230 kr. om måneden og giver brugerne 1TB data – hvilket burde være mere end rigeligt til de fleste danske husstande – mener 3. Løsningen fra 3 består af en B525 router fra Huawei, og den sælges fra 11. februar i hele landet. Du kan læse mere om ’Internet til hjemmet’ her.
Nyheder fra gl. site

TP-Link lancerer sine første Wi-Fi 6-routere i Norden

I løbet af de seneste år er antallet af WLAN-kompatible enheder steget markant – og udviklingen fortsætter. I 2025 forventes der at være knap 40 milliarder personlige smartenheder og 100 milliarder internetforbindelser verden over. Det stiller krav til fremtidens netværk, der skal være i stand til både at klare et enormt pres fra mange enheder samt en øget datatrafik. Den nye Wi-Fi-standard IEEE 802.11ax (også kaldet Wi-Fi 6-teknologi) imødekommer netop den udfordring. Den forbedrer effektiviteten betragteligt – særligt i spidsbelastede situationer – og lever op til behovet for ekstra høj netværkskapacitet. Archer AX6000 er navnet på den første TP-Link-router, der benytter den nye netværksstandard. Takket være kombinationen af Wi-Fi 6-teknologi, 1024QAM-teknologi, HT160 samt et fire gange længere OFDM-symbol, er den 2.8 gange hurtigere end en 802.11ac-router – og leverer hastigheder på op til 1148 Mbps på 2.4GHz-båndet og 4804 Mbps på 5GHz-båndet. Kombinationen af OFDMA- og MU-MIMO-teknologier (herunder upload og download) gør, at routeren både leverer forbedret netværkskapacitet og fire gange højere gennemløb på tidspunkter, hvor nettet er spidsbelastet. Derudover reducerer såkaldt BSS Color-teknologi interferens mellem forskellige routere, så man på den måde opnår en jævn og stabil forbindelse. Archer AX6000 er udstyret med en 2.5Gigabit WAN-port, der booster hastigheden, samt otte Gigabit LAN-porte, som gør det muligt at have flere kablede forbindelser. Archer AX6000 har desuden otte såkaldte high gain-antenner, der skal sikre et stærkere signal, så man opnår dækning i alle hjemmets hjørner. I hjertet af Archer AX6000 finder man en ekstrem kraftfuld 1.8GHz 64-bit quad-core-processor, tre co-processors …. (læs mere her)