Nyheder fra gl. site

Samsungs Galaxy Note 10 lanceres i næste måned, men bliver svær at skelne fra Samsungs S10-linje

Det plejede at være sådan, at den kæmpestore skærm på Samsungs Note-serie var en af dens helt store karakteristika, men i takt med at S-linjen er vokset, er den forskel sunket ind. Faktisk står Samsung der i dag, hvor det eneste der i virkeligheden skille de to serie, Note og S, fra hinanden er at Samsung stadig kun har deres P-stylus i deres Note-serie. Således var der kun 0,2” større skærm i Note 9 i forhold til S9 Plus, mens alt andet stort set var ens, herunder f.eks. kameraet og dets funktioner. Så hvad vil Samsung gøre for at adskille S10 fra Note 10? S10 kommer ikke alene i en standard og en Plus-model, der kommer også en S10 5G-model, og den vil få en skærm på 6,7”, hvilket er markant større end de 6,1” på S10 eller de 6,4” på S10 Plus. Den får også et kamerasetup med fire objektiver, herunder et 3D dybde-kamera. For det ikke skal være løgn, så sælger Samsung også en version af S10 Plus der har 12GB RAM og 1TB lager. Så tilbage står spørgsmålet – hvad skal Note 10 gøre for at overgå S10 Plus? Ender vi med et serveringsbakke som mobil, med seks kameraer og med mere hukommelse end min gaminglaptop? En ting er helt sikker, hvis det kun er en stylus til forskel mellem de to mobiler, så har Samsung problemer med at retfærdiggøre at have de to modeller på markedet.
Nyheder fra gl. site

Galaxy Fold-problemerne er udbedret, men der er stadig ingen lanceringsdato

Samsung har virkelig haft ørene i maskinen med deres foldbare smartphone, Galaxy Fold, men nu skulle problemerne altså være løst. Samsungs CEO DJ Koh har da også for nyligt, i et interview, lovet at de arbejdede hårdt på at udbedre deres topmodel. Men bare lige for at sætte tingene på plads, så har han også sagt at folk ikke vil bruge smartphones om fem år, så vi skal måske ikke lægge alt for i hvad han siger. Men rygterne svirrer alligevel om Galaxy Fold, og hvis vi skal lytte til dem, så kommer vi snart til at se denne nye smartphone på markedet. Samsung holder deres Note 10 event d. 7. august, og det skulle ikke undre om det bliver der, de lancerer at mobilen nu rammer gaden, og det ville nok betyde at mobilen rent fysisk er i butikkerne i slutning af året – måske i tiden til julehandlen?
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerede Galaxy Fold før den var klar

Han siger blandt andet i interviewet med The Independent, at fordi han pressede lanceringen af Galaxy Fold, Samsungs foldbare smartphone, før den var klar, og det medførte at enheden blev forsinket kun dage før det var meningen at den skulle ud til kunderne. Og DJ Koh betragter hele sagen som flov. Galaxy Fold skulle have været den første foldbare smartphone på markedet, men selvom det var tilbage til april at mobilen skulle have ramt markedet, så har den stadig ikke fundet vej til forretningerne, for slet ikke at snakke om forbrugerne. Det hele startede da flere journalister kunne fortælle at Galaxy Fold havde problemer og at skærmen krakkelerede, og DJ Koh fortæller at de har adresseret alle de problemer som tidlige testere har påpeget, men at de stadig ikke kan fortælle noget om, hvornår den faktisk rammer markedet.
Nyheder fra gl. site

Nu kommer der smarte dimser fra Samsung

SmartThings fra Samsung er ikke et nyt koncept fra vores koreanske venner. Men det er nyt at det er i Danmark. Det nye ved løsningen er deres Smart Hub V3, der er den centrale enhed der installeres og som så forbinder produkter som telefoner, tablets, hårde hvidevarer, Smart TV, lydsystemer og meget mere med hinanden. Hub’en snakker sammen med sensorer og stikkontakter i Samsungs SmartThings-serie, og gør at du kan styre dine forbundne produkter og styre dem via SmartThings app’en. I Smart Hub V3 kan du oprette scenarier og forbinde flere enheder, så de interagerer med hinanden, så du f.eks. kan kombinere musik og lys, eller indstille belysningen så den passer til det du har gang i, f.eks. at se tv. Samsungs SmartThings-produktserie omfatter en række sensorer, kameraer og andre enheder. Nogle af de ting du kan med SmartThings er, at du få en besked på din mobil eller tv, når vasketøjet er klar, eller justere belysningen når du skal kommer hjem, eller når du skal på toilettet midt om natten. SmartThings indeholder også smarte stikkontakter, som gør, at du fx kan sørge for, at kaffemaskinen slukker automatisk, når du lukker hoveddøren og forlader huset. Ikke kun Samsungprodukter Den nye Smart Hub V3 og SmartThings-serien understøtter både ZigBee og Z-Wave netværkstandarder, som gør, at de arbejder sammen med de fleste smartprodukter. Samsung SmartThings understøtter mere end 4.000 produkter fra mere end 50 forskellige mærker. I SmartThings-appen kan du forbinde disse produkter og oprette scenarier, der kombinerer de smarte produkters funktioner. …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Samsung vil være teknologisk førende og fejler – igen

Jeg føler mig fristet til at bruge et ordspil om hele forløbet med Samsungs foldbare mobiltelefon – noget i stil med: “Så ‘udfolder’ sandheden sig”. Hvis du ikke har fulgt med rundt om på nettet, så har det vist sig, at Samsungs foldbare smartphone, Samsung Galaxy Fold, har et lille problem. Når du folder skærmen et par gange, så går den i stykker, der kommer revner i skærmen og det er bare ikke helt ok, når mobilen koster i nærheden af 18.000 kroner, vel? Indtil videre er det kun anmeldere der har oplevet problemet, men det er så fordi mobilen endnu ikke er sat til salg. Men i sidste uge begyndte Samsung at tage imod tidlige ordre, og det fik så igen medierne til at kaste sig over dem. For når de nu havde hørt om problemerne, hvorfor så sende mobilen på gaden? I starten skød Samsung skylden på anmelderne, for de havde fjernet den beskyttende plastik der var over… plastikskærmen. Jeg ved ikke lige hvad du gør. Men når jeg får en mobiltelefon, så er det første jeg gør, at fjerne de plastik der er på skærmen. Og jeg ville også have fjernet det på Galaxy Fold. Nu har Samsung så endelig besluttet at skyde lanceringen af mobilen, så de får styr på skærmen. Men det fik mig til at tænke. Samsung er verdens største producent af smartphones. Hvad er det lige de har så travlt med? Jeg ved godt at Huawei har travlt, og at de var på …. (læs mere her)