Nyheder fra gl. site

Rygte: Fremtidens smartphones skal være med udskifteligt batteri

Det er et EU-forslag, der er lækket til den Hollandske avis Het Financieele Dagblad, der nu giver anledning til panderynker hos mange producenter af smartphones, herunder Apple, Samsung, Huawei og mange flere. For i de sidste par år har batteriet i mobilerne nemlig været en integreret del af enheden, og noget som kun meget vanskeligt kunne udskiftes, og kun af certificeret personale i bestemte forretninger – medmindre du ville miste garantien på din smartphone. Med det nye forslag fra EU kan det betyde, at fremtidens smartphones skal leveres med batterier som du selv kan skifte. Og dem af os der husker de første mobiltelefoner, husker også, at det var muligt at gå ned og købe et nyt batteri, når det gamle gav op – den mulighed kommer nu muligvis tilbage. Udover at gøre det lettere for os som forbrugere, og ikke binde os til at skulle udskifte hele mobilen, eller bruge alt for mange penge på at lade specialister udskifte batterierne, så er der en grund mere til at EU nu muligvis kommer med denne nye lov: Bæredygtighed. Det er nemlig en stor belastning af miljøet når mobiler udskiftes, hvor det ville være muligt bare at udskifte batteriet. Med det nye EU-lovforslag er det håbet, at vi som forbrugere beholder vores mobiler længere, og ikke genererer så meget elektronikaffald. Samtidig bliver vi ikke helt så afhængige af de store producenter til at købe deres, måske alt for dyre, batterier. Men i stedet vil vi kunne købe billigere alternativer, og hvem …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei slår teknologisk fra sig

Det ligner en ren charmeoffensiv når Huawei pludselig efter næsten et år uden lancering af topmodeller, pludselig lancerer ikke alene en helt ny topmodel smartphone, men også en spritny laptop og hele to spændende laptops. På en global presseevent, der dog fandt sted virtuelt af frygt for Coronavirussen, kunne øverste chef for Huawei Consumer Business Group, Richard Yu præsentere den helt nye foldbare smartphone – efterfølgeren til sidste års foldbare smartphone (der aldrig kom til Danmark), Mate X. Meget opfindsomt har den fået navnet Mate Xs (man kunne få den tanke at navnet er inspireret af navnet på iPhone Xs – Huawei har altid haft et voldsomt mindreværdskompleks overfor æblefirmaet), og lækker så den da ud. Men mere om det om lidt. Samtidig kunne Richard Yu også præsentere en ny tablet, MatePad Pro (igen… er det kun mig der tænker ”iPad Pro”?), og to nye tablets, nemlig MateBook X Pro go MateBook D (Og navn.. nej, jeg orker ikke). En lille personlig bemærkning her: Kære Huawei – jeres produkter er generelt forrygende. I behøver altså ikke læne jer op ad Apples navngivning. Jeg siger det bare – det får jer til at se desperate ud). Den foldbare smartphone Så er det blevet tid til at fortæller lidt mere om produkterne, der helt generelt så vildt spændende ud. Mate Xs er Huaweis nyeste foldbare smartphone, der indeholder tre forskellige skærmstørrelser, fire kameraer fra Leica, det nye Kirin 990 5G chipsæt og så kører den på Emui 10. Huawei påstår også at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Xperia 1 II fra Sony, er den nye flagskibsmodel med 5G

Sony har i dag opdateret Xperia-serien med deres første 5G-model i serien – Xperia 1 II. Xperia 1 II er udviklet med fokus på hastighed, så du kan nyde indhold gennem de bedste teknologier fra Sonys portefølje, og her er hvad vi ved om mobilen: Kamera med tre objektiver, der benytter Sony Alpha-teknologi samt ZEISS-optik kalibreret specifikt til Xperia med 3D iToF Markedsledende autofokusteknologi, der muliggør op til 20 fps2 serieoptagelse og AF/AE-beregninger3 op til 60 gange/sek.4 samt Eye AF i realtid til både mennesker og dyr5 Cinematography Pro (“powered by CineAlta”), der kan optage i flere forskellige billedhastigheder og tilbyder flere manuelle indstillingsmuligheder, såsom touch-autofokus og brugerdefineret hvidbalance 6,5’’ 4K HDR OLED-skærm6 i 21:9 CinemaWide-format, der sammen med Creator-tilstand (“powered by CineAlta”) giver meget høj farvenøjagtighed Dolby Atmos-filmlyd, som er finjusteret i samarbejde med Sony Pictures Entertainment og giver en flerdimensionel surround-lydoplevelse Audiokvalitet finjusteret i samarbejde med Sony Music Entertainment, for at sikre at lydkvaliteten bliver, som artisten havde tiltænkt det Indbyggede fronthøjttalere, 360 Reality Audio7samt hardware-dekodning, der optimerer lydkvaliteten Næste generations 5G-forbindelse og Qualcomm Snapdragon 865 5G Mobile Platform, samt højkapacitetsbatteri på 4000mAh med trådløs opladning, der alt sammen sikrer optimal hastighed og performance Kamera med op til 20 fps2, serieoptagelse og AF/AE-beregninger3 op til 60 gange/sek.4 – inspireret fra Sonys Alpha-kameraer Creator-tilstand og cinematisk optagelsesfunktion gennem Cinematography Pro – fra Sonys professionelle division X1TM-teknologi til mobiler – fra BRAVIA tv Det nye kamera med tre objektiver er udviklet med Sony Alphas markedsledende AF-teknologi og understøttes med den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sony lancerer Xperia L4, der kombinerer 21:9-format og nye fotooplevelser

Den nye L4, som er en ny tilføjelse til Sonys L-serie, kommer med en stor 6,2” skærm i 21:9-fomat og et slankt design, som ligger perfekt i hånden. 21:9-formatet lader dig se endnu mere på skærmen, hvilket betyder, at du skal scrolle mindre. Sammen med Sonys multi-vindue-funktion kan du benytte og se to apps på én og samme tid. Desuden gør Side Sense-funktionen det let hurtigt at tilgå dine yndlings-apps. Fotografiske færdigheder Xperia L4 er den første mobil i Sonys L-serie, der indeholder et kamera med tre objektiver: Et 13MP hovedobjektiv, 5MP ultravidvinkelobjektiv og 2MP dybdeobjektiv. Dermed kan du udfordre din indre kreativitet og tage kunstneriske billeder i høj kvalitet med flot bokeh-effekt. Med mulighed for at skifte mellem vidvinkel og ultra-vidvinkel kan du altid få det hele med på billedet og kan både tage smukke landskabsbilleder og portrætter – og alt derimellem. 21:9-skærmen forbedrer ligeledes muligheden for at slå kreativiteten løs. Skærmen gør det nemlig muligt at tage videoer og billeder i et fantastisk 21:9 billedformat. Lang batterilevetid Batteriet, der har en høj kapacitet på hele 3580mAh samt lynopladning, sørger for, at du kommer gennem en travl dag, uden at du skal bekymre dig for at løbe tør for strøm. Sonys Xperia Adaptive Charging-funktion overvåger din telefon under opladning og sikrer, at batteriet ikke bliver overbelastet. Derved forbliver batteriet som nyt i længere tid. Tilgængelighed Xperia L4 bliver lanceret i farverne sort og blå og vil blive tilgængelig i Danmark fra foråret 2020.
Nyheder fra gl. site

Samsung Galaxy S20 lover revolutionerende kamerateknik

Samsung har lige lanceret deres helt nye Galaxy S20, som integrerer kunstig intelligens og høj ydeevne i et stilrent design. Den opgraderede hard- og software til kameraet giver op til 108 megapixel og 100x zoom for krystalklare billeder i alle lysforhold. Med Galaxy S20 præsenteres endda en hurtigere skærm, et større batteri og en fremtidssikret 5G-klar telefon til det danske marked. Galaxy S20 er udviklet med intelligent software og Samsungs største billedsensor nogensinde – for altid at få den bedste kameraoplevelse og de bedste billeder. Galaxy S20-serien er udstyret med en større billedsensor end nogensinde før og giver billeder i højere opløsning for at få flere detaljer og øget mulighed for redigering, beskæring og zoomfunktioner. Galaxy S20 og S20+ har et 64MP kamera og Galaxy S20 Ultra har et 108MP kamera. Galaxy S20 Ultra skifter mellem 108MP-tilstand og en 12MP-tilstand, som kaldes non-binning-teknologi, der kombinerer ni pixels til at fange næsten tre gange så meget lys som Galaxy S10. Dette giver fremragende fotos under mørkere lysforhold. Galaxy S20-seriens Space Zoom-teknologi anvender en kombination af Hybrid Optic Zoom og Super Resolution Zoom, som bruger en AI-driven digital zoom. Dette giver helt nye muligheder for at tage billeder fra lang afstand. Anvend op til 30x zoom med Galaxy S20 og Galaxy S20+, eller test S20 Ultra som bruger AI-driven multi-image behandling for at mindske hæmmende billedkvalitet og give zoommuligheder op til 100x. Ved at bruge AI-teknologi og alle kameralinserne på én og samme gang kan S20 skabe en samling billeder på samme …. (læs mere her)