OnePlus klar med 5G-smartphone

Kinesiske OnePlus har lige lanceret deres nyeste serie af smartphones, OnePlus 8-serien. De nye mobiler har nu fået trådløs opladning, 5G-understøttelse og 120Hz-skærm

Det er årstiden for nye smartphones, og nu er kinesiske OnePlus, traditionen tro, også kommet med deres bud på, hvordan en high-end smartphone skal se ud.

Indtil videre er der to modeller i OnePlus 8-serien, OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro. Begge kommer med 5G-understøttelse og er klar i Danmark fra d. 21. april.

OnePlus, der oprindelig kom frem på at lancere smartphones der kostede markant mindre, og som måske også lå lidt på bagkant af, hvad de øvrige producenter kunne levere, har lukket det hul godt og grundigt. Prismæssigt ligger OnePlus 8 fra omkring 5.400 til 6.000 kroner, mens OnePlus 8 Pro starter prisen omkring 7.000 kroner men kan ende på næsten 8.000 kroner.

Samtidig er OnePlus helt i spids når det kommer til teknologi. Ikke længere noget med at ligge i baghjul af de andre producenter. Det kan godt være de ikke er de allerførste med de nye teknologier, men de er absolut heller ikke de sidste.

OnePlus 8 Pro

Hvis vi starter med OnePlus 8 Pro, så har den fåret en Qualcomm Snapdragon 865 processor, et 6,78” QHD+ Fluid Display, og så levere den en lysstyrke på op til 1.300 mits.

Mobilen er udstyret med op til 12GB RAM og OnePlus selv hævder, at den leverer 30% mere processorkraft og op til 20% bedre strømeffektivitet i forhold til tidligere modeller. Den er udstyret med Dolby Atmos-teknologi, så lyden i de indbyggede stereohøjttalere bliver så optimal som mulig.

Hertil kommer at OnePlus har givet den haptiske vibrationsmotor lidt flere hestekræfter, så der kommer langt mere markant følelse af fysisk tilbagemelding, taktilt feedback, når du bruger mobilen.

Når det kommer til kameraet, så er der kommet et quad-kamera-setup der byder på et primært kamera på 48MP og en specialdesignet Sony-sensor. Mobilen er også udstyret med en 48MP ultra-vidvinkellinse med 120 graders synsfelt og en telefotolinse med 3x hybrid- og 30x digitalt zoom.

Som alle nyere smartphones i dag, så kommer OnePlus 8 Pro også med trådløs opladning, og understøtter Warp Charge 30-opladningsteknologien. Batteriet er på 4.510 mAh og på 30 minutter kan du oplade det til 50% – trådløst altså. Hvis du vælger at slutte ledning til mobilen, klarer du samme operation på 23 minutter.

OnePlus 8

Et skridt ned af stigen, men stadig med kræfterne i behold, kommer OnePlus 8 med en 6,55” 90Hz Fluid Display-skærm, der understøtter HDR 10 og 10+.

Kameraet her er blevet et system der består af tre linser, et primært kamera med en 48MP sensor fra Sony (den er tydeligvis ikke specielfremstillet…) og så er den udstyret med en Spectra 48 Image Signal Processor. Der er også en 16MP ultra-vidvinkellinse med 116 graders synsfelt så du kan fange brede landskaber.

Den er udstyret med samme Snapdragon-processor som den større model, og har også op til 12GB RAM.

Batteriet er en anelse mindre, men dog stadig ganske stort, nemlig 4.300 mAh, og så kan det oplades til 50% på 22 minutter, og her der så ingen trådløs opladning.

Det bliver spændende at se OnePlus i aktion. OnePlus har virkelig formået at hæve niveauet for deres mobiler gennem de sidste par generationer.

Flere produkter af samme type

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?