Nyheder fra gl. site

Ny generation af helt trådløse headsets fra Jabra

I går lancerede danske Jabra tre nye headsets i deres Elite-serie, altså deres helt trådløse in-ear-headsets. Jabra var muligvis de første der lancerede headsets helt uden ledninger, og nu siger de at de har genopfundet denne kategori. I en pressemeddelelse fortæller de at de har flyttet grænser når det kommer til opkaldsteknologi, in-ear pasform, lydgengivelse og design. De nye tilføjelser omfatter Jabra Elite 7 Pro er udstyret med Jabra Multisensor VoiceTM-teknologi, som skulle give den bedste samtaleoplevelse indenfor kategorien true wireless. Jabra lancerer også Elite 7 Active med Jabra ShakeGripTM belægning, udviklet til den aktive livsstil. Og endelig er der den tredje tilføjelse til serien, nemlig Jabra Elite 3, som lover fantastisk lyd til alle, der er på farten. Denne redefinerede Elite-serie indeholder de nyeste gennembrud indenfor den 100% trådløse teknologi og skulle ifølge Jabra introducere nye og unikke teknologier, der skaber den bedste oplevelse til det givne formål, i et lækkert og moderne design. Den nye Elite-serie er skræddersyet til forskellige brugsscenarier. Jabra’s nye Pro-kategori er designet til dem, der forlanger det bedste af det bedste, når det gælder opkald og musik, og som vil have mulighed for en 100% trådløs oplevelse helt uden begrænsninger. Jabra’s Active kategori er skræddersyet til sport og en aktiv livsstil og er designet til at have en sikker pasform, når dusveder. Endelig er der Elite 3, som udgør en del af kernen i kategorien af 100% trådløse earbuds og sætter en helt ny standard for disse earbuds i den lavere prisklasse, der lover …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: To vildt fede headsets

Når det kommer til headsets, så er der ingen tvivl om, at de helt trådløse in-ear-headset efterhånden er langt mere populære end de traditionelle over-ear og on-ear. To af de helt nye har lige været en tur forbi mine øre, dels JBL Tour Pro+ TWS, dels OnePlus Buds Pro, og begge er to virkelig fede headset, og begge har en meget rimelig pris. Jeg har testet dem omkring komfort, funktioner, batterilevetid og musikkvalitet, og langt hen ad vejen går de tå til tå med hinanden. Det er virkelig på detaljerne at man skal finde forskellen på dem, og det var svært at kalde det ene bedre end det andet. Inden den egentlige test så kiggede jeg på designet, og hvor de begge er flotte, også når det kommer til etuiet, så er der ingen tvivl om, at OnePlus Buds Pro er det overlegne her. Etuiet er slankt og elegant, og selve ørepropperne har et superflot design. De har godt nok en pind som du også finder på Air Pods, men i stedet for at hænge ud af øret som spaghetti, så smyger de sig langs øreflippen og det er faktisk ikke ret store. JBL Tour Pro+ TWS har et mere klassiske JBL-design, hvor propperne er noget større og det samme gælder etuiet. Men hvis man er til JBL, så er der ingen tvivl om at det design vil tiltale dig. Komforten Når det kommer til komfort, så scorer OnePlus Buds Pro også lidt højere. Det sidder virkelig godt i ørerne, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Bang & Olufsen lancerer in-ear headset med aktiv støjdæmpning

Det nye trådløse in-ear-headset er, ifølge Bang & Olufsen, designet til hverdagen, og skulle kombinere helt ny teknologi med konfort, B&Os signaturlyd og beamforming-mikrofoner, der derved skulle sikre at dine telefonsamtaler går klart og tydeligt igennem. Som altid når danske B&O lancerer et nyt headset, så følger der store ord med på vejen. Beoplay EQ følges blandt andet af beskrivelsen, at det er finpudset af deres erfarne lydteknikere, så det giver en præcis og autentisk lydoplevelse, hvor musikken er tro mod kunstnerens vision. Det er store ord, som jeg glæder mig til at efterprøve. Traditionen tro har B&O valgt at lave et klassisk skandinavisk design, og de lover at det nye headset har en enkel betjening, samt at headsettet har et godt ergonomisk design, hvor ørepropperne sidder godt og sikkert i ørerne. Headsettet er udstyret med 6,5 timers spilletid når de er fuldt opladede, og herudover er der to opladninger i det medfølgende etui, og det skulle give en samlet spilletid på 20 timer. Det mest spændende ved det nye headset, nemlig den aktive støjreduktion og Transparency Mode, skriver B&O ikke nærmere om i deres pressemeddelelse, og det undrer, for det er jo lige det der gør dette headset ekstra spændende. Beoplay EQ er klar i butikkerne d. 19. august, og får en pris på 2.999 kroner, og til den pris må vi håbe at headsettet virkelig lever op til de flotte løfter.
Nyheder fra gl. site

OnePlus lancerer high-end headset

Med det nye in-ear-headset, OnePlus Buds Pro True Wireless Earbuds, håber OnePlus at indtage markedet for high-end headsets. Det nye headset indeholde, hvad OnePlus kalder, smart adaptive noise cancellation, hvilket skulle sikre en langt bedre støjreduktion, end den du finder med den traditionelle støjreduktion, ANC. Hver øreprop indeholder således tre mikrofoner der lytter til omgivelserne, og så bliver den omgivende støj analyseret og, efter behov, fjernes op til 40dB af den lyd der rundt om brugeren. Samtidig skulle der være en mere traditionel støjreduktion indbygget i headsettets mikrofon, som forebygger vindstøj, og det skulle så give en god og behagelig oplevelse når du snakker i telefon. OnePlus har udstyret headsettet med en teknologi de kalder for OnePlus Audio ID, hvilket kalibrerer headsettet til brugerens øre og hørelse, så lytteoplevelsen bliver maksimeret. Headsettet er opbygget med 11mm dynamiske drivere, og det understøtter Dolby Atmos. Ifølge OnePlus skulle det sikre en klokkeklar vokal, dyb bas og dynamisk diskant. Det må så komme an på en prøve når det lander på redaktionen til test. OnePlus Buds Pro True Wireless Earbuds understøtter trådløs opladning, samt OnePlus egen hurtige Warp Charge, og sammen med etuiet har det strøm til op til 38 timers musik. Det nye headset kommer på markedet medio august, og prisen kommer til at ligge på omkring 1.200 kroner.
Gadgets

TEST: Yderst problematisk headset

Jeg har testet det nye helt trådløse in-ear-headset fra svenske Studio, Nio. Og på papiret, og ved første visuelle inspektion, ser det rigtig godt ud. Designmæssigt er der ingen tvivl om at Studio har fået stor inspiration fra Airpods og måske også fra de trådløse FreeBuds fra Huawei. Samtidig kommer det i en række meget spændende farver, og der er en række silikonehætter som gør, at du let kan finde en god pasform til dit øre. Så langt så godt – herudover er headsettet IPX4-certificeret, altså vandafvisende, og har en spilletid på op til 20 timer. Studio lover også en klar lyd til samtaler via en dual-mikrofonteknologi. Så meget for alle de flotte ord. Nu er det tid til at kigge nærmere på headsettet. Der er ingen app så du kan styre eller indstille headsettet – eller installere en eventuel firmwareopdatering, og der er heller ingen NC til at fjerne baggrundsstøj når du lytter til musik. Så jeg satte headsettet i øret, og blev med det samme overrasket over en meget høj stemme der sagde at det var nu var klar til at parring med min smartphone. Jeg havde hurtigt koblet min iPhone og headsettet sammen, og gik så i gang med at lytte til musik. Det var så her at det hele faldt sammen. Jeg blev mødt af en bas der på det nærmeste bombarderede mit øre, og ikke en god bas, men en bas der var mudret og uklar. Den druknede totalt diskanten, der i øvrigt ikke virkede …. (læs mere her)