Nyheder fra gl. site

Nyt webcam med smarte funktioner til hjemmekontoret

Dell Technologies har lige lanceret et nyt webcam, Dell Webcam Pro, der er designet i et enkelt, cylindrisk design og som skulle komme med en række smarte funktioner, der sikrer skarpe videoopkald og livestreams. Dell Webcam Pro er et 2K QHD-webcamera med en Sony Starvis-sensor, med multi-element objektiv der kan opfange mere lyd, hvilket er med til at give ekstra høj billedklarhed. Samtidig kommer webcammet med en kombination af både Digital Overlap HDR og Facial Detection Auto Exposure, optimerer billedet. Kameraet kommer med avanceret billedsignalbehandling samt 3D/2D-støjreduktion og en række smarte funktioner, herunder AI Auto Framing-funktionen, sikrer at personen altid vil være fokus i billedet. Det nye webcam har også en støjreduktionsmikrofon, så lyden burde gå klart igennem når du holder møder. Derudover har kameraet et magnetisk dæksel, så du kan sikre privatlivets fred samt en indbygget monteringsklemme, der gør det let at montere webcammet på en skærm, et stativ eller selv en notesblok. Med Dell Peripheral Manager er det desuden muligt at tilpasse webcam-indstillinger såsom synsfelt, lysstyrke, skarphed, kontrast og mætning alt afhængigt af dine ønsker. Webcammet understøtter både Windows- og Mac-styresystemer, er kompatibel med alle førende UC-platforme og er certificeret til både Microsoft Teams og Zoom. Dell Webcam Pro (WB5023) er tilgængelig nu og har en pris på lige over 1.000 kroner, alt efter, hvor du køber det.
Nyheder fra gl. site

Nye AOC-skærme får usb-c og webcam

De tre nye skærme i V5-serien kommer i tre størrelserne (24″/60,4 cm 24V5CW, 27″/68,6 cm Q27V5CW og 34″/86,4 cm ultrawide CU34V5CW) og har indbyggede webkameraer på 2 MP med Windows Hello-understøttelse. De 3-sidede kantløse V5-modeller er tynde skærme med en alsidig usb-c-forbindelse, der tilbyder 65 W strømforsyning til opladning og signaloverførsel fra bærbare eller tablets med et enkelt kabel. Den 34″ ultrabrede CU34V5CW tilbyder det største billede takket være det buede VA-panel med 1500R krumning, der forbedrer synlighed ud mod kanterne og øger fordybelsen i spil og film. Opløsningen er på UWQHD (3.440 x 1.440 pixels), og den giver mulighed for at vise 3-4 vinduer side om side. CU34V5CW er en allrounder og tilbyder multitasking ved at vise flere applikationer på én gang. Den har et kontrastforhold på 3000:1 og et filmisk 21:9-billedformat. Takket være sin 100 Hz opdateringshastighed, AMD FreeSync-understøttelse og lave responstider (1 ms MPRT, 4 ms. GtG) er CU34V5CW velegnet til gaming. Skærmen understøtter også tilstanden Picture-in-Picture (PiP) og Picture-by-Picture (PbP) til samtidig visning af to kilder. Skærmen på 27″, Q27V5CW, har et IPS-panel med QHD-opløsning (2.560 x 1.440). Opdateringshastigheden på 75 Hz forbedrer skarpheden ved bevægelse i forhold til mere almindelige 60 Hz-modeller, mens brede betragtningsvinkler (178°/178°) og høj farvenøjagtighed (126% sRGB, 105% AdobeRGB , 98% DCI-P3) ikke kompromitteres takket være IPS-teknologien. Den mindre 24V5CW tilbyder samme funktionalitet men i en mindre 24″-udgave. Den har et levende IPS-panel med rige og nøjagtige farver, FHD (1.920 x 1.080) opløsning og 75 Hz opdateringshastighed. Alle tre modeller har ergonomiske, højdejusterbare fødder, der tilbyder vippe- og drejejusteringer samt mulighed for 90° rotation for 24″ og 27″ modellerne. VESA-monteringsmuligheden i alle tre modeller giver mulighed for multiskærmopsætninger. Alle tre modeller er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt spændende webcam fra Creative

Creative Live! Cam Sync V3 er et nyt og spændende webcam. Det kommer med 2K QHD-opløsning, og har indbygget 4X digital zoom, der giver den fleksibilitet der kan justere billedrammen til både én-til-én chats og konferencesamtaler med mange deltagere. Webkameraet er UVC-kompatibel, hvilket betyder, at det ikke kræver yderligere driverinstallation. Derudover er webkameraet fuldt justerbart med 360° vandret rotation og 30° hældning. Linsen har et synsfelt på op til 95°. Avancerede indstillinger som lysstyrke/kontrast, hvidbalance og kompensation for baggrundsbelysning kan også finjusteres med Creative-appen (kun tilgængelig på pc). En integreret linsehætte beskytter privatlivets fred, når det ønskes, og holder samtidig linsen fri for støv. Og en kompakt universel monteringsplade lover, at webkameraet passer til alle bærbare computere, stationære skærme eller endda tripod-stativer. Creative Live! Cam Sync V3 har en lydkompetence, der matcher dets visuelle formåen: Dual indbyggede omnidirektionelle mikrofoner opfanger tale. Med Creative-appen kan brugerne få adgang til SmartComms Kit for at forbedre deres lyd yderligere – NoiseClean-out reducerer baggrundsstøj; VoiceDetect slår automatisk mikrofonen til og fra, når brugeren taler og stopper igen. Creative Live! Cam Sync V3 er ganske enkelt det ideelle webcam til enhver lejlighed. Pris og tilgængelighed Creative Live! Cam Sync V3 koster omkring 520 kroner, og kan primært købes på Creative online butik.
Bronze

TEST: Fedt webcam til onlinemøder

Danske Jabra har styr på det med lyden, det ved vi godt. Men for et par år siden opkøbte de Panacast, og fik dermed videoløsninger med i deres produktlinje. Jeg har lige testet det nyeste, PanaCast 20, der er et personligt lille webcam, rettet direkte mod hjemmebrugene. Kameraet er udviklet til onlinemøder og -konferencer, men kan sagtens bruges i mange andre sammenhænge også, f.eks. hvis du laver onlineindhold, men det kommer jeg tilbage til om lidt. På den teknologiske side har vi her et webcam på 13MP og en billedsensor på 1/3,2″, hvilket er ret fedt. Det kan zoome op til 3x uden tab i 720p, men det er ikke den maksimale opløsning. faktisk kan PanaCast 20 optage i 4K Ultra-HD ved 30fps, hvilket er ret flot, og det ses på de videoer du lader kameraet skyde for dig. Herudover er der en brændvidde på 2,26mm, automatisk/intelligent zoom og HDR-kvalitet. Men mere om det lige om lidt. Der var heller ingen tvivl om, at videokvaliteten var i top. Uanset om jeg brugte PanaCast 20 til møder eller til at optage videoer med, så var det en god kvalitet, og det sætter jeg stor pris på. Lyden var også ganske fin, men jeg må indrømme at jeg foretrækker at sætte en eksterne mikrofon til min computer når jeg laver videoer. Men til onlinemøder og -konferencer er lyden rigtig god, og her er eksterne mikrofon absolut ikke krævet. Fede funktioner Kameraet er dejlig lille. Det kommer i en lille æske så du …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Så godt kan dit webcam blive

I tider hvor onlinemøder og -konferencer bliver stadig mere almindelige, stiger kravene til et godt webcam også. Jeg har gennem længere tid testet Logitech Brio 4K Pro Webcam, også kendt som Logitech Brio, og jeg er imponeret på alle fronter. Fantastisk videokvalitet og lyd, fede betjeninger og ikke mindst en meget attraktiv pris. Jeg kender ikke nogen der ikke har deltaget i et hav af onlinemøder i disse Corona-tider, og selvom restriktionerne er ved at blive hævet, så er der meget der tyder på, at vi kommer til at holde rigtig mange møder online fremover. Men det sætter altså krav til videokameraet, og personligt har jeg deltaget i alt for mange møder, hvor videosignalet fra dem jeg holder møde med, er dårligt, kornet, uskarpt og ikke mindst optaget fra meget lidt flatterende vinkler. Samtidig har lyden ofte været af tvivlsom kvalitet, og man bliver altså ret træt af konstant at sige ’hvad?’. Logitech Brio er et webcam du kan hænge på din skærm, og derved bliver vinklen langt bedre. Herudover er videobilledet bare virkelig godt – klare farver, selv når lyset ikke er det optimale, og når man installerer den medfølgende LogiTune-software, så kan man justere rigtig mange ting på videoen. Du kan ændre billedvinklen så du får mere eller mindre med på billedet. Du kan zoome, du kan sætte autofokus på, og ikke mindst så kan du justere farverne, hvis du stadig oplever at du ikke optræder bedst muligt. Du kan tydeligt se at kameraet optager i 4K og …. (læs mere her)