Nyheder fra gl. site

Nyt 4K UHD webcam fra Trust

På trods af fjernede restriktioner forventes det at mange mennesker fortsætter med at arbejde hjemmefra. For at imødekomme den øgede efterspørgsel på udstyr til hjemmekontorer, udvider Trust derfor sit webcam-sortiment med Teza, et avanceret 4K UHD-webcam med et 74° diagonalt synsfelt og to integrerede mikrofoner. Teza kommer med 4K UHD-opløsning (3.840 x 2.160) og lover levende farver, høj opløsningsvideo med 30 billeder i sekundet og god billeddybde. Herudover er der en indbygget stereomikrofon der optager lyd i høj kvalitet i fra flere retninger. Teza har også fuld autofokus og hvidbalance samt eksponeringskontrol for den bedst mulige billedkvalitet. Installationen skulle være enkel – bare tilslut kameraet med USB-kablet og alt er klar. Der medfølger også et stativ, der gør det nemt at placere kameraet på skrivebordet samt en indbygget privatlivsbeskyttelse, der gør det nemt for brugeren at sikre, at kameraet ikke tændes ved en fejl. Vigtige funktioner Krystalklare videoopkald i 4K UHD-opløsning med 30 billeder i sekundet 74° diagonalt synsfelt og autofokus Automatisk hvidbalance og eksponeringskontrol for den bedste mulige billedkvalitet. To integrerede mikrofoner med en rækkevidde på op til 5 meter Tilsluttes via aftageligt USB-A til USB-C-kabel for nem brug og hurtig tilslutning (USB-C-adapter er inkluderet i kassen) Teza er i handlen nu, og har en pris på omkring 1.000 kroner.
Nyheder fra gl. site

Danskernes webkameraer er åbne for hackere

Kun godt hver tredje dansker dækker deres kamera på computeren til, og det giver hackere frit spil til at skaffe sig adgang, og i værste fald kan de få adgang til billeder af dig i en situation, som du nødigt vil dele med andre. IDAs ekspert i it-sikkerhed, Jørn Guldberg, undrer sig over, at så mange danskere ser stort på beskyttelsen af deres privatliv. Langt de fleste danskere låser deres hoveddør, når de forlader hjemmet, og det burde de også gøre med kameraerne på deres elektronik. Det er i dag muligt for hackere på et meget lavt niveau at få adgang til et stort antal computere, for derefter at overvåge folk. Det kan ske ved phishing eller falske hjemmesider, hvor folk uforvarende kommer til at falde i fælden. Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert, IDA Fysiske indbrud i private hjem har de seneste mange år været faldende, mens kriminalitet på nettet stiger hurtigt, og derfor bør danskerne tage deres forholdsregler, lyder det fra Jørn Guldberg. Computere følger os i dag mange steder, både på badeværelset og i soveværelset. Situationer, hvor man umiddelbart tror, at man er alene, og ikke regner med, at andre kigger med. Det kan man ikke altid være sikker på, og når nu det er så nemt at beskytte sig mod lurere, burde flere gøre det. Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert, IDA Han understreger, at kameraer på smartphones og nye fjernsyn også kan overtages af andre. Et lille klistermærke koster ikke noget, og ellers kan man investere 30-40 kroner i en C-Slide, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt webcam fra Creative lover smartere videoopkald

Creative Live! Cam Sync 1080p V2 er en opdateret version af webkameraet af samme navn, der kom på markedet sidste år. Det nye webcam kommer med det helt nye SmartComms Kit og en række kommunikationsfunktioner såsom automatisk VoiceDetect og tovejs-støjreduktion, der skal gøre videoopkald lettere for brugere, der arbejder på hjemmekontor. Derudover er der forbedrede dobbeltindbyggende mikrofoner og video i fuld HD med 1080p / 30 FPS-hastighed. Creative fortæller, at det nye SmartComms-kit er skabt til at give en smartere og lettere måde at kommunikere online på: Den helt nye VoiceDetect-funktion giver brugerne mulighed for at tale frit uden afbrydelse, da mikrofonen automatisk slås til og frabaseret på VoiceDetection, og NoiseClean-out funktionen reducerer uønsket statisk baggrundsstøj under videoopkald. Disse funktioner er alle tilgængelige på den nyeste Creative-app, der kan downloades til enhver Windows 10-platform. Live! Cam Sync 1080p V2 er også UVC-kompatibel og skulle være let at opsætte, samt mere kompakt end sin forgænger. Dvs. at det ikke kræver yderligere driverinstallation, men blot fungerer, når det tilsluttes en tilgængelig USB-A port på PC eller Mac. Webkameraet leveres også udstyret med et integreret objektiv for ekstra privatliv og en monteringsclips, der giver brugerne større fleksibilitet til at finde den bedste vinkel. Kameraet har en pris på ca 60 EUR, dansk pris er desværre ikke opgivet, men har en kampagnepris på 50 EUR den første måned. Det kan købes online hos Creative.
Nyheder fra gl. site

Nyt webcam fra Creative rettet mod videoopkald

Webkameraet kommer med vidvinkelobjektiv i fuld HD med indbygget dual omnidirectional mikrofon, der ifølge Creative, vil give rigtig god videokvalitet og krystalklar lyd. Det er også udstyret med et linsedæksel, der sikrer privatlivets fred, og et trebenet stativ, der giver større fleksibilitet, så man kan finde den bedste vinkel. Live! Cam Sync 1080p er UVC-kompatibel, hvilket gør konferenceopkald lette og problemfrie, da kameraet ikke kræver yderligere driverinstallation og fungerer så snart det er tilsluttet en tilgængelig usb-a-port på pc eller Mac. All-round-løsning Med sine praktiske funktioner er Live! Cam Sync 1080p en all-round løsning til alle slags videoopkald, hvad enten det drejer sig om en arbejdsrelateret videokonference eller bare en afslappet chat med venner – og selvfølgelig i fuld HD-kvalitet. Creative Live! Cam Sync 1080p har en vejledende pris på 49,99 EUR og fås bl.a. på nordics.creative.com.
Nyheder fra gl. site

Logitech Capture gør det nemt at lave professionel video

Logitech har lige lanceret en ny applikation, Logitech Capture, som gør det nemmere at lave videoindhold. Den kraftfulde software, som virker med de populære Logitech C920-, C922- og BRIO 4K Pro-webcams, hjælper nemt aspirerende content creators til at lave flot og mindeværdigt indhold direkte med deres Logitech-webcams. Capture går efter at hjælpe med at skabe engagement i deres communities på nye måder. Med Logitech Capture kan du optage fra forskellige kilder, hvilket betyder, at du kan optage med to webcams på samme tid eller kombinere skærmoptagelser med dit webcam feed. For eksempel kan du optage video med dit webcam og på din skærm, eller to webcams simultant, for at lave billede i billede-indhold, og bruge Logitech Capture til at arrangere dine optagelser. Du kan også lave vertikal video. Med Logitech Capture kan optage i 9:16-format til portrætskud, som er optimeret til mobiltelefoner og opslag på sociale medier. Du kan endda streame direkte fra dit webcam til YouTube uden at skulle bruge en kompleks kode. Du har fortsat adgang til alle redigerings- og tilpasningsmuligheder i Logitech Capture, mens du streamer. Logitech Capture tilbyder også studio style-kontrol. Du kan tilføje ChromaKey-optagelser, tilføje overgangseffekter når du skifter kilde og ændre størrelsen og farven på rammen. Du kan også tage fotos og indstille lydinputtet på mikrofonen uden at forlade appen. Ikke mindst gør Logitech Capture det muligt at tilpasse kameraet, så du kan vælge dit synsfelt, billedformat og opløsning. Avancerede brugere kan også justere hvidbalancen, autofokus og indstillinger for billeder per sekund. Logitech Capture …. (læs mere her)