Nyheder fra gl. site

Slut med Windows 10 og 11 i Rusland

Det er det russiske medie TASS der i sidste uge kunne fortælle, at det ikke længere er muligt at hente de nyeste version af det amerikanske operativsystem, Windows. Det russiske medie TASS oplyser, at det blev mødt med en 404-side, altså en besked om at siden ikke blev fundet, når de forsøgte at hente en af de to versioner af operativsystemet. Men Microsoft har dog ikke fjernet siden helt, faktisk har de bare lukket for adgang til den fra russiske ip-adresser. Det betød også at TASS faktisk var i stand til at komme ind til filerne via en VPN, hvor de bare angav at komme fra et andet land. Det lykkedes angiveligt at hente Media Creation værktøjet til Windows 11, men når det afvikles – i Rusland – skulle det angiveligt give en besked om at værktøjet af “en ukendt grund” ikke kunne køre på computeren. Som stort set alle amerikanske virksomheder, har Microsoft stoppet for alt salg af deres produkter og tjenester i Rusland siden marts i år – altså efter invasionen af Ukraine. Herudover har Microsoft angiveligt også stoppet alle andre forretninger og forbindelser til Rusland, for at overholde de sanktioner som USA, UK og EU har indført. Microsoft har allerede fyret omkring 400 ansatte i Rusland, men de lover dog stadig, at de vil opfylde deres kontraktmæssige forpligtelser de har med russiske kunder. Derfor er der da også mange analytikere der er overraskede over blokeringen af Windows-installationsfilerne. Det er da heller ikke klart om det er en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Tusindvis af pc’er kører stadig på forældet styresystem

Når et styresystem ikke længere supporteres, kommer der ikke flere systemopdateringer, og det bliver derfor sårbart overfor sikkerhedsrisici og virus. Alligevel er Windows 7, som Microsoft endegyldigt stoppede med at supportere for over et år siden den 14. januar 2020, stadig populært i danske hjem og virksomheder, trods mange opfordringer til at skifte til Windows 10. Kaspersky har for nyligt undersøgt, hvilke styresystemer deres brugere anvender. På baggrund af disse anonymiserede OS-metadata, som Kasperskys Security Network-brugere har givet dem lov til at kigge i, fandt de, at 7,1 procent af private pc’er stadig bruger Windows 7, hvilket potentielt svarer til, at flere end 170.000 husstande kører med et styresystem, der fungerer som en åben invitation for it-kriminelle. Tilsvarende fandt de, at 3,4 procent af pc’erne i virksomheder med under 250 ansatte og 7,4 procent af pc’erne i virksomheder med under 20 ansatte også bruger Windows 7. Blandt de 300.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, lader det altså til at 32.400 pc’er kører på et usikkert styresystem. PC i brug i Danmark med flg.  styresystem Private. N=2.509.017 (1) Virksomheder med under 250 ansatte. N=300.000 (2) Virksomheder med under 20 ansatte. N= 300.000 (2) I alt Windows 10 88,8% 94,5% 91,8% 91,3% Windows 7 7,1% (178.140 stk.) 3,4% (22.200 stk.) 7,4% (10.200 stk.) 5,5% Windows 8.1 3,4% 0,6% 0,6% 2,1% Windows Server 0,1% 1,5% 0,0% 0,7% Windows 8 0,4% 0,1% 0,2% 0,3% Windows XP 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% Windows Vista 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% i alt 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% Anvendt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

ZenBook Flip S med OLED-skærm nu i Danmark

Den nye spændende laptop har en 13,3″ NanoEdge OLED-touchskærm i 4K-opløsning. Den er Pantone-valideret og har VESA DisplayHDR 500 True Black-certificering, hvilket lover godt for kontrasterne på skærmen. Højden på den nye laptop er kun på 13,9mm og vægten ligger på sølle 1,2kg. Asus har udstyret den med et 3600 ErgoLift-hængsel, så du kan bruge laptoppen både som tablet, stativ, telt-mode og naturligvis som klassisk laptop. ZenBook Flip S drives af en 11. generation Intel Core i7 og Intel Iris Xe-grafik. Den har 16GB hukommelse og en 1TB PCIe 3.0 x4 SSD, hvilket lover rigtig godt for ydelsen. Asus har puttet et 67 wh batteri ned i dyret, den har usb-c Easy Charge, 4 stk Thunderbolt 4 usb-c porte, HDMI og usb type A indbygget. Noget af det helt specielle på denne laptop er skærmen. En 4K UHD OLED NanoEdge-touchskærm med et kontrastforhold på 1.000.000:1 med ægte sort lover rigtig godt for skærmbilledet. Samtidig understøtter laptoppen ASUS Pen-Stylus og Windows Ink, så du virkelig kan være kreativ på den. Du behøver heller ikke mangle et numerisk tastatur, for den har indbygget NumberPad 2.0, en touchpad der kan lyse op som et numerisk-tastatur, hvis du får brug for at indtaste masser af tal. Asus ZenBook Flip S er på markedet nu, og har en pris på ca. 16.000 kroner. Og lad mig sige, at den godt nok ser spændende ud.
Nyheder fra gl. site

Samsung klar med MacBook Air-konkurrent

Nu er det ikke længere nok at Samsung leverer smartphone og tablets (og køleskabe, robotter, skibe og meget, meget mere), nu går koreanerne også ind på markedet for laptops, og Galaxy Book S går efter guldet fra første færd. Det er meget tydeligt, at de gerne vil sende en laptop på gaden der skal gå efter samme kundesegment som MacBook Air. Galaxy Book S er lavet i samarbejdet med Microsoft og Qualcomm, kører på Windows 10, men har altså ikke en Intel chip, men i stedet en Qualcomm mobilchip. Det betyder blandt andet at batterilevetiden bliver imponerende stor, op til 23 timer på en opladning, hvis vi ellers kan stole på Samsung. Den har fået en enkelt usb-port på hver side af skærmen, og fordi den er baseret på Qualcomms chip, så kan du bruge sammen oplader som der følger med til Note10. Samtidig har Samsung formået at holde vægten ned. Galaxy Book S vejer under et kg, så det er ikke den der giver dig ondt i skulderen når du tager din computertaske med. Så her er specifikationerne: Operativsystem: Windows 10 Home/Pro Skærm: 13,3” FDH TFT Processor: Qualcomm Snapdragon 8cx Hukommelse: 8GB Lager: 256/512GB Batteri: 42Wh Men – det er altså også kun en laptop til arbejdsbrug – den har næppe de kræfter der skal til for at trække spil. Prisen lyder meget attraktiv; omkring 1.000 dollars, hvilket er omkring 6.600 kroner. Den danske pris bliver nok nærmer de 7.000 kroner, men lad os nu se. Indtil videre ved …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Alvorlig sårbarhed i processorer fra Intel

Den rumænske IT-sikkerhedsvirksomhed Bitdefender har fundet en ny sårbarhed, der vedrører processorer/CPU’er fra Intel. Sårbarheden gør det muligt for hackere at få adgang til computere over hele verden, som indeholder moderne processorer fra Intel og kører Windows. Det er både private brugere og virksomheder der rammes. Sårbarheden er fundet mindre end tre måneder efter, at en lignende sårbarhed blev fundet af Bitdefender i CPU’er fra Intel. Sårbarheden baner vejen for angrebsmetoder, der giver hackere adgang til alle informationer i operativsystemets hukommelse. Gavin Hill, Vice President, Datacenter and Network Security Products hos Bitdefender, siger: “Kriminelle med indsigt i disse angrebsmetoder har magten til at skaffe de mest vitale og bedst beskyttede oplysninger fra både virksomheder og privatpersoner i hele verden. Indsigter i denne form for angreb er banebrydende, da det kræver stor viden om, hvordan moderne CPU’er fungerer, og hvordan man finder og udnytter sårbarheder.” Denne type angreb, som sårbarheden giver mulighed for, kaldes for side-channel-angreb. Man udnytter den funktion i CPU’en, som kaldes for spekulativ udførelse. Det er en funktion, som får processoren til at arbejde hurtigere ved at få den til at udføre kvalificerede gæt på, hvilke instruktioner som kommer næste gang. Angrebet udnytter sårbarheden i kombination med såkaldte gadgets i Windows’ operativsystem. Bitdefender har samarbejdet med Intel i mere end et år om offentliggørelse af muligheden for denne type angreb. Det er ikke umuligt, at en hackergruppe med viden om sårbarheden kan have udnyttet den til at stjæle fortrolige oplysninger. Microsoft og de andre partnere har udstedt programrettelser. …. (læs mere her)