Nyheder fra gl. site

Fildeling på tværs af platforme

Paragon Software Group har lige sendt deres software, Paragon NTFS for Mac 15 på gaden. Det er et stykke software der hjælper med til at nedbryde grænserne mellem Mac og Windows, ved at give fuld læse og skriveadgang til Windows-formaterede drev, under macOS. Den nye version har fået en forbedret motor, der lover avanceret support for den nyeste version af filsystemet NTFS under macOS. Alle produktindstillinger og funktionalitet, herunder information om mountede drev, system startop og verifikation, er placeret i Mac-menuen i Finder. Paragon NTFS til Mac 15 er fuldt kompatibelt med Apples nye sikkerhedspolitik, for at sikre hurtig adgang til Windows-partitioner. Når først programmet er installeret kan brugere med det samme få adgang til drev der førhen var uopnåelige for dem. Nye og nøglefunktioner Ny system motor Ny brugergrænseflade Nye mount-muligheder Ny mulighed for at sætte adgangsniveau for mountede drev Ny understøttelse for Sportlight-indeksering Ny Boot manager Hurtig fuld læse/skrive adgang til drev Let at installere Let at bruge – mount alle NTFS-drev som var det Mac-drev Krav: Paragon NTFS for Mac 15 understøtter alle operativsystemer fra OS X til macOS 10.12 Tilgængelighed: Paragon NTFS for Mac 15 er klar til download på https://www.paragon-software.com/home/ntfs-mac/ til 20 dollars Eksisterende brugere af Paragon NTFS for Mac 14 er opgradering gratis
Nyheder fra gl. site

Ny laptop og ny Windows-version fra Microsoft

Windows 10 S er en ny måde at opleve Windows på, som er udviklet med en høj grad af sikkerhed og en høj og stabil performance for øje. Det nye Windows er inspireret af uddannelsesmiljøer, hvor graden af sikkerhed er essentiel for lærere og elevers brug af pc’er. Med Windows 10 S henter brugerne deres programmer og apps via Windows Store, således at programmerne først er verificeret ud fra sikkerhedshensyn, hvor pc’en afvikler programmerne inden for en sikker ’container’. Dermed vil brugerne opleve et mere driftssikkert og stabilt operativsystem. Med dette udgangspunkt er pc’er og andre digitale enheder med det nye Windows 10 S særligt nemme at sætte op, brugerne kan logge på nemmere og hurtigere, og det nye Windows sikrer samtidig batterilevetid til en hel skoledag. Windows 10 S lader brugerne anvende traditionelle programmer som eksempelvis Office 365, herunder Word, Excel, PowerPoint og OneNote i kombination med apps fra Windows Store. I uddannelsesøjemed får undervisere og studerende dermed adgang til deres favorit-applikationer på tværs af læringsværktøjer, evalueringsprogrammer, interaktive whiteboards mv. Microsoft Edge i Windows 10 S gør det også nemmere for elever at organisere deres skolearbejde og administrere projekter gennem de nye Tabs-faner og den nye Tab Preview Bar. Med understøttelsen af ​​Windows Ink i Microsoft Edge kan eleverne skrive noter direkte på hjemmesider og dele dem med deres klassekammerater. Med introduktionen af Windows 10 S tilbyder Microsoft sammen med hardwarepartnere et helt nyt lineup af pc’er – både i den eksklusive og i den mere prisvenlige ende af …. (læs mere her)
Ingen billede
Tech-Test mener

Microsofts tåbelige håndtering af opdateringer

Jeg plejer at kalde mig selv for OS-agnostisk. Jeg er normalt hylende ligeglad med, hvilket OS min computer har, bare det opfylder formålet. I min hverdag arbejder jeg derfor med både MacOS, Windows, iOS og Android. Tidligere har jeg også arbejdet med Linux, men pt. er der ikke nogen Linux-maskine i min computerpark. Men nogle gange så viser et operativsystem, og ikke mindst firmaet bagved, deres sande holdning til brugerne. I Microsofts tilfælde er den tydeligvis: ”Vi ved bedst, du ved intet. Derfor gør vi lige præcist som vi vil, uanset hvad du ellers har gang i.” En holdning der klart gør mig tilhænger af – alle andre OS’er end Windows … Hvad er det så lige der har bragt mig til den erkendelse? Jo det er såmænd deres måde at håndtere opdateringer til deres operativsystem, Windows 10, på. I mit tilfælde skete der følgende: Jeg tændte min computer og sluttede den til et båndbreddebegrænset netværk. Windows 10 finder så ud af, at der er en opdatering og uden at have fået lov, så henter den en masse ned i baggrunden mens jeg arbejder (dette opdager jeg ikke, men kan senere konstatere, at sådan er det). På et tidspunkt skriver Windows 10 så, at den skal genstarte for at gennemføre opdateringen. Her får jeg to valgmuligheder. ”Genstart nu” eller ”Senere”. Da jeg sidder og arbejder vælger jeg den anden mulighed, og fortsætter ufortrødent mit arbejde. Efter en små 10 minutters tid, skal jeg lige noget andet som kræver at jeg …. (læs mere her)