Gold

TEST: Superfed og lækker højttaler fra Bowers & Wilkins

Jeg elsker når produkter overrasker mig, og det har Zeppelin fra Bowers & Wilkins virkelig gjort, både når det kommer til design og lyd. Designet er, som navnet antyder, noget der mest af alt ligner en zeppeliner fra hedengangne tider. Den er oval og den base den står på, kan godt minde om den kurv der hænger under en zeppeliner. Jeg er vild med det design, du er ikke i tvivl om at det er en højttaler, men den er stadig virkelig flot. Væk er det traditionelle firkantede design, velkommen til et design der pynter ind i de fleste stuer. Men du skal virkelig have plads, for den er hele 65cm lang og den vejer 6,5kg, så de tynde hylder på din reol indkøbt på tilbud i IKEA kan næppe holde til den. Det gik let at få taget højttaleren i brug. Den sættes op direkte fra app’en, hvor den automatisk tilsluttes dit WiFi og efter en hurtig opgradering af firmwaren, var den klar til brug. Fra app’en var det muligt at streame direkte fra tjenester som deecper, TuneIn, lost.fm, Tidal, qobus og mere. Hvis du ikke har konto på nogle af de tjenester kan du også streame via AirPlay, Bluetooth og Spotify Connect. Jeg brugte primært AirPlay, og det spillede bare max. Lydkvaliteten var i top, for Bowers & Wilkins har udstyret højttaleren med en 6″ subwoofer, 2 stk. 3,5″ mellemtone højttalere og 2 stk. 1″ dobbelte dome tweeters. Det giver et virkelig flot lydbillede, hvor bassen kan mærkes …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny spændende højttaler fra Bowers & Wilkins

Bowers & Wilkins lancerer i dag sin helt nye trådløse højttaler Zeppelin, en genudgivelse af den velkendte Zeppelin-højttaler skabt med musik-streaming i fokus til den nye generation af musikelskere. Zeppelin, der første gang blev introduceret i 2007. Den nye Zeppelin er et komplet stereoanlæg og er er skabt ud fra Bowers & Wilkins’ ekspertise inden for højttalerdesign til både lydstudier og private. Den har referencekvalitetshøjttalerenheder arrangeret i dedikerede højttalerkabinetter på både venstre og højre side af den indbyggede relativt store subwoofer. Den nye Zeppelin har indbygget streaming-platform med fokus på streaming af lyd i høj kvalitet, og højttaleren lyder fremragende, uanset om kilden er en trådløs enhed eller en streamingtjeneste. Zeppelin fås i to versioner, en mørk (Midnight Grey) og en lys (Pearl Grey), og den nye Zeppelin har også indbygget belysning, der kan nedtones, og som skaber en smagfuld halo-effekt, når den står fast på sin metalstand. Zeppelin understøtter både AirPlay 2 og aptX Adaptive Bluetooth, hvilket gør den velegnet til både iOS- og Android-brugere. Spotify-brugere kan bruge Spotify Connect, som lover lyd af høj kvalitet og den lette tilslutning til Zeppelin-højttaleren direkte fra Spotify-appen . Desuden kan den nye Zeppelin også styres via Bowers & Wilkins Music App, der giver direkte adgang til en række forskellige streamingtjenester, herunder Deezer, Last.fm, Qobuz, Soundcloud, TIDAL og TuneIn. Den nye Zeppelin understøtter den digitale stemmeassistent Alexa uden behov for ekstraudstyr. Hvis du foretrækker det, kan din Zeppelin også betjenes med fysiske knapper øverst på bagsiden af ​​dens cover. Zeppelin indbyggede software …. (læs mere her)