TEST: Hue Go Portable Table Lamp

Sommeren er så småt på vej og det bliver igen tid til at bevæge sig udendørs på altaner og terrasser. Vi er allerede vant til at tage med musikken med, og nu skal den farvede hyggebelysning følge trop. 

Philips Hue. Foto: Signify

Philips Hue annoncerede sidste år deres Hue Go Portable Table Lamp (sikke et langt navn), en lille humør- og hyggespreder, der grundet sit indbyggede batteri kan tages med rundt – både inden- og udendørs. IP54-certificeringen beskytter mod damp og fugt, men tag den indenfor, hvis det begynder at regne. Rent funktionelt minder den en del om den allerede eksisterede Philips Hue Go, men den nye lampe har et noget pænere design, hvis man ignorerer og fjerner det lille stykke gummi på stilken, samt et skjult és i ærmet. 

En del af familien

Lampen kan lyse i alle regnbuens farver

Hue Go Portable Table Lamp integreres og styres ligesom ethvert andet Hue-produkt via Philips Hue-appen. Lampen har dog også en fysisk knap i toppen, hvorfra du kan skifte imellem en række prædefinerede farver og lysstyrker. Er man ikke så meget til app-styring og ej heller gider rode ved lampen, kan jeg anbefale en af de mange fysiske kontakter, som let lader dig styre belysningen i grupper og rum på én gang. Jeg har i testperioden primært betjent Hue Go Portable Table Lamp med den nye Tap Dial Switch, hvilket har virket ganske fortrinligt.

Med lampen følger en skiveformet oplader, som lampen placeres oven på. Jeg havde gerne set, at denne var designet på en måde, så lampen ikke skulle balancere, og derfor kan vippe lidt, men funktionaliteten fejler ikke noget. 

Det indbyggede batteri kan, ifølge spec-arket, lyse i op til 48 timer. Den slags angivelser skal altid tages med et gran salt, så forvent måske lidt over halvdelen og endnu lavere, hvis du vil have smæk på lys og farver. Det er dog bestemt stadig godkendt og du vil næppe opleve at løbe tør for strøm, såfremt lampen til daglig står på sin oplader.

En lille lampe med stor effekt

Det er svært at sige noget decideret negativt om Hue Go Portable Table Lamp. Den lille lampe lyser godt op, trods sin ringe størrelse, og kan, ligesom de øvrige Hue-produkter, tilføre noget tiltrængt stemning og hygge til enhver begivenhed. Det eneste jeg reelt kan pege på, er opladeren, der godt kunne være lidt mere elegant og knap så klumpet. Men det er i småtingsafdelingen og jeg har intet problem med at anbefale den lille lampe, der grundet en vejledende pris på 1.199 kroner næppe bliver dit første Hue-produkt, men i stedet egner sig godt til en udvidelse af samlingen.

Bedømmelse

Samlet vurdering 80%

Philips Hue Go Portable Table Lamp er et solidt produkt, som passer fint ind i enhver Hue-samling. Foden er lidt klodset og prisen er i den høje ende, men kernefunktionaliteten fejler ikke noget. Er du allerede Hue-fan og på udkig efter en lampe, der kan flyttes rundt, hvor der er behov for lys (især det farvede), så er den nye lampe en no brainer. Philips Hue Go Table Lamp fås i farverne sort og hvid. 

Du kan læse mere om Philips Hue Go Table Lamp her

Prisen for Philips Hue Go Table Lamp er 1.199 kroner. 

Det koster Philips Hue Go Portable Table Lamp lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.