TEST: Pladespilleren vender tilbage

Tidligere på året sendte Argon Audio deres helt nye analoge pladespiller, TT-4, på gaden. Den har været forbi min testbænk, og jeg er blevet ret glad for at kunne høre vinylplader igen

Argon Audio TT-4. Foto Argon Audio

Jeg voksede op med vinylplader og traditionelle pladespillere. Men i takt med at cd’en udkonkurrerede vinylpladen, og streamingmusikken fjernede cd’en fra butikshylderne, har jeg helt glemt, hvordan det er at have en pladespiller stående.

Men danske Argon Audio, har længe produceret pladespillere, og tidligere på året sendte de TT-4 på gaden. En traditionel pladespiller til en meget attraktiv pris.

Argon Audio har dog ikke bare kopieret tidligere pladespillere, de har videreudviklet deres pladespiller, og ikke mindst tonearmen har fået en markant opgradering. Den er nu fremstillet i kulfiber, hvilket oprindeligt gav Argon Audio nogle problemer.

Armen gav nemlig nogle markant resonanser, der ikke ligefremt var ønskelige i en analog pladespiller. Men en teknologi, hvor de lavede en, præcis, lille slids i tonearmen, fjernede resonansen og sikrede at armen stadig beholdt den ønskede stivhed. (Den teknologi er forresten patentanmeldt)

Da jeg fik TT-4 hjem til test, var den ikke samlet. Og selvom det faktisk lykkedes for mig at få den samlet, så var det ikke fordi der var en helt fantastisk samlevejledning. Faktisk så brillerede den ved sit totale fravær.

Argon Audio TT-4. Foto: Argon Audio

En tekstbeskrivelse af samlearbejdet var der dog, og det lykkedes for mig at få samlet TT-4, men drivrem og hele baduljen. Men netop drivremmen voldte mig lidt problemer, ikke mindst fordi mine fingre er lidt for store til at få fat i den gemmen et relativt lille hul i pladetallerkenen.

Men det lykkedes da til sidst. Jeg fik også monteret pick-up’en, kontravægt og låg. Resultatet var en virkelig flot, og meget retro-udseende, pladespiller.

TT-4 har indbygget en aktiv forstærker, så det ikke er nødvendigt at tilslutte den til et anlæg med forstærker. Jeg sluttede derfor mine højttalere direkte til TT-4, og så skulle jeg ellers i gang med at lytte til de lp’er jeg havde skaffet til formålet.

Rendyrket nostalgi

Det var en vildt fed oplevelse at bruge, og lytte til, TT-4. Jeg nævnte før at den lignede min ungdoms pladespillere, og designet skriger da også nostalgi. Det er et dejlig enkelt design pladespilleren har. Der er ikke så mange ting du skal betjene for at bruge den.

Tonearmen hæves og sænkes via en lille mekanisme der hæver den, næste som om det var hydraulik. Der er en kontravægt du bruger til at sikre at armen ikke skrider hen over pladen, og så er der en drejeknap, hvor du vælger om den skal køre med 33 eller 45 omdrejninger i minuttet.

Herfra var det så bare at sætte en lp på, og nyde den analoge lyd, jeg ikke har lyttet til i så mange år.

Noget af det første der slog mig var, at lyden har en helt anden kvalitet end, hvad jeg hører når jeg streamer musik fra en af mine mange enheder. Der var en dybde og rumlig akustik i lyden jeg bare ikke havde hørt i mange år.

Pludselig var jeg igen midt i 20’erne i min første lejlighed. 400 plader i reolen og et godt anlæg med en kvalitets pladespiller og Ortofon-pickup.

Den lyd var nu tilbage, og det var fedt. Lyden blev langt mindre mekanisk, og det var en fornøjelse at hengive mig til den analoge lyd.

Naturligvis spiller højttalerne ind, når det kommer til musikkvaliteten, men jeg kendte på forhånd hvad højttalerne kunne præstere, og der skete altså noget virkelig lækkert med TT-4.

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

Det er svært ikke at forelske sig i TT-4. Både når det kommer til design og lyd, så er den så retro-agtig at det næste gør ondt (på den gode måde). Den er let at betjene, den ser virkelig godt ud, og det er fedt at den kan bruges både i et anlæg med forstærker, og direkte til aktive højttalere.

Med en pris på under 5.000 kroner er det et virkelig godt produkt, der både er solidt, stoppet med masser af fed teknologi og som leverer en god lyd.

Så hvis du er til analog lyd, så kan jeg kun på det varmeste anbefale TT-4.

Prisen ligger på 4.999 kroner hos Argon Audio i skrivende stund.

Læs mere om TT-4 her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.