Samsung klar med nye versioner af deres foldbare mobiler

Med de nye smartphones, Flip4 og Fold4 ønsker Samsung at presse grænsen for, hvad man kan med en foldbar smartphone

Samsung Galaxy X Fold4. Foto: Samsung

I sidste uge lancerede Samsung deres nyeste generationer af deres foldbare smartphones, Galaxy Z Flip4 og Galaxy Z Fold4. Samsung selv skriver som noget af det første om mobilerne, at de begge har formfaktorer, der kan tilpasses, og opgraderet ydeevne.

Flip4 er, som forgængerne, en såkaldt clamshell-mobil, der gør at den ikke fylder så meget i lommen. Med den nye mobil skulle det være muligt at lave håndfri videoer – som du også kunne med den forgående – eller gruppeselfies fra forskellige vinkler ved at folde mobilen delvist sammen.

Derved aktiveres FlexCam, som skulle gør det muligt at aktivere flere kameraer på en gang. Den funktion fungerer sammen med de fleste, men dog ikke alle, apps på mobilen. Samsung har indgået et samarbejde med Meta, og derigennem har de optimeret FlexCam til apps som Instagram, WhatsApp og Facebook.

Samsung Galaxy Z Flip4. Foto: Samsung

Flip4 gør det også muligt at tage selfies i høj opløsning, direkte fra coverskærmen via Quick Shot-funktionen.

Kameraet på Flip4 er også blevet opgraderet med en sensor der trækker 65% mere lys ind, og så er den drevet af Snapdragon 8+ Gen 1 Mobile Platform. Alt i alt skulle det betyde, at fotos og videoer bliver både skarpere og mere stabile, uanset om du bruger kameraet nat eller dag.

Batteriet er blevet gjort lidt større, så nu er det på 3.700 mAh, og med Super Fast Charting kan du oplade til 50% på 30 minutter.

Galaxy Z Fold4 er ifølge Samsung selv, den mest kraftfulde smartphone til dato. De oplyser at den kombinerer Samsungs samlede ekspertise inden for mobilteknologi for at skabe en enhed med øget funktionalitet.

Den leveres også med Android 12L, som er en særlig Android-version, skabt til mobiler med ekstra store skærme – herunder foldbare enheder.

Fold4 har fået en ny proceslinje, der skulle give et layout der minder om pc-skærmen. Der er også kommet en lettere multitasking, ved at du kan skifte mellem apps ved at bruge de nye swipe-bevægelser.

Fold4 understøtter, naturligvis, også S Pen, så det er muligt at tegne direkte på skærmen.

Samsung lover også, at du kan tage rigtig gode billeder og videoer med et opgraderet 50MP bredobjektiv og 30x Space Zoom-objektiv. Samtidig er der kommet en række forskellige forbedrede kameratilstande, herunder et større Zoom Map, der automatisk aktiveres i Capture View-tilstand, Dual Preview og Rear Cam Selfie.

Samsung Galaxy Z Fold4. Foto: Samsung

Sensoren er blevet 23% bedre til at opfange lys, og sammen med en bedre processor, skulle det betyde, at der tages gode og klare billeder – også om natten.

Skærmen – når den foldes ud – er på 7,6″, og skærmen er blevet lysere og har fået en adaptiv opdateringsfrekvens på op til 120 Hz, samt et mindre synligt kamera under skærmen (et såkaldt Under Display Camera, UDC).

Også her er apps fra Meta blevet opdateret, så de passer bedre til skærmen, og for ikke-optimerede apps, kan brugerne styre enheden uden at afbryde indholdet med en ny Flex Mode Touchpad.

Processoren er en Snapdragon 8+ Gen 1 Mobile Platform, og Samsung fortæller at mobilen er blevet slankere og lettere og fået en smallere ramme.

Galaxy Z Flip4 på 128GB får en pris på omkring 8.700 kroner mens 256GB-versionene får en pris på omkring 9.000 kroner og 512GB versionen omkring 10.000 kroner.

Galaxy Z Fold4 på 256GB kommer til at koste omkring 14.000 kroner, mens 512GB versionen skal ligge på 15.000 kroner.

Dermed fortæller Samsung, endnu en gang, at deres high-end mobiler hører til i den absolutte top når det kommer til pris.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.