TEST: Spændende tastatur – men bedst til Windows

Tastaturet er en ofte overset del af computeren. Jeg har testet det nye Logitech G713, der både er farverigt og komfortabelt. Men desværre er det primært til Windows

Vi bruger alle et tastatur når vi arbejder med vores computer. Ofte glemmer vi alt om det i hverdagen, og bruger det tastatur der var med da vi fik den hjem. Men tastaturet er vigtigt, det er vores primære indgang til computeren, og dem af os der arbejder ved computeren hele dagen, eller dem der gamer, har behov for et godt, og ergonomisk, tastatur.

Logitech G713 er et kompakt mekanisk tastatur der i høj grad er rettet mod gameren, men som absolut også kan bruges af alle andre. For at gøre det så småt som muligt, har Logitech fjernet det numeriske tastatur, noget gameren ikke rigtigt har brug for.

Personligt så mangler jeg det numeriske tastatur i hverdagen, men jeg kan godt se, at du som gamer ikke har behov for det.

Jeg har altid været glad for mekaniske tastaturer – den kliklyd der kommer når man arbejder på det, er bare virkelig fed. Her skuffer Logitech G713 ikke, det har en fed følelse og klikket er tydeligt og mærkbart.

Jeg nød at arbejde på tastaturet, og der medfølger en håndledsstøtte i et yderst behageligt skum, som du kan placere lige hvor du har behov for den. At den så er skyformet er noget helt andet – det er jeg personligt ikke så vild med, men behagelig er den altså.

Tastaturet er kompakt og relativ tungt, og det er jeg rigtig glad for. Det står nemlig godt fast på bordet når du arbejder på det. Der er også et par specielle taster du kan bruge til at styre medier med, og en rulleknap du kan skrue op og ned for lyden med.

Primært til Windows

Som jeg startede med at skrive, så er tastaturet primært til Windows. Det vil sige – Logitech siger at det passer til både Windows og Mac – men det er kun delvist korrekt.

Det sluttes til via et usb-kabel, og det kan godt fungere til Mac. Men der kommer nogle problemer, ikke mindst at de taster jeg skal bruge på en Mac, bare ikke er på tastaturet. Man kan godt finde dem, hvis man leder. Men hvor jeg normalt kan trykke Cmd+C for at kopiere, skal jeg her trykke på Windows-tast+C. Og det virker bare underligt.

Det næste problem kommer i at finde tasten @, for den ligger normalt på en tast der ligger lige ved siden af Ø, en tast der så ikke er på et Windows-tastatur.

Der medfølger en software, G Hub, til både Windows og Mac, hvor man kan indstille tastaturet, ikke mindst hvilke farver og mønster det skal lyse/blinke i. Den software fungerer så bare ikke på Mac, eller rettere – jeg kunne få den til at fungere på min Mac.

Man kan dog også skifte mellem de forskellige lysmønstre på en tast, men man kan ikke ændre i dem.

For gameren er de fire WASD-taster dog altid i en særlig farve, og man kan også slå lysshowet helt fra – hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Bedømmelse

Samlet vurdering 75%

På mange måder kan jeg rigtig godt lide tastaturet. Det er fedt at arbejde på, det står godt fast på underlaget, og jeg kan godt lide den kompakte form.

Men det er altså noget heis at det er så problematisk at få det til at fungere til Mac, ikke mindst når Logitech selv skriver at det fungere til både Windows og Mac.

Samtidig er det et relativt dyrt tastatur, og når det ikke fungerer til begge platforme der det bare for dyrt.

Du kan læse mere om G713 her.

Prisen er i skrivende stund på omkring 1.400 kroner.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.